Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Må man som forsker hævde, at intelligens er i høj grad medfødt?

I så fald risikerer man at få ”udsat” sit forskningsseminar.

Den amerikanske økonom og professor Gregory Clark er et særdeles interessant bekendtskab. Jeg kan varmt anbefale hans to bøger, ”The Son Also Rises” (”Sønnen når også langt”) og ”A Farewell to Alms” (”Et farvel til almisser”), her og her.

Taget under ét handler de to bøger om, at social opstigen er stærkt afhængig af to ting, nemlig høj intelligens og stærk motivation. Begge dele er ifølge Gregory Clark medfødte i betydelig grad og går i arv for de fleste.

Denne påstand – der argumenteres kraftfuldt for i de to nævnte bøger – kan man naturligvis være uenig i. Hvis man er det og gerne vil deltage i en kvalificeret samtale, må man naturligvis læse bøger som disse samt bøger, der forsøger at hævde det modsatte synspunkt, at nærmest alt er miljøbestemt. Ellers bliver man sjovt nok ikke taget alvorligt.

Der kan derimod ikke være nogen tvivl om, at en Gregory Clark har sin forskningsfrihed til at skrive disse ting og til at afholde seminarer på universiteter, når ellers der er fundet de nødvendige midler.

Nå nej, sådan spiller klaveret ikke i dag. Ledelsen på Adam Smith Business School i Glasgow i Skotland “udsatte” et sådant seminar, der skulle have været afholdt den 17. februar.

Det skete på baggrund af protester fra woke studerende, der – sarte som snefug, som de er – ikke kunne udholde den skrækkelige tanke, at ikke alt kan fikses ved social ingeniørkunst. Den slags pression kaldes for censur.

Sammenfaldende med dette er der netop udgivet en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der konkluderer, at den negative sociale arv i Danmark er stigende og i dag ligger på niveau med år 1940.

Undersøgelsen er meget grundig og har medtaget alle fødselsårgange mellem 1911 og 1987. De yngste er således gamle nok til, at man kan se på, hvilken grad af uddannelse de har opnået i forhold til deres forældre.

I Berlingske (desværre bag betalingsmur) undrer forskere sig såre over resultatet, som er, at kun årgangene født mellem ca. 1940 og 1960 oplevede, at den sociale mobilitet blev markant større, mens det altså for de efterfølgende årgange er gået den modsatte vej.

Se, hvis man nu frigør sig fra tvangstanken om, at nærmest alt er bestemt af opvækst og derfor af udefrakommende faktorer, kan man snildt forklare fænomenet. Vi tager derfor Gregory Clarks briller på og når frem til følgende foreløbige konklusion:

Fra slutningen af 1950’erne og et stykke ind i 1980’erne blev den danske velfærdsstat kraftigt udbygget. Samtidig begyndte kvinderne at uddanne sig i langt højere grad. Den voksende velfærdsstat forudsatte, at langt flere end hidtil tog en videregående uddannelse. Der skulle rekrutteres flere unge mænd og kvinder fra arbejderklassen. Så langt, så godt.

Det betød, at den betydelige intelligensreserve, der var i de lavere sociale klasser, mænd som kvinder, kunne drage fordel af de ændrede tider og søge ind på seminarierne, sygeplejeskolerne og på universiteterne. De kunne være meget sikre på efterfølgende at få ansættelse i det offentlige i den ekspanderende velfærdsstat.

Nu er velfærdsstaten fuldt udbygget, men langt vigtigere er det, at intelligensreserven er langt mindre i de lavere sociale lag end tidligere. Det er der ikke noget som helst galt i, så længe man undlader at bilde sig ind, at man bare lige kan fikse den sådan, at nærmest alle kan få en længerevarende uddannelse. Det kan alle ikke, og ingen verdens ting vil ændre ved det forhold.

Man burde i stedet fra politisk hold fokusere på, hvordan man bedst muligt får de mindre godt begavede i arbejde, vel at mærke et arbejde, som de kan bestride.

Indtil den erkendelse sker, vil forskere og politikere fortsætte med at undre sig, fordi de ikke kan se deres egen blinde plet. Det er ærlig talt synd for dem, som har svært ved at lære. De hjælpes nemlig ikke af at blive foregøglet, at vi alle kan blive til hvad som helst.

Og indtil den erkendelse sker, vil det ikke være sidste gang, at de woke får aflyst og udsat hæderlige forskeres seminarer.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.