Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad betyder det, at et mindretal af Republikanske senatorer anfægter valget af Joe Biden?

Intet for resultatet, men meget for fremtiden, hvor Republikanerne er dødsdømt.

I en særdeles interessant artikel hos bbc.com forlyder det, at vicepræsident Mike Pence hilser det velkomment, at 11 Republikanske senatorer vil have lov til at undersøge, om det amerikanske præsidentvalg den 3. november 2020 gik rigtigt til.

Det følgende vil alene være min vurdering, selvfølgelig garneret med data, sjovt nok data om USA’s demografi. Men først til det umiddelbart væsentligste:

Donald Trump holdt jeg med, og jeg er stadig stolt af at være den første danske debattør, der håbede på, at han ville vinde i 2016. Jeg blev latterliggjort hele vejen rundt, og det var en fest. Jeg har lykkeligvis ikke noget behov for at være ”likeable”, som IQ-forskeren Arthur Jensen – amerikansk professor med danske rødder og i årtier fastansat på Berkeley University – sagde det, da han blev spurgt, om det ikke var ubehageligt at blive kaldt grimme ting og sager.

Jeg er personligt fuldstændigt ligeglad med, hvad mindre informerede personer end mig selv kan berette om denne verdens væsen og uvæsen. Kan nogen berette – og verificere blot i rimelig grad – noget andet, end hvad jeg hidtil har ment rigtigt, vil jeg øjeblikkeligt se på, hvad de siger, hvor de har det fra, og jeg ændrer glad og gerne holdning, hvis bare det ”andet synspunkt” er tilstrækkeligt velunderbygget.

Det er sådan, jeg har arbejdet, så længe jeg kan huske, og tænk, jeg tror, at det er en særdeles væsentlig grund til, at jeg har skrevet her siden marts 2009. Dermed er vi nået til Donald Trump anno 2020/2021. Siden sit uomtvistelige valgnederlag den 3. november 2020 har Donald Trump optrådt aldeles skandaløst. Han har påstået valgsvindel, der ikke kan dokumenteres. USA har i parentes bemærket en ganske lang historie for valgsvindel i udvalgte delstater, men der er intet, der i 2020 tyder på, at det skulle have været tilfældet i det omfang, at sejren blev ”stjålet” fra Donald Trump i 2020.

Dét var en lang forklaring på det egentlige i dette blogindlæg. Nu følger den egentlige analyse i lyset af, at 11 senatorer og måske 40-50 millioner trumpvælgere fortsat anfægter resultatet af valget. Jeg håber, at også mine ideologiske modstandere følger med så langt, og ellers er det deres egen skyld:

Den virkelige årsag til disse 11 senatorers håbløse mission skyldes dén kendsgerning, at hvide amerikanere er på den sikre vej til at komme i mindretal. Det følgende link er blot ét af mange.

Demografi er skæbne, javel, og noget af det mest skræmmende ved demografi er, at den er langsom indtil et vist punkt. Blot som eksempel: Da USA’s kongres og præsident i 1965 var så tåbelige at afskaffe indvandringslovene af 1924, skete der ikke noget videre i de første ti år. Sagt på en anden måde: Hvis en helt anderledes etnisk gruppe vokser fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af den samlede befolkning, vil det nærmest ikke blive bemærket på nær udvalgte lokalsamfund.

Hvis befolkningen af ikke-europæere derimod vokser fra fem til ti pct. af befolkningen, vil det i høj grad blive bemærket. Det er ca., hvad Danmark har oplevet siden år 2000, plus-minus.

I USA er det mildest talt gået en del mere radikalt for sig. Hvor hvide amerikanere i 1965 – hvor USA vedtog en meget liberal indvandringslov under præsident Lyndon B. Johnson – udgjorde tæt ved 85 pct. af den amerikanske befolkning, er andelen i dag omtrent 60 pct. med konstant faldende tendens.

Og hermed er vi nået til Republikanernes dødskamp. Demokraterne har enorme flertal blandt minoriteterne, Republikanerne har et flertal blandt de hvide – men ikke nær stort nok, eftersom et stort mindretal blandt de hvide, politisk korrekte, er woke (er lig med nogen, der ikke har det rigtigt godt), hvorefter minoriteterne i stigende grad vil sikre, at Demokraterne vinder valgene til kongressen og til præsidentembedet.

USA har efter dette valg – alene på grund af demografi – ”omsider” fået et system, hvor kun ét parti kan vinde præsidentposten, og derfor er 11 senatorer nu blevet ret desperate, skønt de intet kan gøre ved det.

Joe Biden har vundet især på grund af USA’s demografiske udvikling, og der er intet, som kan standse denne udvikling, med mindre et flertal af hvide amerikanere kunne få den mærkelige idé at danne deres egen stat inden for det nuværende USA’s grænser.

I modsat fald er det slut, prut færdig med USA som en altovervejende, hvid nation.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.