Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Se det nu i øjnene: Vi har ramt muren for ikke-vestlig indvandring

At visse ikke-vestlige efterkommergruppers ekstreme overkriminalitet, hvad angår voldsforbrydelser, relativeres af to forskere. Det er en skændsel.

Jeg skrev som bekendt om den ikkevestlige indvandrings generelle elendighed for seks dage siden på baggrund af Danmarks Statistiks årlige rapport, denne gang ”Indvandrere i Danmark 2020”. Jeg skrev hen imod slutningen følgende: ”Jeg har ikke engang i dette indlæg beskæftiget mig med f.eks. den uhyggelige overkriminalitet blandt visse ikkevestlige grupper, som Danmarks Statistik dokumenterer. Det vil jeg gøre en anden gang.”

Det gør jeg så nu, og jeg har fået stor hjælp af et debatindlæg i Weekendavisen fra den 23. december af Niels Arnfred og Signild Vallgårda, henholdsvis cand.scient.pol. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU (desværre bag betalingsmur).

Danmarks Statistik har for første gang nogensinde, siden 2007, hvor den årlige publikation første gang udkom, udspecificeret tallene for kriminalitet for efterkommere af ikkevestlige indvandrere. Tallene er særdeles interessante og aldeles skræmmende.

Når man sætter den samlede kriminalitet til 100, indekstal, er vi vant til, at f.eks. palæstinensere (kaldet ”libanesere” i statistikken) og somaliere ligger på 373 og 313, når der er korrigeret for alder (side 110). Også for en lang række andre grupper fra den tredje verden, ganske særligt den muslimsk dominerede, ligger tallene uhyggeligt over gennemsnittet.

På side 112 i bemeldte publikation kan man nu se, hvor meget over gennemsnittet visse grupper ligger, når man alene ser på voldsforbrydelser. Somaliere i anden generation ligger på 737 (sic!), mens palæstinensere/libanesere lander på 701 (næsten lige så meget sic!). Syrere kommer ind på en tredjeplads med 445, mens andre grupper fra muslimsk dominerede lande også ligger ekstremt højt.

Vi tager den lige igen: 737 og 701 for de to mest voldsparate etniske grupper. Det burde sige sig selv, at de aldrig burde have været her, og at de følgelig bør sendes hjem igen, også og især efterkommerne.

Men nej da, ikke ifølge debatindlægget i Weekendavisen fra Niels Arnfred og Signild Vallgårda, som bl.a. skriver oven på WA’s konstatering af de faktiske forhold i jernindustrien: ”[Der er] også andre forhold som relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst, [som] kan have betydning for kriminalitetsniveauet”.

Frede Vestergaard, forfatter til artiklen i WA, svarer tørt tilbage: ”Det er korrekt, at jeg kun tog aldersjusteringen med i omtalen. Den er reel, men at medtage korrektion for relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst er jo blot at korrigere for endnu nogle problemer med dele af indvandringen. Og det ændrer ikke på den faktiske kriminalitet.”

Dermed er vi nået til den egentlige skændsel, som er en sønderlemmende kritik af venstreorienteret pseudoforskning. At korrigere for alder giver mening, fordi unge mænd er markant mere kriminelle end ældre mænd. Det gælder uanset herkomst. Det mildner dog stadig ikke ofrenes lidelser at vide, at somaliere og palæstinensere udgør en relativt større andel af de unge mænd end danske mænd, men jeg har forståelse for korrektionen, fordi den gør det mulige at sammenligne reelt.

Men at korrigere for ”relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst, [som] kan have betydning for kriminalitetsniveauet” er venstreorienteret pseudovidenskab, som både liberale og konservative tænkere må afvise uden videre.

Kriminalitet er et frit valg og skyldes langt hen ad vejen den enkeltes personlighed. Hvis man deltager i et voldsorgie, hvor man som en af en fem-ti stykker sparker et offer i hovedet, mens han ligger ned, er man med meget stor sandsynlighed psykopatisk anlagt. Hvis man i det hele taget begår vold mod et andet menneske uden i det mindste at være blevet voldsomt provokeret lige inden, har man psykopatiske tendenser.

Den ekstreme overkriminalitet hos visse etniske grupper, hvad angår personfarlig kriminalitet, må følgerigtigt skyldes en eller anden form for kombination af indre forhold kombineret med en kultur, der disponerer for voldsforbrydelser.

De bemeldte skribenter i WA forsøger håbløst til sidst at appellere til, at man har øje for ”behovet for et mere inkluderende arbejdsmarked og en større indsats for at fastholde unge i uddannelser.

Man tror, at det er løgn, at en professor og en anden universitetsuddannet kan formulere noget sådant vrøvl. Sammenlignet med nærmest alle andre lande findes der ikke et mere inkluderende arbejdsmarked end det danske, og det samme gælder uddannelser.

Det her handler alene om, at vi har ramt muren, hvad angår ikkevestlig indvandring fra især muslimsk dominerede lande. Lad os standse denne indvandring og påbegynde omfattende hjemsendelser på Grundlovens og retsstatens grund.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.