Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Opbrud i dansk politik – men ro på, den strammeste udlændingepolitik er her fortsat

Jeg indleder år 2021 med lidt galgenhumor og nogle spådomme.

2021 er over os, og det kan vel kun blive lidt bedre end år 2020. Ganske vist er de danske myndigheder måske ikke helt på niveau med israelerne, der i skrivende stund har vaccineret næsten 12 pct. af befolkningen. Danmark ligger dog lige i hælene og kan prale af 0,55 pct., i sandhed en kraftpræstation næsten på højde med det lille land omgivet af fjender

Og så venter vi desuden på, at en vis forhenværende statsminister fortæller os, hvad hans nye parti skal hedde. Den store statsmand Lars Løkke Rasmussen vil samarbejde hen over midten og således undgå venstrefløjen med samt NB og DF. Det Radikale Venstre vil Lars Løkke gerne samarbejde med, og vi ved jo alle sammen, at De Radikale er et snusfornuftigt midterparti, der slet ikke mener noget ekstremt om noget som helst.

Mette Frederiksen kan se overbærende til, mens Venstre går tiltagende i opløsning. Lars Løkke kan snuppe de skabsradikale venstrevælgere, mens Inger Støjberg kan hive de lidt strammere i filten over til NB eller DF, alt efter hvor hun nu vælger at gå hen.

Det er mærkeligt nok, når man tænker på, hvor karismatisk en leder Jakob Ellemann-Jensen er. Men mon dog ikke, at Jakob Ellemann kan holde Venstre på den rigtige side af ti pct. i de kommende målinger? Måske han bliver den nye Mr. 10 pct., efter at Bendt Bendtsen har forladt politik?

Samtidig med disse spændende udviklingstendenser vil vi i 2021 opleve, at alle partier på nær DF og NB vil påstå, at udlændingepolitikken i dette land er så stram, så stram, og virkelig ikke kan blive mere rå, end tilfældet er. Enhedslisten, SF og De Radikale vil selvfølgelig fortsat sige, at den førte politik er umenneskelig, men de vil næppe gøre det til et kabinetsspørgsmål.

Alle indikatorer peger på, at konsekvenserne af den førte udlændingepolitik vil blive værre og værre de kommende år, som jeg viste med Danmarks Statistiks egne tal her og her.     

Denne mur- og nagelfaste kendsgerning – baseret på snart 40 års bitre erfaringer – vil dog ikke anfægte de etablerede politikere det mindste i 2021. De vil fortsat hævde, at der er meget stramt i Danmark på trods af, at dette land helt grundlæggende bygger på de samme principper i udlændingepolitikken som dem, der blev knæsat i 1983 med den liberale udlændingelov. Kan man udtale ordet asyl, har man krav på enhver dansk retsgaranti, som var man borger her til lands.

Det er en trafikulykke i langsom gengivelse, vi er vidner til, men det er virkeligt ikke noget en Mette Frederiksen, en Lars Løkke, en Jakob Ellemann, en, en, en kan tage sig af.

Velkommen til år 2021. Godt nytår.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.