<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sagt og skrevet om Danmark og danskerne – en anmeldelse

Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre.

Den ældste danske forening, der ved hjælp af det talte og skrevne ord har bekæmpet masseindvandringen fra den tredje verden, er som bekendt Den Danske Forening, stiftet i 1987, og fortsat særdeles aktiv.

Den Danske Forenings forlag har netop udgivet en lille bog, hvor foreningens tidligere formand Harry Vinter har indsamlet mange hundreder citater om Danmark og danskerne gennem tiden. Der er venlige citater af udlændinge, der er gode fyndord af nationalt sindede danskere gennem tiden, og så er der en syndflod af de skidtspande, der er blevet hældt ned over danskerne igennem især de sidste knap 40 år.

Lad os se på en del af disse citater. Vi begynder for længe siden og ret længe siden:

”Men danerne, som er udgået af sveernes rod, og som fordrev herulerne fra deres land, gør krav på at være de mest højvoksne af alle Skandinaviens folk”. (Jordanes, år ca. 550)

”Danmark frembringer de hurtigste mennesker og overgår heri alle andre folk”. (geograf fra Ravenna, år ca. 675)

”Retten til skilsmisse tilkom kvinderne. Kvinderne skiller sig, når de har lyst til det”. (Ibrahim Ibn Ya´qub, år ca. 950)

Se, det med, at vi er udgået af sveernes rod (svenskerne), er mest sandsynligt noget vrøvl, og geografen havde ikke hørt om personer af vestafrikansk afstamning, som i atletik konsekvent løber med medaljerne i sprint. Muslimens påstand om, at skilsmisse var noget, som kvinder kunne få på forlangende, er sikkert også presset, men alle tre ældgamle citater vidner om især to ting:

Danerne/danskerne ansås af andre for et folk, og danske kvinder må have haft en friere stilling end i de muslimske områder, som Ibrahim Ibn kendte mest til, må man formode. Det kaldes på historikersprog for en levnsslutning baseret på beretninger.

”Aldrig har jeg kendt mage til land, hvor folkets sindelag i den grad er af ensartet kaliber og højde”. (Robert Molesworth i 1692)

Dette citat er min favorit. De politisk korrekte vil have os til at tro, at det der med danskhed og et dansk folk er en konstruktion fra engang i 1800-tallet. Påstanden falder tungt til jorden med denne observation af den irske diplomat.

”1) Danskeren ejer stærk Nationalfølelse.

2) Danskeren er frihedselskende og selvbevidst.

3) Danskeren ejer megen Bondesnuhed.

4) Danskeren er økonomisk anlagt.

5) Danskeren elsker et hyggeligt Hjemmeliv.

6) Et Handelsfolk som det danske nærer engelske Sympatier. Det afskyr Krigen.”

Det var såmænd instruksen til de tyske soldater, der besatte Danmark den 9. april 1940. Kan man genkende en hel del af karakteristikken af os? Jeg kan godt.

Derpå bringer jeg en stribe voldsomme nedgøringer af danskerne og af Danmark samt citater, der er så naive, at de fortjener gentagelse. De er alle begået af danskere, der åbenbart ikke føler sig hjemme blandt det danske folk:

”Udlændinge og indvandrere er ikke mere kriminelle end danskerne generelt”. (Arne Notkin, journalist, 1989)

”…Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det (Danmark) overhovedet er vores…Man kan ikke eje et land, og slet ikke Danmark”. Suzanne Brøgger 1990)

”Det er overvurderet, hvor attraktivt Danmark er for flygtninge. Vores sprog og klima afholder mange fra at søge hertil”. (Kirsten Lee, Radikale Venstre, 1990)

”Jeg har da mere til fælles med en iransk intellektuel end en fisker fra Hanstholm!”. (Morten Kjærum 1995)

”Det er da fuldstændig ligegyldigt, hvordan det går i Danmark fremover, det er ikke vores problem”. (præst Leif Bork Hansen 2000)

”[Om Dannebrog] – det danske svastika. Det burde samles ind og afbrændes” (Lars von Trier 2001)

”…Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden”. (Peter Heller Lützen 2003, litterat)

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at han ville have fået en anden behandling, hvis han havde været en blond og kornfed dansker”. (Eva Smith 2003, juraprofessor)

”Vi brækker os over det fascistoide Danmark, danskere, danskhed og danske værdier. Vi gider ikke brække os mere, vi smadrer noget i stedet”. (Damer mod danskhed 2005)

”Den gennemsnitlige dansker er mere racistisk end Ku Klux Klan”. (Jacob Holdt 2005)

Ovenstående citater af nedgørende karakter kan man læse om på siderne 15-23, og der er mange andre på bemeldte sider, og den samlede længde af bogen er 81 sider før navneregisteret til slut.

Det er meget godt gået af ikke så få danskere blandt eliterne, at de har udfoldet så store verbale bestræbelser gennem tiden på at håne, spotte og latterliggøre deres eget land og deres egne landsmænd og –kvinder. Desforuden har de ofte udvist en så forbløffende naivitet, at man efterlades ganske åndeløs.

Bogen kan varmt anbefales. Det er et fornemt stykke dokumentarisk arbejde, som Harry Vinter har begået her.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
12.06.21, 22:30
Når man er i chok, træffer man irrationelle beslutninger – UEFA burde have insisteret på at aflyse kampen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
12.06.21, 08:53
Mette Frederiksens indskrænkning af valg af gymnasium, bør føre til flere private gymnasier Læs mere
Af Marie Høgh
11.06.21, 15:30
Staten forgriber sig på borgernes initiativ og civilsamfundets frihed, når man vil fordele elever på gymnasier efter forældres indkomst. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.06.21, 10:58
Regeringens mangfoldighedssocialisme skaber ny grobund for private gymnasier. Læs mere
Af Søren Gade
10.06.21, 11:00
Vi skal ikke acceptere, at folk fra andre lande kommer hertil og udnytter vores gæstfrihed. Kriminelle udlændinge, der render rundt med et langt kriminelt cv, har intet at gøre her. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.06.21, 23:48
Hvis Pelle Dragsted fik magt, som han har agt, vil det økonomisk gå Danmark som vi har set det gå alle andre socialistiske eksperimenter i verdenshistorien – og der har efterhånden været ca. 30 af dem Læs mere