Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Etnisk forskellighed er lig med langt større sandsynlighed for konflikt

Det er desværre blevet højst umoderne at sige dette indlysende.

I mit sidste blogindlæg, ”Der er åbenbart ingen ende på godhed pr. stedfortræder”, der handlede om ikkedanskerne med danske statsborgerskaber i lejre i Syrien, var der mange i tråden, der satte lighedstegn mellem det at være (blevet) dansk statsborger og så det at blive anerkendt som ”dansker” i andre danskeres øjne

Påstanden om, at er man det ene (blevet dansk statsborger), er man også automatisk for det andet at regne, dansker, hviler på en logisk fejlslutning, fordi det ene er en absolut kategori, mens det andet er en relativ.

Hvis jeg påstod, at en person med et dansk pas ikke var dansk statsborger, ville jeg selvfølgelig være til grin. Enten er man det eller også ikke. En kvinde kan heller ikke være lidt gravid. Det er enten eller. Det er noget absolut.

At blive regnet som dansker derimod er noget relativt i den forstand, at man skal gøre sig fortjent til benævnelsen af andre end sig selv. Det er let at forstå. Er man som statsborger rejst til Syrien for at kæmpe for IS, har man mistet enhver ret til at blive kaldt dansker, om man så hopper på tungen.

Noget andet og dybere er så, at også det at være dansker et langt stykke hen ad vejen kan bestemmes som noget objektivt, skønt det indeholder klare elementer af det subjektive, hvor vi må fortolke os frem.

I 2016 kunne man hos videnskab.dk læse om resultatet af en undersøgelse blandt 800 gymnasieelever i Danmark. Man så bl.a. på den gruppe elever, der alle havde bedsteforældre, der var født i Danmark. På den måde kunne man være meget sikker på, at ingen af de deltagende var efterkommere af ikkevestlige

Konklusionen var, at etniske danskere er forbløffende ens genetisk set. Ikke engang genetiske forskelle mellem sjællændere og jyder kunne påvises. Som en forsker udtrykte det på politisk korrekt facon:

”Det mest overraskende resultat er, at vi danskere er frygteligt, frygteligt ens.”

Ja, heldigvis da. Danskernes genetiske ensartethed – vi er så at sige i familie med hinanden alle sammen – er den vigtigste enkeltfaktor for, at Danmark indtil for nylig var så fredeligt og godt et land. Man går sjældent i krig med sine slægtninge.

Forskningen bag etnisk homogenitet og lav grad af konflikt i et samfund hviler på meget sikker grund. I et metastudie – et studie af mange studier – fra 2016 (udgivet af Cambridge University Press) når forskerne frem til, at etnisk blandede samfund alt andet lige indeholder højere grader af konflikt, fra irritation i dagligdagen, over forhøjet kriminalitet og til alvorlige grader af konflikt som krig og etnisk udrensning

Nu afdøde sociolog Tatu Vanhanen fandt frem til det samme for en ti år siden. Hele 66 pct. af årsagerne til konflikt i et samfund kunne forklares ved etnisk heterogenitet. Kun 34 pct. af årsagerne lod sig forklare af f.eks. manglende demokrati, fattigdom og korruption

De fleste danskere ved det ikke bevidst, men der er således særdeles gode grunde til, at de fleste vægrer sig ved at opfatte mennesker med en helt anden etnisk baggrund som ”danskere”. Det er de ikke i nogen meningsfuld betydning af ordet.

Hvis man tilpasser sig, gifter sig og får børn med en etnisk dansker, kan man have en rimelig forventning om, at børnene bliver set som danskere. Det forudsætter naturligvis, at børnene opdrages nogenlunde, som danske bliver flest.

Det giver derimod absolut ingen mening at se på personer fra den tredje verden – der oven i købet foragter alt, hvad der kan kaldes dansk – som danskere, uanset at de har dansk statsborgerskab.

Der er tale om en både bevidst og ubevidst beskyttelsesmekanisme hos den enkelte, der et eller andet sted er klar over, at etnisk forskellighed skaber potentiel ballade og også alvorlige konflikter. Se på Sverige som et af skræmmeeksemplerne i Vesteuropa.

Og husk på, at jeg blot er budbringeren af de kedelige nyheder. Man kan rase og gøre ved, men jeg har ret, fordi forskningen giver mig ret.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.