<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Klarede Donald Trump sig væsentligt bedre blandt minoriteter i 2020 – og har Republikanerne nogen chance fremover?

Det første svar er kun helt marginalt, og det andet er ingen som helst.

Det var til vældig moro for somme, da jeg i forgårs skrev, at Republikanerne er dødsdømte som politisk kraft i USA som helhed. F.eks. mente nogen, at latinoerne vil begynde at stemme Republikansk i højere grad. Og asiaterne i USA vil helt sikkert gøre det. Lad os se på tallene, som de nu foreligger ved de store exit polls, der blev foretaget i 2020 og sammenligne dem med tallene fra 2016. Men først lidt baggrundsviden:

De ældste tal, jeg har kunnet finde, der fortæller om de etniske gruppers andel af den samlede stemmeafgivende befolkning, er fra 1976. Der findes sikkert ældre data, men lad os sammenligne med dengang for 44 år siden (da Jimmy Carter slog Gerald Ford i et tæt valg).

Dengang i 1976 var 88 pct. af vælgerne hvide amerikanere, 10 pct. var sorte og 2 pct. var latinoer. Asiater var dengang så lille en gruppe, at de ikke medregnedes. Gruppen må have ligget under 0,5 pct.

Siden da er de hvides andel af stemmerne kun gået én vej, og det er nedad. I 2016 udgjorde de 70 pct. og i 2020 67 pct., et fald på 21 procentpoint siden 1976. Sorte var i 2016 12 pct. og i 2020 13 pct. Latinoer var i 2016 11 pct., i 2020 13 pct. Asiater 4 og 4 pct. i 2016 og 2020 og ”andre” 3 henholdsvis 4 pct. i 2016 og 2020 (her og her).

Nu vil vi så se på, hvordan Donald Trump klarede sig mod Joe Biden og Hillary Clinton blandt de hvide og blandt minoriteterne i henholdsvis 2016, Trump mod Clinton, og 2020, Trump mod Biden. Det lyder således, og alle tal er i pct.:

Hvide amerikanere i 2016, 58-37 til Trump, i 2020 58-41 til Trump. Sorte amerikanere i 2016, 88-8 til Hillary Clinton, i 2020 87-12 til Joe Biden. Latinoer i 2016, 65-29 til Clinton, i 2020 65-32 til Biden. Asiater i 2016, 65-29 til Clinton, i 2020 61-34 til Biden. Endelig er der ”andre, i 2016 56-37 til Clinton, i 2020 55-41 til Biden.

Det er derfor korrekt at sige, at hvor Trump klarede sig relativt dårligere blandt de hvide, vandt han terræn blandt minoriteterne. Der er bare lige et aber dabei.

Trumps og Republikanernes vælgermæssige gevinster blandt minoriteterne ændrer intet ved den kendsgerning, at et massivt flertal af disse minoriteter fortsat stemmer på Demokraterne og efter alle solemærker at dømme fortsat vil gøre det. Asiaterne er den gruppe, der klarer sig bedst af alle i USA – også bedre end hvide i snit – men alligevel hed det 61-34 til Biden, et stort flertal. Ydermere udgør de kun 4 pct. af vælgerskaren, voksende, javel, men slet ikke i samme numeriske omfang som latinoer og til dels sorte.

I de sidste otte præsidentvalg har Republikanerne kun én gang opnået et stemmeflertal ved præsidentvalget. Det skete i 2004, hvor George Bush Jr. Vandt over Demokraten John Kerry. Bush Juniors første sejr i år 2000 og Trumps sejr i 2016 skete kun, fordi det amerikanske valgsystem med valgmandsstemmer og ”winner takes it all” gav dem de nødvendige valgmandsstemmer.

Enhver må da ud fra disse statistiske kendsgerninger kunne se, at Republikanerne er et parti på vej i graven på nationalt plan. Selv hvis velfungerende asiater og såmænd også den mindre del af latinoerne, der er på niveau, skulle føle sig svigtet af Demokraterne, vil de ikke have et sted at gå hen, fordi USA’s valgsystem sikrer, at der kun er plads til to store partier.

Nå nej, lige om lidt er der for resten ikke længere to store partier. Fra og med nu er der kun ét, og det er Demokraterne. De interne rivninger og den interne splid vil uden tvivl vokse i Det Demokratiske Parti, som skal huse alt fra den indiske og kinesiske it-milliardær til den sorte i ghettoen og landarbejderen med latinobaggrund.

Pointen er bare, at ingen af parterne har nogen steder at gå hen. Så skulle de jo gå over til de hvide amerikanere hos Republikanerne, og det tyder absolut intet på, vil ske i store tal fremover.

Jeg havde således efter alt at dømme ret, da jeg i forgårs skrev, at de 11 Republikanske senatorer, der anfægter valgresultatet, bl.a. gør det, fordi den krybende demografiske sandhed er ved at materialisere sig i fuldt flor.

Det historiske USA, skabt af englændere og andre briter, med god hjælp fra vesteuropæere som hollændere og tyskere med samt skandinaver, er ved at blive stedt til hvile.

Demografi er skæbne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.