<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk forsker i udlændingeret: Et eksperiment udfolder sig

Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på.

Peter Starup har brugt sit professionelle liv på at arbejde med dansk udlændingeret. Han er lektor ved Syddansk Universitet og må om nogen vide, hvad han taler om. Han nærer ikke ret mange illusioner om, hvordan det er gået, og efter alle solemærker at dømme vil gå fremover med danmarkshistoriens største eksperiment, masseindvandring fra den tredje verden.

På trods af mange års ”stramninger” kan intet tilsyneladende forhindre, at ikkevestlige bliver flere og flere i Danmark og dermed udgør en stadigt stigende andel af befolkningen.

Peter Starup lægger ikke fingre imellem i Berlingske: »Det er et eksperiment, og vi ved ikke, hvordan det falder ud. Ingen ved med sikkerhed, om vi kan leve i fred og fordragelighed,« … »På lang sigt kan der være bekymringer om civilisationssammenstød, som vi ser det i andre lande med flere befolkningsgrupper. Mange steder i verden har forskellige befolkningsgrupper boet sammen i generationer uden at kunne enes. Hvorfor skulle det ændre sig, når syrerne og andre udlændingegrupper vokser sig så store, som vi kan forvente?«

Omsider en forsker, der siger det indlysende, som er, at det er helt normalt, at forskellige etniske grupper ikke blander sig nævneværdigt, heller ikke efter nok så mange generationer. Tænk blot på romaerne i Sydøsteuropa.

Da Peter Starup bliver spurgt, om ikke det er positivt, at de ikkevestlige i snit får mere uddannelse i Danmark, end de ville have fået i deres hjemlande, svarer han lakonisk: »Der vil givetvis ske en forbedring, da de kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Det kan altså næsten ikke undgås, at der sker fremskridt. Men det er ikke givet, at de reelt kommer i beskæftigelse. Det har vist sig, at en betydelig del af de ikkevestlige indvandrere ender med aldrig at bruge deres uddannelse.«

Det stemmer fint overens med, hvad jeg gentagne gange har skrevet, nemlig at de ikkevestlige i snit får langt lavere karakterer og derfor også uddanner sig ringere i gennemsnit.

Peter Starup kommenterer også, at bl.a. Danmarks Statistik lader de ikkevestlige forsvinde ud af statistikkerne fra tredje generation og frem: »Mange udlændinge fra de her Menapt-lande vil på langt sigt figurere som danskere rent statistik, hvilket på papiret bringer andelen ned, men reelt vil andelen af beboere med udenlandsk baggrund løbende forøges. Derfor vil det demografiske aftryk efter alt at dømme overdøve de politiske tiltag.«

Det er det samme, som jeg har påpeget gang på gang. Man bliver ikke automatisk dansker, fordi ens forældre og bedsteforældre har boet i Danmark.

Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Det bliver ellers nødvendigt, medmindre man da ligefrem ønsker et Danmark, hvor den etniske, religiøse og kulturelle splittelse bliver større og større.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
03.08.21, 11:00
Alle, der ikke er 1989’ere, er godt klar over, at hvis man ene og alene tager hensyn til frigørelsen, så frigør man også kræfter, der er så destruktive, at det kan ødelægge vores samfundsorden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
02.08.21, 19:00
Der findes mange eksempler, der kan påvise, at politikerne ikke kæmper folkets interesse og sag, men derimod deres egen karriere og lobbyisternes interesser. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere