De tre afsnit på godt 50 minutter hver ligger stadig på DR2’s hjemmeside, og man bør gøre sig selv den tjeneste at se dem, hvis man ikke allerede har gjort det. Man bør se dem med sine børn, børnebørn, forældre, søskende, venner og såmænd også sine uvenner. Det er ren verdensklasse. Seks ud af seks stjerner.
Alle skolebørn i grundskolen og unge mennesker i øvrigt kender heldigvis til nazismens forbrydelser, der resulterede i næsten seks millioner europæiske jøders død – ved skydning eller ved gasning – samt i utalte andre europæeres død, især i Østeuropa. Det er godt, at børn og unge mennesker kender til disse rædsler, som udgjorde et af de to absolutte lavpunkter i europæisk civilisation. Det må ikke glemmes.
Spørger man derimod de yngste generationer – og såmænd også en del ældre end det – om, hvad Gulag Øhavet var, vil mange se blanke ud i øjnene. Spørger man om bondemordet på mellem 4 og 6 mio. især ukrainske bønder, vil hovedparten ikke være klar over, hvad der er tale om. Og falder talen på Lenin, Stalins forgænger som systematisk massemorder, vil langt hovedparten ikke ane, hvilke myrderier i millionvis Lenin var den direkte ophavsmand til.
Dokumentaren får prisværdigt den vigtige detalje med, hvad Molotov – som selv vadede i blod fra de mennesker, som han havde været med til at beordre slagtet – svarede på spørgsmålet, om Stalin eller Lenin var den mest brutale, at det var da selvklart Lenin. Kun Lenins tidlige død i 1924 gjorde, at Stalin kunne være ansvarlig for endnu flere menneskers død, end Lenin var det.
Dokumentaren efterlader ingen tvivl om, at den praktiserede kommunisme kunne konkurrere fuldt ud med nazismen, når det gjaldt at ombringe andre mennesker. Den væsentlige forskel i myrderiernes karakter bestod mest i, at Hitler myrdede løs uden for Tysklands grænser, mens Lenin og Stalin gjorde det samme, men inden for deres eget imperiums grænser. Resultatet var på mange måder det samme, utalte millioner menneskers død.
Nazisternes massedrab på især jøder er umiddelbart uhyggeligere, fordi det var så industrielt. Det var så at sige produktion i drab. Kommunisternes mordlyst havde til dels en anden karakter, fordi millioner blev dræbt eller henslæb tilværelsen i gulaglejrene som slaver på en ofte tilfældig måde.
Facit for begge ideologier var dog det samme: En fuldstændig hensynsløshed over for menneskeliv, en stillen sig selv uden for retssamfundet, hvor diktatoren var en pseudogud, som alle måtte kaste sig i støvet for.
Lige siden Den Franske Revolutions excesser og massemyrderier har europæerne været plaget af godhedsmennesker, der på den ene eller anden måde lovede vejen til det jordiske paradis, hvorpå nedslagtningen begyndte.
Nazismens ondskab er nemmere at se, fordi den så åbenlyst var rettet imod andre etniske grupper, men kommunismen var i sin praksis lige så ond, lige så menneskefjendsk.
Tak til DR2 for at vise denne fremragende dokumentar. Må den tjene til eftertanke.
