Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor jeg holdt med Donald Trump

Og hvorfor jeg ingen respekt har for mennesker, der ikke kan fokusere på politikken, men kun på manden.

Når jeg en dag lukker mine øjne, vil jeg politisk stadig huske på, at jeg var den første danske offentlige debattør, der håbede på, at Donald Trump ville vinde valget til præsident i 2016. Det skete på min nu hedengangne hjemmeside i juli 2015, og jeg kan derfor ikke længere bevise det. Jeg tænker dog, at ingen, der måtte have fulgt bare lidt med herinde, er i tvivl om, at det er korrekt.

I juli 2015 opdagede jeg, at en mærkelig mand, jeg godt havde hørt om før – primært som storentreprenør og pralhals – ville stille op til det amerikanske præsidentvalg i 2016. Han havde 16 andre republikanske udfordrere, og feltet var, sagde de kloge, så stærkt som nogensinde. Ted Cruz, Marco Rubio og Jeb Bush var iblandt dem. De tre blev i Donald Trumps mund til ”Lying Ted”, ”Little Marco” og ”Low Energy Bush”.

Fra begyndelsen var stilen lagt an, både fra Trumps tilhængere og modstandere. Alle kommentatorer, der priser sig af at være det, understregede, at Donald Trump ikke havde en chance i primærvalgene. Det havde han så alligevel, som man nok kan huske. Trump udraderede samtlige 16 modkandidater i Det Republikanske Parti, ret godt gået i betragtning af det rent ud sagt had, som han blev mødt med fra første dag.

Som bekendt vandt Donald Trump derefter valget over Hillary Clinton, en karrierepolitiker og globalist, der ikke ville USA noget godt. Heller ikke her fik Kloge Ågerne ret. De mente, at Trump ikke havde en chance. Som de venstreekstreme BZ’ere sagde i slutningen af 1970’erne, ”du har ikke en chance, grib den”. Det gjorde Trump for godt fire år siden. Til bestyrtelse for de talende klasser. Nå, alt godt har en ende, og fire år senere tabte Trump snævert til Biden, ingen tvivl om det. Det er pinligt, at Trump ikke vil erkende sit nederlag, og han skænder sin egen arv og præsidentembedet ved ikke at gøre det.

Donald Trump har hele tiden været sin egen værste fjende. Ved sin ustyrlige facon har han uafladeligt arbejdet på, at man ikke behøvede at forholde sig til hans politiske ideer. Og da hans modstandere er de venstreorienterede, var det rent guf fra begyndelsen.

Venstreorienterede argumenterer ikke med fornuften, med rationaliteten, sådan som almindelige konservative som undertegnede gør. Venstreorienterede ”argumenterer” med følelser og med ukvemsord. Venstreorienterede er i helt almindelighed uskikkede til at deltage i vigtige samtaler om politik.

Og dermed er vi igen-igen nået til baggrunden for min støtte til Donald Trumps politik, ikke til hans person.

Donald Trump gik grundlæggende til valg på tre emner:

  1. Byg en mur mod Mexico for at bremse den ustoppelige indvandring fra de i forhold til USA dårligt fungerende latinamerikanske lande med en betydeligt anderledes etnisk sammensætning end den traditionelt amerikanske, som er nordvesteuropæisk især og europæisk i almindelighed.
  2. Hjemtag industriarbejdspladser fra især Kina, som i årtier har snydt på vægtskålen i den internationale konkurrence ved ikke mindst at holde de kinesiske lønninger kunstigt nede. Kun muligt i en diktaturstat.
  3. Frigør USA fra vanvittige demokratiprojekter i den tredje verden, hvor amerikanske unge mænd returnerer fra i ligposer. Pres samtidig Nato-landene til at bidrage til det fælles forsvar i stedet for at køre på frihjul og lade de amerikanske skatteydere betale regningen.

Tænk, heller ikke i dag synes jeg, at disse politikpunkter er ufornuftige. Tværtimod ville de vise USA vejen hen til en mindre ringe fremtid, end tilfældet ellers ville være.

Nå, det kan alt sammen være lige meget, kan man sige. USA’s demografiske forandring stod allerede mejslet i sten i 1990’erne, en konsekvens af den katastrofale indvandringslov fra 1965. Det bliver spændende at se, hvad Republikanske, hvide vælgere vil gøre, når de om en fire til otte år opdager, at USA de facto har fået et ”demokrati”, hvor kun Demokraterne kan vinde.

Jeg afrunder med at takke Donald Trump for de fire år i Det Hvide Hus. Jeg håber, at hans politiske arv bliver taget op af gode amerikanske patrioter.

Til venstrefløjen har jeg kun at sige, at jeg ikke regner jer. I er ikke i stand til at indgå i en politisk samtale på et oplyst grundlag. I kan råbe, og I kan skrige, men samtale kan I ikke. I vil ikke diskutere politisk indhold. I vil kun jeres egen undergravende dagsorden. Tak for kaffe.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.