Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Som historiker troede jeg engang på det enkelte politiske geni, der kunne løse alle knuderne. Det gør jeg ikke længere

Vi bilder os ind, at vi kan styre, hvad der sker, når sandheden er, at det er tunge kræfter uden for vores kontrol, der bestemmer, hvad der sker.

Jeg har deltaget i den offentlige debat siden år 2003, hvor det første nummer af tidsskriftet Nomos blev udgivet. Det er 18 år siden.

Tidsskriftet, et nationalkonservativt af slagsen, gik ind i 2011, bl.a. fordi nettet overtog mange af stemmerne på den del af højrefløjen, der stort set ikke repræsenteres af de etablerede medier. Det var fint nok, og det var nogle gode år i min erindring, at man kunne få et trykt tidsskrift til at løbe nogenlunde rundt.

Hvad der i 1999 var et indlysende problem, der burde adresseres politisk hurtigt og uden at ryste på hånden, har vist sig at være en tung, tung strukturel udvikling uden for enkeltindividers formåen.

Siden marts 2009 har jeg skrevet indlæg til JP ikke mindst, men også andre steder. Det har været et privilegium og er det fortsat. På nær en pause fra vist nok juni til december (selvvalgt) i 2009 kan jeg således snart fejre kobberbryllup som skribent hos JP.

Det har jeg været glad for på mange måder, men noget har slået mig, og det handler ikke om JP, men om mit gennem 12-13 år gradvist ændrede syn på historien og derfor på, hvad der ændrer denne til det værre eller bedre.

Da jeg endegyldigt i 1999 erkendte, at den ikkevestlige indvandring til Danmark på sigt vil opløse den danske nation, var jeg af den overbevisning, at hin enkelte kunne udgøre en afgørende forskel. Jeg må hertil blot sige, at det er ikke tilfældet. Sådan fungerer historiens kværnende hjul ikke.

Hvad der i 1999 var et indlysende problem, der burde adresseres politisk hurtigt og uden at ryste på hånden, har vist sig at være en tung, tung strukturel udvikling uden for enkeltindividers formåen.

Sammen med utallige andre har jeg siden især 2009, hvor jeg begyndte at blogge hos JP, advaret imod en stedse kraftigere forandring af befolkningens sammensætning i Danmark. Dette har jeg og andre gjort med statistikker i hånden. Vi har solidt dokumenteret, at den ikkevestlige indvandring i gennemsnit har været en umådeligt dårlig erfaring for Danmark og det danske folk.

Lige lidt har det hjulpet. Problemerne i dag med indvandringen fra den tredje verden er klart værre end i 2009. Og disse problemer er langt værre end i 1999, hvor jeg alt for sent indså, at der netop lå uløselige forhold foran os. Som historiker troede jeg engang på det enkelte politiske geni, der kunne løse alle knuderne. Det gør jeg ikke længere. Jeg tror i stedet på inerti, hvor tilværelsen ikke ændres, hvor udviklingen er uafvendelig.

I inertien ligger så også, at den kan afløses af en mærkværdig udefrakommende kraft, der ændrer historiens gang på kort tid.

Jeg er begyndt at sige, at 1914 var året, hvor inertien afløstes af rædslen, som Europa kom til at gennemleve indtil 1945. Men på samme måde var miraklet i 1989 året, hvor undertrykte folk i Central- og Østeuropa kastede kommunismens åg af sig og fik deres fortjente frihed tilbage.

På samme vis venter jeg på det nye 1989. Det vil ikke komme fra noget enkelt individ. Det kan manifesteres i et eller flere individer, men det er dybest set strukturelt.

Mennesket er meget lille i det store og hele. Sådan er det bare.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.