<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU blinkede først – stor sejr til Storbritannien

Det forheksede tryllestøv, der hedder EU, er kejserens nye klæder.

Det skortede ikke på dommedagsprofetierne efter den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016. Nu ville det da gå rent galt for landet på den anden side af Nordsøen. Økonomien ville kuldsejle, og hvis briterne fortsat skulle have adgang til det indre marked, måtte de lægge sig fladt ned og acceptere alle EU’s regler, herunder frie vandringer af arbejdskraft og være underlagt EU-domstolen, som består af aktivistiske og ikkefolkevalgte dommere, der ønsker at lege politikere.

Ellers ville der komme told på alle varer til og fra Storbritannien. Angela Merkel, Emmanuel Macron, Ursula von der Leyen, alle havde de virkeligt krammet på øriget.

Hvad skete i stedet? Såmænd fire helt afgørende indrømmelser fra EU, her og her.

  1. Storbritannien kan fortsat købe og sælge varer i og til EU-lande uden told. Altså fortsat frihandel, hvilket er en glimrende ting for begge parter.
  2. Storbritannien kan frit indgå handelsaftaler med såkaldte tredjelande, altså lande uden for EU. Storbritannien kan f.eks. indgå lukrative handelsaftaler med Chile, Indien, Thailand og Australien, blot som eksempler.
  3. Schengen-aftalen, der gør det muligt for arbejdssøgende og personer med langt mindre ædle motiver frit at vandre til f.eks. Storbritannien, er ophævet lige om lidt. Storbritannien bestemmer fra den 1. januar 2021 selv, hvem de vil lukke ind. Det vil blive en stor gevinst for især den ufaglærte og faglærte arbejdskraft i Storbritannien, fordi løntrykkeriet givetvis vil falde markant.
  4. EU-domstolens domme har ikke længere virkning for Storbritannien. Denne aktivistiske domstol bestående af dommere, der agerer som politikere, har nu ikke længere nogen magt over det britiske parlament og regering. Der er overgangsperioder for fiskeriet, og selvfølgelig kan både Storbritannien og EU indføre straftold, hvis man mener, at den anden omgår reglerne for frihandel. Forskellen mellem at være underlagt en udenvælts magt og at kunne bestemme selv er dog stadig helt afgørende.

Dette er stort, endog meget stort. EU’s magt er forsvundet som dug for solen, og i stedet er indtrådt EU’s afmagt.

Den anerkendte tænketank Centre for Economics and Business Research er i øvrigt netop kommet med en prognose, der siger, at Storbritannien efter brexit vil opleve langt højere økonomisk vækst end EU-landene generelt, især i forhold til Frankrig.

Storbritannien og Frankrig har omtrent det samme indbyggertal og omtrent det samme bnp totalt og derfor også pr. indbygger, her og her.

Den amerikanske tænketank forudsiger, at Storbritannien om 15 år, i 2035, vil have et bnp, der er 23 pct. højere end Frankrigs. I dag er det ca. 4 pct. højere. Årsagen skal især findes i Storbritanniens forspring i den digitale økonomi og, kunne man tilføje, sandsynligvis også i, at det ikke længere er det planøkonomiske EU, der bestemmer, hvordan medlemslandene kan handle med andre lande.

Dette er den bedste julegave, jeg har fået i mange år. EU er et relikt, er en anakronisme, er et reaktionært foretagende på den allerværst tænkelige måde.

Lad nu EU snarest dø, og lad dynamiske nationalstater tage over. Homogene, suveræne nationalstater er det bedste, der er kommet ud af Europas uendelige krige gennem 1.500 år.

EU er ikke svaret på noget som helst. EU er af i går, nationalstaterne er af i morgen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
26.02.21, 05:52
Børn bliver måske ikke så syge af covid-19, men det gør deres bedsteforældre. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
25.02.21, 14:15
Brexit er elitens projekt og folket lider Læs mere
Af Annika Smith
25.02.21, 12:43
Vi har brug for et retorisk paradigmeskifte i dansk politik. Læs mere
Af Gitte Seeberg
25.02.21, 08:31
Loven åbner mulighed for historisk registrering af borgernes adfærd. Læs mere
Af Louis Jacobsen
24.02.21, 21:23
Det en stor fejltagelse, når Dennis Nørmark i søndagens Politiken kalder til intern klassekamp. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.02.21, 20:07
Lempelse af restriktioner er en kold kalkule om, hvor mange menneskeliv vi er villige til at ofre på bekostning af trivsel. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.02.21, 13:30
Klimabevægelsen er kun lige begyndt at marchere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.21, 13:05
I så fald risikerer man at få ”udsat” sit forskningsseminar. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.02.21, 16:59
Studier af race, køn, hvidhed og postkolonialisme er ikke forskning, men holdninger, der skaber had. Læs mere
Af Martin Ågerup
21.02.21, 16:21
Erfaringerne fra både forår og vinter viser lille risiko for, at smitten løber løbsk Læs mere