<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har Ritzau sovet i 109 år?

Ritzau skriver, som om det britiske overhus har reel magt i spørgsmål om EU - det er 109 år siden, at de mistede den.

Dagens uden sammenligning morsomste historie er Ritzaus meddelelse om, at flertallet i det britiske overhus, House of Lords, er blevet meget vrede på den britiske premierminister Boris Johnson, fordi han vil have vedtaget en lov, der sikrer, at Nordirland fortsætter med at være en fuldt integreret del af Storbritannien. Storbritannien består som bekendt af fire dele, nemlig England, Skotland, Wales og Nordirland

De EU-glade er selvfølgelig rasende, fordi Boris Johnson og den britiske regering ”tillader” sig at vedtage en lov, der sikrer Storbritanniens fuldstændige uafhængighed fra EU. De råber op om brud på ”international lov”. Det kunne være, at disse frådende EU-tilhængere skulle læse op på folkeretten, som har tråde tilbage til den westfalske fred i 1648, og som knæsatte de enkelte staters ret til netop uafhængighed

Hermed er vi nået til det sandt morsomme. Ritzaus Bureau præsenterer historien, så man må forstå, at det har nogen vægt, at Overhuset i Storbritannien har stemt regeringen i Underhuset ned. Det hedder f.eks. hos Ritzaus:

”Premierminister Johnson lider stort nederlag i Overhuset, som stemmer for at fjerne central del af lovforslag…Det britiske overhus har nedstemt dele af premierminister Boris Johnsons lovforslag, som vil tilsidesætte betingelser i Storbritanniens skilsmisseaftale med EU.” 

Lidt længere nede skriver Ritzaus, at ”trods afstemningsresultatet forventes Boris Johnson og hans regering fortsat at ville forsøge at få det fulde lovforslag tvunget igennem senere i lovgivningsprocessen.”

Vil den britiske regering forsøge at få loven tvunget igennem? Øh, har Ritzaus Bureau sovet i 109 år?

Så længe siden er det nemlig, at Overhuset i Storbritannien (hvis medlemmer ikke er folkevalgte og derfor udemokratiske) mistede sin reelle magt. Det skete med andre ord i 1911 (sic!)

Når man læser Ritzaus Bureaus melding, sidder man som ubefæstet læser tilbage med det indtryk, at Overhuset er en meget magtfuld ting, der kan sætte Underhuset på plads. Det er totalt til grin, intet mindre. Overhuset har lige så meget magt, som jeg har, når jeg udtaler min uforgribelige mening, nemlig ingen overhovedet.

Dette er et klassisk eksempel på en stærkt manipulerende nyhed. Det er ikke en falsk nyhed. Der står ikke noget påviseligt forkert hos Ritzau.

Men det er en stærkt fordrejet artikel, der åbenlyst ønsker at efterlade det indtryk hos læseren, at det er noget værre noget, at Storbritannien ønsker at genvinde sin nationale suverænitet ved helt og aldeles at forlade EU.

Det er ret beset skandaløst, at Danmarks største formidler af nyheder udsender en sådan artikel. Ritzaus Bureau citeres i talløse medier, men Ritzau har åbenbart ingen hæmninger i forhold til at ville manipulere offentligheden.

Mon ikke danske medier bredt skulle ophøre med at abonnere på Ritzaus Bureau som følge af påvist utroværdighed?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
01.12.20, 17:42
Viden om Enhedslistens egentlige ønske om politik er svært fraværende i den offentlige debat. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
01.12.20, 15:23
Lukashenko skal ikke have lov til at skøjte rundt imens demonstranter tæves og fængsles Læs mere
Af Mikael Jalving
01.12.20, 09:30
Råd til vordende sportsstjerner: Vogt jer for hold og sponsorer, der siger, de går ind for ”mangfoldighed”. Læs mere
Af Nauja Lynge
01.12.20, 07:22
Den skaber nysgerrighed om juletraditioner i Grønland, Færøerne og Danmark.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
01.12.20, 00:45
Fremgangsmåden dokumenterer, at regeringen kører på pumperne. Skibet synker Læs mere
Af Martin Ågerup
30.11.20, 21:41
Et oplevelsesgavekort på 1.000 kr. til 3 mio. danskere er statsstøttet smittespredning Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.20, 08:29
DFs nye forslag rummer et afgørende perspektiv for at redde et samlet Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
30.11.20, 07:22
Usandsynligt at Kim Kielsen fortsætter som landsstyreformand. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
29.11.20, 23:42
Hvad blev der af ansvarsfølelsen og fællesskabet, hvis det enkelte land sætter egne økonomiske interesser over Europas borgeres helbred? Læs mere
Af Mikael Jalving
29.11.20, 10:00
Den socialdemokratiske regering sniksnakker om Muhammed og overlader problemerne til næste generation. Læs mere