Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Klanernes verden i Gøteborg har hele tiden været til at forudse

Stort set kun den vestlige verden ser mennesker som individer – resten sætter familien/klanen over alt andet.

Det er ret præcist fire år siden, at jeg på denne plads skrev en klumme om ”Klanens herredømme”, den danske titel på en amerikansk bog ”The Rule of the Clan” af Mark S. Weiner, selv såkaldt liberal amerikaner, hvilket bedst kan oversættes til venstreorienteret samme. Her er et par sentenser fra mit blogindlæg den 12. maj 2017: ”For det første er klanens betydning undervurderet i vores del af verden. I vores individualiserede nutid kan vi ikke forestille os, at nogen kan synes om at underlægge sig en storfamilie, der tvinger os til at handle som et kollektiv og ikke som en uafhængig person…For et klanmenneske vil Vestens samfund ofte fremstå atomiserede og tømt for mening, ikke mindst med en mangel på æresbegreber.”

Jeg skrev dengang, at Mark S. Weiners bog kan anbefales på det varmeste. Det kan den fortsat.

I en artikel i Berlingske fra den24/5 kan journalisten fortælle om, hvordan dele af Sveriges næststørste by Gøteborg er blevet mere eller mindre overtaget af kriminelle klaner. Det lyder f.eks. sådan her i artiklen: ”Egne retssystemer, der afgør stridigheder mellem beboere. Arrangerede ægteskaber, der gennemtvinges for at sikre familiers magt, og omfattende brug af vold til at holde kontrollen med hele bydele…Myndighederne konkluderer, at ambitionen blandt andet er at sikre sig kontrol med handlen med narkotika. Svenske myndigheder har desuden erkendt, at man står over for klaner, som systematisk laver bedrageri med offentlige midler og arbejder på at skabe en situation, hvor de i realiteten kan indføre et eget skattesystem, hvor man inddriver penge fra beboere og forretningsdrivende.”

Der er virkeligt intet overraskende over denne udvikling. Det er en mur- og nagelfast kendsgerning, at denne verdens kulturer uden for den vestlige verden langt oftere og dybere tænker i klaner og stammer, i blodets bånd med andre ord.

Det skyldes bl.a., som Mark S. Weiner skriver i sin bog, at så mange af verdens lande er styret autoritært, og hvor statsmagten undertrykker mange af sine borgere. Endvidere har vi de fejlslagne stater som for tiden Somalia, Afghanistan og Libyen, hvor statsmagten er fraværende, og hvor beskyttelse derfor kun kan ydes af ens blodsbeslægtede.

Når man tillader mennesker i millionvis at komme til vesteuropæiske lande – hvor individerne har udstrakte rettigheder både over for statsmagten og over for familien efter det fyldte 18. år – skal man ikke forvente, at ret mange af de udefrakommende overtager vores måde at tænke på. Det gør nogle få, men det store flertal vil omplante egen kultur på vores nordlige breddegrader.

I en klankultur er der intet samfundssind, ingen omsorg over for andre, hvis ikke de er en del af klanen.

Disse klanstrukturer vil sætte sig mere og mere igennem, jo større antal og andele af den samlede befolkning disse grupper vil udgøre. Danmark har ikke endnu svenske tilstande, men vi ser i høj grad kimen til disse, og de vil komme til os, så længe gruppen af ikkevestlige fortsætter med at vokse.

Til slut en opfordring også til mine egne meningsfæller: Der er for meget fokus på islam og for lidt fokus på klaner. Selv uden muslimer i Danmark ville den importerede klankultur langsomt, men sikkert, underminere den danske kultur.

Historien fra Gøteborg viser det.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.