<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, Morten Dahlin, udlændingepolitik er ikke ”irreversibel” – den kan ændres gennem hjemsendelser

Med den slags ”venner” i Venstre behøver nationalkonservative ingen fjender.

Venstres indfødsretsordfører Morten Dahlin gav den 7. marts et interview til JP (desværre bag betalingsmur), der har fået overskriften

”Med Morten Dahlin på Vestegnen: »Vores værdier er en million gange bedre end de værdier, der hersker i muslimske samfund«” 

Morten Dahlin ligner mere og mere den, der skal overtage, hvor Inger Støjberg slap, nemlig som Venstres svar på en ”stram” udlændingepolitik. Det er Venstres udlændingepolitik som bekendt ikke. Hvis den var, var antallet af ikkevestlige ikke steget til knap det dobbelte i perioden 2001-2019, hvor Venstre som bekendt indehavede Statsministeriet i 14 af de 18 år.

Det står også efter interviewet med Morten Dahlin lysende klart, at der ikke kommer til at ske noget som helst fornuftigt fra Venstres side i den nærmeste fremtid på det område, der afgør, om det danske folk fortsat skal være et folk med et hjemland.

Morten Dahlin er opvokset på den københavnske vestegn ligesom undertegnede, om end jeg er 56 år gammel, mens Morten Dahlin kun er 31 år. Morten Dahlin har derfor kun set Vestegnen som det tiltagende helvede, området er blevet, mens jeg, der boede i Albertslund i årene 1969-1983 kan huske, at det – med få undtagelser – var et dansk område.

En række citater af Morten Dahlin understreger, at Venstre og han ikke vil forstå, hvad der er sket, og hvad der derfor må gøres.

Fire korte citatbidder: ”Danske værdier er bedre”, ”koranen over Grundloven”, ”lyst til at gå med tørklæde” og især ”udlændingepolitikken…er irreversibel”, det vil sige kan ikke ændres.

Næ, danske værdier er ikke bedre for arabere, afrikanere, pakistanere eller afghanere. Disse grupper ønsker i det store og hele ikke at overtage de såkaldt danske værdier, men i stedet at fastholde deres egne værdier.

Ja, selvfølgelig står koranen over Grundloven for en meget stor andel af muslimer i Danmark. Det vil aldrig blive anderledes.

Det muslimske tørklæde er en raffineret måde at fortælle danske kvinder, at de er urene. Dette gælder i langt de fleste tilfælde, og det vil heller ikke forandre sig, uanset hvad Morten Dahlin måtte mene.

Det værste er dog sentensen om, at den førte udlændingepolitik skulle være ”irreversibel”, altså at man ikke kan ændre konsekvenserne af den førte politik siden mindst 1983 og reelt siden de såkaldte gæstearbejdere ankom i slutningen af 1960’erne.

Naturligvis kan den det. Jeg vil anbefale Morten Dahlin at læse noget historie, og han vil finde, at der ikke findes noget som helst ”irreversibelt” i forhold til etniske grupper, der (midlertidigt) bebor et territorium, der ikke er deres, men som de bevidst og i de fleste tilfælde ubevidst ønsker at overtage kontrollen med.

I Danmark er vi lykkeligvis i den situation, at vi kan vende den førte udlændingepolitik rundt under al skyldig hensyntagen til retsstat og Grundlov. De mere end 500.000 ikkevestlige i Danmark kan over en kortere årrække blive til kun 100.000 eller 50.000 gennem en udvisningspolitik af ikkestatsborgere i stort omfang – naturligvis undtaget de ret få, der åbenlyst har tilpasset sig Danmark og danskerne. Statsborgerne blandt dem, der er utilpassede, må tilskyndes til at frasige sig deres danske statsborgerskab gennem en meget betydelig økonomisk overførsel. Det er ikke svært at forstå.

Morten Dahlin er jeg ikke imponeret af, skønt vi deler erfaringen med at være vokset op på Vestegnen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere
Af Henrik Dahl
23.11.21, 00:00
Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
21.11.21, 10:00
Hvordan forhindrer vi fremover uønsket indvandring? Det lyder svært. Det er det også, men ikke umuligt. Læs mere