Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor DR’s dækning af valgaften/nat er så elendig – ren uduelighed

Det værste er nemlig ikke, at DR har voldsom politisk slagside.

Vi venter nu spændt på udfaldet af det amerikanske præsidentvalg. Jeg spår, at Joe Biden vinder med valgmandsstemmerne 271 mod 267, hvilket må kaldes tæt. Det vil ikke undre mig, hvis gyldigheden af valgresultatet skal afgøres af den amerikanske højesteret, men også denne mulige afgørelse vil sandsynligvis falde ud til Bidens fordel.

Det er jo ærgerligt, hvis man som jeg holdt med Donald Trump, men det er ikke derfor, at disse linjer skrives. De forfattes for at vise, hvor komplet uduelige DR er til at dække valg, både hjemlige og udenlandske. Journalisterne er ganske enkelt ukvalificerede til at fortælle seerne, hvordan det går, mens valgslaget står på.

Det handler om evnen til at formidle tal. Klimaks i intellektuel elendighed kom et sted mellem kl. fem og seks i morges. Jeg har lykkeligt glemt navnet på værten hos DR, men han eller hun sagde på et tidspunkt, at det jo ville være godt, hvis man kunne se tallene for delområder i de amerikanske svingstater, de såkaldte counties. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, meddelte værten, da disse ikke var tilgængelige hos DR.

Lige præcis disse meget interessante tal kunne findes hos et stort tal af udenlandske aviser og tv-stationer, lige fra den venstreorienterede britiske avis The Guardian over den lige så Trump-hadende tv-station CNN til det britiske BBC og over til det konservative amerikanske Fox News.

DR’s dækning derimod var en blanding af uendelige gentagelser om enkelte svingstaters vigtighed og til yderst interessante spørgsmål om, hvad udvalgte interviewpersoner mon fik at spise på valgnatten. Det var pinligt ud over alle grænser.

Er DR’s journalister ude af stand til at finde de relevante tal og formidle dem til seerne? Har DR’s journalister ikke lært simpel hovedregning? Eller ønsker de simpelthen at tale ned til seerne, som ikke formodes at kunne forstå simple tal?

Dette er jo netop ikke første gang. Den samme miserable dækning fandt sted ved afstemningen om brexit og senest hvert fjerde år i forbindelse med folketingsvalg.

Enhver valgdækning fra DR’s side understreger, at DR bør fratages enhver skattekrone og så fallit. Det er sørgeligt, men sandt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.