Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Indvandrere i Danmark 2020” netop udgivet af Danmarks Statistik – samme bedrøvelige billede

Hvis man tror, at det der med ikkevestlig indvandring nok jævner sig ud over tid, bør man snarest blive klogere.

Danmarks Statistik har siden 2007 udgivet en årlig rapport over tingenes tilstand i riget, hvad angår indvandring, ganske særligt den ikkevestlige af slagsen. Rapporterne kan ikke indfange den kulturelle elendighed, der følger af denne indvandring, men der er masser af tørre tal til at underbygge, at Danmark befinder sig på en katastrofal økonomisk kurs, og at denne kurs følgelig må ændres radikalt.

Jeg vil i dette indlæg alene se på karakterer i grundskolen, senere uddannelse og følgende deltagelse på arbejdsmarkedet. Det vil ikke være indvandrernes resultater, jeg undersøger, men derimod efterkommernes, den gruppe, der pr. definition er født og opvokset i Danmark. Til slut vil jeg se på børn af ikkevestlige efterkommere, altså på tredje generation

Karaktergennemsnittene ved grundskolens afgangsprøver er udregnet for årene 2015-2019 og ser således ud denne gang:

Hvor danske drenge fik 6,9 i snit i afgangsprøverne i grundskolen, fik ikkevestlige efterkommerdrenge 5,5. Danske piger fik 7,7, mens ikkevestlige efterkommerpiger fik 6,3. (side 65) Forskellen er begge steder 1,4 karakter, en meget stor forskel, som vi skal se om lidt.

Allerede ved andelen af 30-årige, der har taget en kompetencegivende uddannelse (= ikke at være ufaglært), fremstår det klart, også på trods af forbedringer de senere år. 76 pct. af danske mænd har ved 30-års alderen taget en uddannelse ud over grundskolen og det gymnasiale niveau, mens kun 55 pct. af ikkevestlige efterkommermænd har gjort det samme. Hos kvinderne er forskellen mindre, men den er tydelig. 83 pct. af danske kvinder har i alderen af 30 år taget en uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet, mens det gælder for 74 pct. af de ikkevestlige efterkommerkvinder. (side 55)

Hvis man nu tror, at de 76 pct. 30-årige danske mænd med en uddannelse stort set opvejes af de 74 pct. af ikkevestlige 30-årige efterkommerkvinder, der har gjort det samme, bør man med det samme læse næste afsnit, der handler om deltagelsen på arbejdsmarkedet, hvor vi husker, at danske mænd og kvinder i næsten lige stort omfang er på arbejdsmarkedet, når de er i den arbejdsdygtige alder. Mænd ligger lidt højere end kvinder.

De senere år har Danmarks Statistik gjort det udmærkede, at de har ”isoleret” gruppen af 20-40 årige for bedre at kunne sammenligne danskere og ikkevestlige efterkommere, fordi efterkommerne er en langt yngre gruppe.

Tallene for denne aldersmæssige gruppe viser, at når man sætter danske mænd til 100 (pr. definition, et såkaldt indekstal), har ni af de ti undersøgte efterkommergrupper en beskæftigelsesgrad på mellem ca. 80 og 91, somaliere, den tiende gruppe, ligger på ekstremt lave 48.

For kvindernes vedkommende ligger det mellem 73 og 100. Kvindelige efterkommere af vietnamesere ligger som den eneste gruppe på niveau med danskere. Igen er det efterkommere af somaliere, der ligger lavest. (side 44-45)

Så er der det med børnene af ikkevestlige efterkommere, altså tredje generation. Ikke alene er man selv født og opvokset i Danmark. Det er også mindst én af ens to forældre. Så begynder det vel at rykke med karakterer ved grundskolens afgangsprøver eller hvordan?

Det gør det overhovedet ikke for den samlede gruppe af ikkevestlige. Ikkevestlige drengeefterkommere fik 5,5 i snit i karakter, mens drengebørn af efterkommere fik 5,6. Efterkommerpiger fik 6,4 i snit, mens piger af efterkommere fik 6,2, altså lidt lavere end anden generation.

Når Danmarks Statistik ser på de tre lande, hvor indtil videre langt de fleste af efterkommernes børn stammer fra – det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan – hedder det 5,8 mod 5,8, 5,2 mod 5,4 og for pakistanere 5,7 mod 6,4. Kun hos tredje generation af efterkommere fra Pakistan kan man således finde en forholdsvis stor stigning på 0,7 karakter, stadig langt under det samlede danske gennemsnit på 7,3, 0,9 karakter til forskel. (side 141-142)

Og dermed til konklusionen: Man skal være enten uvidende eller skræmmende ideologisk for ikke at indse, at den ikkevestlige indvandring har været en samlet set katastrofe for Danmark. Alle tilgængelige tal viser det.

Jeg har ikke engang i dette indlæg beskæftiget mig med f.eks. den uhyggelige overkriminalitet blandt visse ikkevestlige grupper, som Danmarks Statistik dokumenterer. Det vil jeg gøre en anden gang.

Bundlinjen er allerede ud fra de tal, jeg her har undersøgt – leveret af Danmarks Statistik – at Danmark bør standse enhver yderligere indvandring under enhver form fra ikkevestlige lande og dernæst påbegynde et program for hjemsendelser af de allerede ankomne på Grundlovens og retsstatens grund.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.