<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nationalkonservative bloggere slæbes for retten for at linke til grusomme optagelser/billeder – nu anmeldes etablerede medier for samme ”forbrydelse”

Er der lighed for loven i Danmark? Trykkefrihedsselskabet undersøger sagen.

Jeg er i al beskedenhed tilfreds med, at jeg siden Trykkefrihedsselskabets dannelse i 2004 har været medlem af foreningen og troligt har betalt mit kontingent på 400 kr. om året. Trykkefrihedsselskabet har i snart 17 år slået imponerende slag for ytringsfriheden i dette land og også for samme frihed til at sige sin mening rent og purt i alle dele af verden. Meget mere nobelt bliver det ikke.

Nu har Trykkefrihedsselskabet så taget det umiddelbart usædvanlige skridt at anmelde en stribe etablerede medier til politiet for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 2, der hjemler straf på op til tre års ubetinget fængsel, hvis

”der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.” 

Det drejer sig lidt mere konkret om den første del af ordlyden i § 264 d, der lyder:

”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.”

Medierne TV2, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information og Politiken er blevet meldt til politiet af Trykkefrihedsselskabet, fordi samtlige medier synes at have overtrådt straffelovens § 264 d, også den skærpende del af den i stk. 2.

Hvorfor har Trykkefrihedsselskabet mon gjort dette, når nu selskabet netop går ind for ytringsfrihed, hvilket inkluderer retten til at vise grumme billeder af virkeligheden, som den nu engang forefindes?

Fordi en parodi af en retssag er gået i gang imod indehaveren af hjemmesiden Uriasposten.net, Kim Møller, som snart står anklaget for at have gengivet et billede af en afdød kvinde, som en muslimsk terrorist havde forsøgt at skære halsen over på

Uanset om man mener, at det er i orden at offentliggøre frygtelige billeder af lidende og/eller døde mennesker, må lighed for loven gælde. Som Trykkefrihedsselskabet skriver i forbindelse med sin anmeldelse af de seks etaberede medier:

”Trykkefrihedsselskabet har ud over fotoet af mordattentatet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet også politianmeldt medier for at bringe fotos og videoer af George Floyd, der dør mens en politimandpresser sit knæ imod hans hals samt billedet af en druknet tre-årig dreng i vandkanten på en strand i Bodrum, Tyrkiet.”  

Det er med andre ord påfaldende, at en lang række etablerede medier kan bringe billeder af det gruopvækkende, mens Uriasposten.net ikke kan. I hvert fald ikke uden at blive sigtet efter § 264 d, stk.2, der kan give ubetinget fængsel i op til tre år.

Samme mærkværdige forskelsbehandling er for længst overgået indehaveren af hjemmesiden Snaphanen.dk, der fra og med den 12. maj 2019 påbegyndte sin kafkaske tur gennem det danske retssystem

Gennem et antal viderehenvisninger kunne man via Snaphanen.dk se den helt forfærdelige video, hvor to unge kvinder, en dansk og en norsk, blev voldtaget og myrdet af muslimer i Marokko.

Jeg har ikke selv set de frygtelige optagelser og har ingen intention om at gøre det, men essensen af dem er ikke anderledes end de frygtelige billeder, som etablerede medier har vist.

Spørgsmålet er dette: Kan man som kritiker af masseindvandringen fra den tredje verden, ikke mindst den muslimske del af denne, være tryg ved, at man nyder samme retssikkerhed som alle andre?

Trykkefrihedsselskabets anmeldelse af bemeldte medier vil være en fin prøve på styrken af det danske demokrati. Selvfølgelig skal Trykkefrihedsselskabets anmeldelse afvises, og i samme åndedræt iler de danske myndigheder med at fortælle, at hverken indehaverne af Uriasposten.net eller Snaphanen.dk selvsagt ikke hverken kan eller skal dømmes.

Vi lever jo da i en retsstat, ikke sandt?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.05.21, 19:37
Når socialdemokratier fedter for indvandrere og woke typer, så går det galt. Læs mere
Af Marie Høgh
10.05.21, 14:30
Ansvaret for Henrik Sass Larsens datter ligger ikke hos medierne, men hos hendes far, de børn, der mobbede hende, deres forældre og skolen. Læs mere
Af Martin Lidegaard
10.05.21, 13:15
Danmark kan høste store og tiltrængte udenrigspolitiske gevinster, hvis vi bruger vores afviste vacciner i et aktivt vaccinediplomati. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
09.05.21, 13:49
Godt naboskab skal plejes og det forsømmer regeringen Læs mere
Af Mikael Jalving
09.05.21, 10:00
Skynd dig ind og se de to tyske ekspressionister Nolde og Kirchner på Statens Museum for Kunst i København. Det bliver formentlig sidste gang, de udstilles i Danmark. Fremover vil deres malerier være tabu. Læs mere