Hvad ved partierne i rød blok om økonomi?

Jeg er netop blevet færdig med Victor Sebestyens fremragende bog om skæbneåret 1989, hvor de totalitære kommuniststater i Central- og Østeuropa væltede på stribe.

Blandt alle kommunismens modbydeligheder af krænkelser af menneskelig værdighed slår den økonomiske stærkt igennem. Hvad enten det drejede sig om Østtyskland, Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Bulgarien eller Rumænien, gik ét forhold igen:

Den økonomiske elendighed og det dertil hørende sundhedsskadelige miljøsvineri var en fuldt integreret bestanddel af de menneskefjendske kommuniststater i østblokken. Almindelige mennesker levede i ynkværdig fattigdom sammenlignet med selv underklassen i Vesteuropa. Elendigheden i boligstandard, større materielle goder som biler og almindelige forbrugsvarer, herunder madvarer, var af en sådan karakter, at man ikke engang sammenligner med førindustrielle samfund, men i stedet med dystopiske romaner i stil med George Orwells 1984.

Man kan næppe forstå, hvor afskyelige disse samfund var uden selv at have erfaret det, men man kan gøre det næstbedste forsøg ved at læse om dem.

Det handlede naturligvis om, at planøkonomien var et sygt system, fordi den er i modstrid med den menneskelige natur. Kun markedsøkonomi under en eller anden form har muligheden for at skabe værdige forhold for mennesker.

Jeg kommer til at tænke på ting som disse, når jeg i disse dage iagttager den nuværende regering, der bogstaveligt talt vil aflive et helt erhverv, nemlig de danske minkfarme.

Og her må jeg lige understrege kraftigt, at jeg er fuldt indforstået med, at coronaen er en sundhedstrussel, herunder, at det i yderste fald kan være nødvendigt at slå millioner af mink ned, hvis sundhedsfaren for mennesker er overhængende.

Det er således ikke i erkendelsen af truslen, jeg er uenig med regeringen. Det er i stedet det faktum, at jeg nærmest aldrig hører den socialdemokratiske regering – og da slet ikke dens støttepartier – tale om, hvad økonomi er, og hvad sammenhængen mellem indgreb for at bremse corona på den ene side og på den anden side ødelæggelsen af dele af dansk økonomi er, hvad enten det er minkavlere eller andre, der i særlig grad lider under restriktionerne.

Essensen af det med det økonomiske er egentlig blot, at Socialdemokratiet kun har begrænset kendskab til markedsøkonomien, og at partierne til venstre herfor slet ikke har det, men tror på eksistensen af pengetræer. Enhedslisten er reelt et nykommunistisk parti, der ville genindføre planøkonomi og derfor de facto diktatur, hvis de kunne. Det Radikale Venstre er udlændingepolitisk så radikaliserede, at de også er skræmmende i al almindelighed. I øvrigt er De Radikale hastigt på vej mod venstre i den økonomiske politik, fordi deres vælgere er det i stadigt stigende grad.

Jeg kan anbefale læsning af samfundene i Central- og Østeuropa under kommunismen frem til 1989. Det er skræmmende og opbyggeligt på samme gang. Læser man, hvad der står, bliver man overbevist tilhænger af kapitalisme, af markedsøkonomi og derfor af muligheden for frihed, hvis man ikke allerede var det.

Man bliver tilsvarende skræmt over politikere, der ikke kender til disse indlysende kendsgerninger.