<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dagbladet Information dyrker en konspiration om, at ændret befolkningssammensætning ikke betyder noget videre

Imponerende at begå så megen manipulation og unøjagtighed i én artikel.

Det er åbenbart kommet på mode blandt en del politisk korrekte at hævde, at det er en konspirationsteori, hvis man nærer den anskuelse, at ændringerne i sammensætningen af de vesteuropæiske befolkninger og i USA med flere går en kende stærkt i disse år.

Nu drejes skruen så endnu et nøk. Man er mere disponeret for at begå vold, hvis man synes, at det er et problem med den ikkevestlige indvandrings voksende andel af befolkningerne.

Dagbladet Information kunne for tre dage siden underholde med følgende overskrift:

Ny forskning: Konspirationsteori om muslimsk befolkningsudskiftning kan føre til vold og had

Ja, det lyder jo slemt. Det er den ”danske” forsker ved universitetet i Oslo Milan Obaidi, der på baggrund af et ikke-repræsentativt (nævnes anstændigvis i artiklen) materiale foreløbig kan konkludere, at etniske europæere, der får at vide, at der er en befolkningsudskiftning i gang, er mere klar til at bruge vold.

Se, nu kan vi altid diskutere, hvilket begreb der er mest anvendeligt, når vi skal beskrive de omfattende demografiske forandringer, der finder sted i disse år. Det har jeg selv gjort tidligere. Det er ikke her, at Information manipulerer og dyrker konspirationer. Det sker i stedet ved en række stærkt tvivlsomme oplysninger i artiklen. Visse af dem er ikke bare tvivlsomme, men direkte forkerte.

F.eks. hedder det hos Information, at »I USA var den tidligere præsident Donald Trumps rådgiver Stephen Miller for eksempel voldsomt optaget af den påståede udskiftning af den hvide, amerikanske befolkning.«

I 1960 definerede 88,6 pct. af amerikanerne sig som hvide. I år 2020, 60 år senere, var det 59,7 pct.

Om vi kalder det for forandring, udtynding eller udskiftning kommer vist ud på et. Ændringerne er larmende store, men man er åbenbart konspirationsteoretiker, hvis man som amerikaner (eller europæer) er bekymret over dette. Ren manipulation fra Informations side.

Videre hedder det hos Information:

»I foråret hævdede folketingsmedlemmet Rasmus Jarlov (K) på Twitter, at antallet af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark »formentlig« vil nå over en million »i løbet af de næste årtier«. Men ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik vil antallet af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i 2060 nå op på 732.820. Det vil til den tid svare til knap 11,5 procent af den danske befolkning. Altså langtfra nogen »udskiftning«.«

Der er to helt afgørende fortielser her. For det første regner Danmarks Statistik stort set ikke tredje og følgende generationer af ikkevestlige som det, de er, nemlig ikkevestlige. De regnes som ”danskere”. For det andet er Danmarks Statistik notorisk upålidelig i sine fremskrivninger. I 2018 kom det frem, at Danmark allerede det år nåede det antal ikkevestlige indvandrere, som Danmarks Statistik tidligere havde regnet med, først ville blive nået i år 2050 (sic!).

Ingen af de to forhold er nævnt i Informations artikel.

Vi fortsætter kavalkaden af ekstremt upræcise og vildledende oplysninger fra Informations side:

»Desuden viser tal fra Danmarks Statistik, at kvinder med ikkevestlig oprindelse i dag får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Der er altså ingen udsigt til, at den muslimske befolkning i Danmark vil komme til at udgøre en majoritet i nogen overskuelig fremtid.«

For det første ”glemmer” Information at nævne, at dette ikke gælder indvandrere, men højest efterkommere (hvor der mangler specifikke landedata på nær for tyrkere), og for det andet ”overser” Information, at de ikkevestlige er langt yngre i gennemsnit og derfor vil vokse som andel af befolkningen, selv hvis yderligere ikkevestlig indvandring standses.

Dette ses bedst i Ishøj Kommune, hvor ca. 34 pct. af borgerne er af ikkevestlig herkomst, mens samme gruppe står for ca. 55 pct. af børnefødslerne.

Information slutter sit festfyrværkeri af med et citat af nævnte forsker:

»Det er ikke længere noget, man kun hører om i ekstreme miljøer, men også blandt veletablerede politikere overalt,« siger han.

»Hvis man dyrker det her falske narrativ om, at der sker en befolkningsudskiftning, er der selvfølgelig nogle mennesker, der bliver bekymrede over det. Nogle vil gøre noget ved det. Nogle vil gå ud og skyde folk. Andre vil blive mere fjendtlige over for minoriteter og stemme for politiske tiltag, som gør livet surt for dem.”

Nå for søren, så vælgere kan finde på at stemme på partier, der også ser den konstant voksende andel af ikkevestlige som et problem? Og det skulle bemeldte vælgere gøre ud fra helt falske præmisser?

Som jeg har demonstreret her, er det Information og den aktivistiske forsker, der dyrker konspirationerne, nemlig om de sølle europæere, der ikke kan se storheden i det multietniske projekt.

Informations artikel er gennemført skandaløs. Det er manipulation af værste slags.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere