<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, Tom Jensen, Mette Frederiksen er ikke blevet ”nationalkonservativ”

Den stålsatte tro på social ingeniørkunst er så stærk som nogensinde hos socialdemokraterne.

I en artikel så absurd, at man kvier sig ved at tro, at den er skrevet af den ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, præsterer Tom Jensen at kalde statsminister Mette Frederiksen for nationalkonservativ så mange gange, at jeg opgav at tælle efter (bag betalingsmur). 

Chefredaktør Tom Jensen er rigtigt nok utilfreds med Mette Frederiksens uforståeligt høje popularitet, hendes autoritære ledelsesstil taget i betragtning. Heri har Tom Jensen ganske ret.

Men i et citat som dette afslører Tom Jensen, at han ikke aner, hvad en nationalkonservativ holdning består i:

”Måske fordi »Mette« som figur er kommet til at personificere den stærke, autoritære leder, hvis karakter også går igen i den nationalpopulistiske strømning, verden har oplevet gennem de seneste år.”

Her er det ”nationalpopulistisk”, der har erstattet nationalkonservativ, men meningen er den samme. Det gør det ikke til noget mindre vrøvl.

Jeg kan selvsagt bedst tale ud fra en dansk erfaring, og med dette in mente ser en nationalkonservativ anskuelse nogenlunde således ud:

Det nationale betyder, at man erkender, at der findes et dansk folk, først og fremmest et etnisk dansk folk, også skønt der er en række grænsetilfælde. Selvfølgelig er der det. Det ændrer blot ikke ved det fundamentale. Fordi jeg har tyske, franske og russiske linjer i mit ophav, bliver jeg ikke mindre dansk af det. Fordi masser af danskere er delvist beslægtet med f.eks. nordmænd og svenskere, bliver de ikke mindre danske af det, hvis de lever i Danmark, taler dansk som modersmål og generelt lever efter dansk skik og tradition.

Man kan naturligvis også være for dansk at regne, selvom man i sin afstamning har aner, der har rødder uden for Europa, men man kan ikke regnes for dansk, hvis man slet ikke har rødder, der kan føres tilbage til Danmark gennem en række generationer. Så meget om dette forsøgsvise på at beskrive, hvad det nationale er i en dansk sammenhæng.

Det konservative består i, at man ved, at der er en række grundlæggende forhold, der skal bevares, hvis det territorium, som vi kalder Danmark, også skal være et hjemland for danskere om 50 og 100 år. Og dermed er vi i virkeligheden tilbage ved det nationale, fordi betingelsen for at bevare de bevaringsværdige ting er, at det altovervejende flertal i dette land er etniske danskere. Kun dermed kan det sandt konservative sætte sig igennem. Reformer fra tid til anden, javel, men ikke revolution i forhold til etniske danskeres indlysende førstefødselsret til Danmark.

Samtidig er danskerne et demokratisk sindet folk. Vi kan normalt ikke lide, at magten er alt for koncentreret i én eller nogle få personers hænder. Det kan mange så desværre i øjeblikket, men det er ikke en nationalkonservativ holdning. For den nationalkonservative skal staten være stærk på en række udvalgte områder som politi, retsvæsen og militær, og der skal tages hånd om de svageste, og sundhed og uddannelse er ikke mindst en offentlig opgave, men staten skal ikke brede sig ud over al måde, som Socialdemokrater har en uvane med at arbejde for.

Nationalkonservative går ind for grundlov og retsstat og for parlamentarisme i forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt. Det er således hen i vejret, når Tom Jensen trækker J.B.S. Estrup af stalden. Estrup var udtrykkeligt antiparlamentarisk, en historisk kendsgerning, men ganske uden relevans for nationalkonservative i dag.

Og dermed tilbage til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. En enerådig ledelsesstil igennem mere end et år er ikke nationalkonservativt.

Og i udlændingepolitikken handler det om en kombination af gustent overlæg og erkendelsen af, at den socialdemokratiske forvoksede velfærdsstat vil vakle mere og mere, så længe den ikkevestlige indvandring fortsætter og gennem naturlig vækst gennem børnefødsler vil udgøre en større og større andel af befolkningen.

Derfor – ikke af nationalkonservative grunde – ønsker Socialdemokratiet at fremstå som barske i udlændingepolitikken. Regeringens seneste udspil om at fordele de ikkevestlige fortæller alt om det. Ved hjælp af den berygtede sociale ingeniørkunst – mennesket er et formbart væsen, der kan modelleres efter behag – vil regeringen blande mange flere ikkevestlige med etniske danskere i boligområder, hvor der ikke bor ret mange ikkevestlige i dag. Man vil med andre ord vælte ulykkerne i form af kriminalitet og kulturel fremmedgørelse over på langt flere danskere. Kun gennem massiv tvang vil det kunne lade sig gøre.

Christian Foldager har en glimrende kronik i seneste nummer af Weekendavisen om emnet under overskriften ”Omfordeling af borgerne” (bag betalingsmur)

I en meddelelse fra Indenrigs- og Boligministeriet den 17. marts citeredes minister Kaare Dybvad for bl.a. følgende:

”Vi har i alt for mange år lukket øjnene for den udvikling, der var undervejs, og først handlet når integrationsproblemerne blev for store. Nu vil vi sørge for, at vi ikke én gang til stikker hovedet i busken, mens nye parallelsamfund vokser frem. Det vil vi gøre ved at forebygge flere udsatte boligområder og ved at skabe mere blandede boligområder overalt i Danmark”. 

Det vil komme til at betyde, som Christian Foldager skriver, dette:

”Prisen vil ikke blive betalt af Mette Frederiksen og resten af venstrefløjens toppolitikere, men deres vælgere fra den danske arbejderklasse, som bor i velfungerende almene boligområder og har børn i den lokale folkeskole.”

Regeringens initiativ er reelt en modbydelighed mod de mange danskere, der nu kan forvente at se deres boligområder voldsomt forværrede gennem tvangsplacering af utilpassede ikkevestlige. Hykleriet er så tykt, at man kan skære i det. Nationalkonservativt er det i hvert fald ikke. Som nationalkonservativ planlægger man ikke at plage store dele af sit eget folk. Tværtimod ønsker man, at det danske folk uanset indkomst og muligheder kan leve et liv som danskere i et dansk lokalområde.

Berlingskes Tom Jensen ved således ikke, hvad han taler om, når han et utal af gange skriver, at Mette Frederiksen skulle være blevet ”nationalkonservativ”. Det er egentlig ikke bare en hån mod nationalkonservative, men en konstatering af, at Tom Jensen ikke ved, hvad nationalkonservatisme er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
14.05.21, 16:00
DF's forslag om at gøre undervisning i de famøse tegninger obligatorisk er velmenende – men aldeles uigennemtænkt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.05.21, 15:10
Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt på. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, er den stadig en skamplet. Læs mere
Af Carl Holst
14.05.21, 11:08
Politisk journalistik må ikke alene blive målt på antal seere og læsere. Anders Langballes nye bog giver et bekymrende indblik i den politiske journalistisks verden. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
»Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag,« siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kr. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere