Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vupti, så forsvandt en stor del af problemerne med muslimsk indvandring

Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer.

Den 13. juni kunne dagbladet Politiken meddele, at det slet ikke står så grelt til med integrationen af muslimer. Det skete med følgende overskrift: ”Direktøren blev overrasket over resultatet af sin egen analyse: »Vi står ikke med et generelt problem med integration«”.

Hvordan kunne det nu være, når det ellers står klart, at samtlige indikatorer for integration af muslimer i Danmark er enslydende og viser, at gruppen i gennemsnit klarer sig væsentligt ringere end etniske danskere? Det gælder, uanset om vi taler om karakterer, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsdeltagelse eller niveauer for kriminalitet. Vi taler vel at mærke om efterkommere, født og opvokset i Danmark.

Jo, den venstreorienterede tænketank Kraka har simpelthen valgt at udelade de allerdårligst fungerende med rødder i muslimsk dominerede lande, indtil gruppen af muslimske efterkommere når på niveau med danskere. Det gælder for uger på overførselsindkomst, indkomst, skattebetaling og danskkarakterer ved grundskolens afgangsprøver.

På den måde kan Kraka konstatere, at 92 pct. af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere fra lande med muslimsk flertal i befolkningen i snit modtager overførselsindkomst lige så ofte som danskere, at 82 pct. af de muslimske efterkommere i snit tjener det samme som danskere, at 81 pct. i snit betaler det samme i skat, og endelig at 80 pct. i snit får lige så gode karakterer som danskere.

I Politikens artikel får det Rasmus Brygger (ikke en del af Kraka) til at udtale, at »når vi taler om integration, tror vi typisk, at vi skal lave indsatser rettet mod en meget stor gruppe. Men i virkeligheden er det jo et meget begrænset antal, der har en udfordring, og hvis man får dem op på samme niveau som resten, har man løst en stor del af integrationsudfordringen«.

Rasmus Brygger er erklæret liberal, men synes her at følge en venstreorienteret tankegang om, at det meste af denne verdens dårligdomme kan fikses ved en solid omgang social ingeniørkunst, hvor staten i kombination med markedet kan sørge for, at også meget dårligt fungerende (dele af) grupper kan hives op på nogenlunde niveau med gennemsnittet for resten.

Skulle det være sandt, må det undre, at man ikke for længst har fået løst det problem blandt unge 25-årige med dansk baggrund, at ca. 15 pct. i 2017 hverken var i arbejde eller under uddannelse.

Bundlinjen på dette er, at den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Det skal vel at mærke være de samlede grupper, man undersøger. Alt andet bliver hurtigt til det, der på engelsk hedder cherry-picking, hvor man udvælger de data, der bedst passer til ens forudindtagede holdning.

Denne kirsebærsplukning gør tænketanken Kraka sig i høj grad skyldig i her, hvilket medfører, at vi ikke bliver klogere, men det modsatte, når vi skal forstå effekten af en stor og voksende andel af personer med muslimsk baggrund i det danske samfund.

Dog skal det afslutningsvis siges til Krakas ros, at de i deres papir lægger ud med at fortælle os om de data, som er de eneste anvendelige, nemlig gennemsnitstallene. De lyder som følger i citat: »De simple gennemsnit fortæller os, at efterkommere af indvandrere fra lande med muslimsk flertal betaler 47 pct. mindre skat, modtager overførselsindkomster i 53 pct. flere uger om året, tjener 39 pct. mindre og får 1,4 point lavere karakterer i dansk i folkeskolens afgangseksamen end personer med dansk oprindelse. Det kan der være alle mulige grunde til, men det er ikke desto mindre sandt – i gennemsnit.”

Disse fakta er virkeligheden, ren og pur. Heraf må hin enkelte drage sine konklusioner.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.