Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forstår man ikke etnicitetens betydning, er man dømt til at gentage den nyere tids historiske fejltagelser

Skal man være fanatisk? Nej! Skal man være realist i forhold til etnicitet? Lige så meget ja!

I sit skelsættende studie udgivet i 2012 kunne den nu afdøde finske politolog Tatu Vanhanen konstatere, at multietnicitet er så langt den væsentligste årsag til konflikt blandt grupper i et samfund.

Der er altid mange årsager til, at noget opstår, når vi taler om mennesker. Den samlede mængde af årsager udgør pr. definition 100 pct. af den samlede forklaring. Når man undersøger konflikt ved hjælp af metoder hentet fra matematikken, kan man sandsynliggøre, hvilke faktorer der betyder mest for konflikter i et samfund.

De fleste moderne vestlige mennesker, der er indoktrineret til at tro, at alt kan forklares med miljø, vil komme med diverse forklaringer. De vil tale om manglende demokrati, om lavt bnp pr. indbygger, om høj korruption og om lav generel livskvalitet. Disse fire faktorer og andre tilsyneladende miljøfaktorer, vil man påstå, afgør, om et samfund har høj eller lav grad af konflikt mellem grupperne i et samfund.

Tatu Vanhanen vendte op og ned på dette miljøparadigme med sine resultater fra 2012. 176 af verdens nutidige lande og samfund undersøgte han, og han fandt, at kun 34 pct. af den samlede årsagsmængde i forhold til konflikt kunne forklares ved den negative side af de nævnte faktorer.

66 pct. (sic!) af årsagen skulle findes i samfundenes etniske forskellighed. Sagt på en anden måde: Ca. to tredjedele af den samlede forklaring på, at et samfund oplever højere niveauer af konflikt (i værste fald krig, etnisk udrensning og folkemord), skal findes i den etniske forskellighed.

I den vestlige verden med de tidligere kommunistiske stater som en undtagelse er det for nærværende omtrent det upopulæreste, man kan sige. Budbringeren skal slås ihjel, snarere end at de videnskabelige fakta adresseres.

Moderne vestlige mennesker i Danmark, Vesteuropa og USA, Canada, Australien og New Zealand – især hvis de tilhører eliten – vil med djævelens vold og magt have alle forskelle til at handle om miljø.

Som man kan læse af de nævnte tal fra Tatu Vanhanens grundige studie, er denne tolkning ganske enkelt forkert. En meget stor del af årsagen til konflikt skal søges i menneskets biologi, hvor upopulært og svært at sluge et argument det end måtte være for den vestlige mand og kvinde anno i dag.

Jeg har længe vidst dette, og jeg er derfor meget glad for at være blevet tilknyttet et nyt medie som fast skribent (med ujævne mellemrum), hvor man på en ufanatisk måde kan skrive om disse forhold.

Jeg kan derfor anbefale artiklen af en af de to redaktører, Martin Christensen, hvor han under overskriften ”Det handler ikke om islam – det handler om Danmark” retter en principiel kritik af også dele af min fløjs kritik af de nuværende uholdbare forhold i indvandringspolitikken.

Hvor forbandet nødigt man vil det, er man pisket til at forstå, at grunden til det historiske og nuværende Danmarks egenart med alle dets laster og dyder (flest dyder, mener det store flertal af de etniske danskere og også en mindre gruppe af de indvandrede, husk ikke at være fanatisk, som jeg har understreget) overhovedet er her, er det danske folks etnicitet, ikke finere end andres, men i betydningen netop vores.

Udtyndes den danske etnicitet, udtrykt gennem andel af den samlede befolkning, udtyndes det historiske Danmark også. Jo mere multietnisk Danmark gøres, jo mere konfliktfyldt og dårligt fungerende vil Danmark blive. Det er ikke raketvidenskab.

Vi kommer til at tale meget mere om etnicitet fremover med eller uden min ringe persons deltagelse. Jeg er som sagt blot budbringeren. Lad det ske uden fanatisme og i stedet med realisme.

Etnicitet er kommet for at blive.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.