<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DR's omgang med begrebet "racisme" må få konsekvenser

DR kalder det ”racisme” at anvende begrebet ”befolkningsudskiftning” – henviser som ”bevis” til egen artikel fra 2019, hvor der ikke står ”racisme” nogen steder

DR har begået en artikel med en påstand så usand, at den bør fjernes fra nettet øjeblikkeligt efterfulgt af en uforbeholden undskyldning fra DR’s ledelse. Ydermere støtter DR underforstået, at en fuldt lovlig forening i Frankrig – Génération Identitaire – muligvis forbydes snarest af den franske regering.

Titlen på DR’s historie lyder således: ”Frankrig vil forbyde højreradikal ungdomsbevægelse: ’De underminerer republikken’”

Undertitlen, manchetten i medieverdenen, ser således ud: ”Bevægelsen ’Generation Identitaire’ kæmper imod et multikulturelt Europa, men møder politisk pres.”

Sagen drejer sig om, at den franske indenrigsminister Gerard Darmanin har udtalt, at han ønsker at forbyde franske Génération Identitaire (GI) ved lov, altså opløse foreningen. Den slags skal efter almindelige retsstatslige forhold være en følge af, at en forening virker ved vold eller trusler om vold, og det skal kunne bevises uden for enhver rimelig tvivl.

Konkret handler det om, at GI tidligere i januar stillede sig op ved grænsen mellem Frankrig og Spanien, hvor man med bannere fortalte, at mennesker fra den tredje verden ikke er velkomne i Frankrig. Alt foregik fredeligt, efter hvad jeg har kunnet finde ud af, helt i tråd med GI’s ikkevoldelige tilgang til politik. Naturligvis. Det kunne lige passe andet.

Nå, men denne fredelige aktion fra det franske GI får nu den franske indenrigsminister til at gøre forsøg på at forbyde en lovlig forening og dens ret til forsamling. Retten til at danne foreninger og til at forsamles er som bekendt nogle af grundpillerne i et velfungerende demokrati. Fratages ikkevoldelige foreninger denne rettighed, er retsstaten og demokratiet på vej til at blive tiltagende autoritært. Den er ikke længere end det.

Alligevel løber der en understrøm i DR’s artikel, der retter sig hen imod, at det da er helt i orden at forbyde GI i Frankrig. Alene undertitlen i DR’s historie om, at GI ”møder politisk pres” er vildt ude over stepperne, fordi den antyder, at den franske regering og dens indenrigsminister handler inden for retsstatens rammer, hvilket et forbud netop ikke vil være.

Og det bliver værre endnu for DR. I artiklen, der allerede er blevet henvist til, står der om begrebet ”befolkningsudskiftning” følgende:

”Teorien [om befolkningsudskiftning] er flere gange blevet afvist som en fejllæsning af befolkningsstatistikker og som et udtryk for racisme [min fremhævelse], blandt andet af DR’s Detektor.”

Der er bare det ved det, at der i artiklen, der henvises til fra DR Detektor, intet står om, at begrebet og teorien ”befolkningsudskiftning” skulle være ”racistisk”.

Der står, at nogle påstande af Rasmus Paludan om antallet og andelen af muslimer i Danmark i år 2040 ikke kan bekræftes ud fra tilgængelige statistikker, og jeg er personligt enig i, at antal og andel af muslimer i Danmark i 2040 vil være godt 600.000 og udgøre ca. ti pct. af den samlede befolkning (som hævdet af forskere), hvis den nuværende ulykkelige udvikling fortsætter.

Men der står intet i DR’s artikel fra juni 2019 om, at det er ”racistisk” at anvende begrebet ”befolkningsudskiftning” om det forhold, at andelen af f.eks. etniske danskere bliver mindre, og andelen af ikkevestlige vokser hele tiden.

(Jeg har i parentes selv senest foreslået, at vi kalder det befolknings”fortynding” i stedet for udskiftning, fordi fortynding er mere præcist rent sprogligt, men det er underordnet her).

Det er aldeles skandaløst, at DR kalder noget for ”racisme” og som kilde som sit ”bevis” bruger en anden artikel fra DR, hvor ordet ”racisme” ikke optræder. Det siger både noget generelt om DR og i særdeleshed om visse DR-journalisters alternative omgang med sandheden.

Skandalen er dobbelt. DR understøtter indirekte er forbud mod Génération Identaire i Frankrig, og DR taler helt enkelt usandt ved at inddrage smædeordet ”racisme” ved hjælp af en henvisning til en anden artikel fra DR, hvor ordet ”racisme” slet ikke fremgår.

Opdatering: DR har allerede måttet undskylde for en anden usandhed om Génération Identitaire i Frankrig:

Skandalen bare vokser og vokser. DR lagde i går aftes kl. 17:12 et opslag på deres hjemmeside, hvor der bl.a. står:

”Vi sagde i udsendelsen, at tre medlemmer af Generation Identitær i Frankrig er blevet dømt for terror og tilskyndelse til vold. Det var forkert. De tre højreekstreme mænd, der er blevet dømt for tilskyndelse til vold og terror har ikke været medlemmer af Generation Identitær i Frankrig. Ifølge Generation Identitærs afdeling i Frankrig blev deres ansøgning om medlemskab afvist.”

Dette er ret vildt. DR har med andre ord to gange viderebragt usandheder vedrørende først Génération Identitaire og dernæst om brugen af ordet ”racisme” i deres egen artikel, som DR selv linkede til. Dette må da få en eller anden form for konsekvens for DR, som er betalt af alle skatteydere.

Tilføjelse:

Æres den, der æres bør, og det er ikke mig. Det var ikke mig, der først anvendte begrebet ”befolkningfortynding” i stedet for ”befolkningsudtynding”, som man måtte få indtryk af. Det var rettelig to ret faste kommentatorer i tråden under mine indlæg, nemlig vistnok i prioriteret rækkefølge Boye Jepsen og Thomas Martin Nielsen. Jeg skal undskylde, at jeg ikke krediterede dem for det. Skaden hermed være gjort forhåbentlig nogenlunde god igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere