Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kirke i Wien angrebet af mellem 30 og 50 unge tyrkere – begik hærværk og råbte Allahu Akbar

Kansler Sebastian Kurz fordømmer på Twitter – ikke overskrifter i danske medier.

Det kan godt undre en smule, at det ikke er en historie hos DR og TV2 og hos de øvrige etablerede medier, at mellem 30 og 50 unge tyrkere torsdag aften trængte ind i en kirke i Wien, Østrigs hovedstad, hvor de vandaliserede kirkebænke og alterstol og råbte ”allahu akbar” som et tegn på deres fuldstændige foragt for det Europa, som de har ophold i. Historien kan man læse om i etablerede østrigske medier, f.eks. her og her.

Østrigs kansler Sebastian Kurz har i et tweet taget afstand fra angrebet her.

Det er næppe tilfældigt, at det er en kirke, der er blevet angrebet af unge tyrkiske muslimer. Begivenheden, om man må kalde den sådan, fletter sig ind i vor tid på to planer:

For det første er det meget sandsynligt et angreb forårsaget en blanding af Muhammed-tegninger, Charlie Hebdo, Frankrig og i det hele taget det kristne Europa.

For det andet behøver man ikke at være Sherlock Holmes for at forstå, at denne type kriminalitet er et udtryk for, at fronterne i Vesteuropa generelt skærpes i disse år. Vi kan nøjes med at tage netop til Frankrig og læse, hvad Berlingskes yderligtgående korrespondent Martin Tønner skrev i dag på Berlingskes hjemmeside under overskriften

”Attentat sætter ild til migrationsdebat – borgerlige vil lukke grænser og »feje frygtsomme hindringer af vejen«”

Berlingskes Martin Tønner svømmer som en fisk i vandet mellem Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som jeg dokumenterede den 12. oktober på denne plads.

Man må lade Berlingskes Martin Tønner, at han bringer nogle gode citater. Her er et fra den etablerede franske avis Le Figaro:

”»Migration er måske ikke den vigtigste årsag til terrorisme. Men det er oplagt, efter det vi har oplevet de seneste måneder, at den er en af forudsætningerne«, skriver den store konservative avis Le Figaro lørdag i en leder og fortsætter: »Vi bliver nødt til udfra et forsigtighedsprincip straks, i dag, at lukke vores grænser og sætte enhver form for migration i bero. Hvis staten (som led i kampen mod covid-19-pandemien, red.) kan hindre folk i at forlade deres hjem, kan den så ikke også bestemme, hvem der må komme ind i vores land?«”

Og mindst lige så god er medlem af parlamentet Éric Ciotti fra Republikanerne (svarer ca. til Venstre og Konservative i Danmark), der er citeret for at sige:

”Han [Éric Ciotti] kræver i et interview med samme avis et frontalopgør med retssamfundets og internationale konventioners garantier både i forhold til migration og kampen mod islamistisk terror generelt. »Her sigter jeg til Forfatningsrådets sindssyge tolkninger af vores grundlov. Til den europæiske menneskerettighedskonvention, der åbner for en migrationspolitik uden grænser. Og jeg sigter til en lille kaste af politikere og embedsmænd drevet af en vision, der på én gang er ultraliberal og dybt venstreorienteret,« siger Ciotti.”

Som man kan læse, forsøger venstreekstremisten Martin Tønner, Berlingskes korrespondent, at koble retssamfundet og de internationale konventioner sammen. Det er selvfølgelig en fed løgn, idet de internationale konventioner netop undergraver retssamfundet systematisk. Men hvad gør man ikke, når man nu er så heldig at være korrespondent i Sydeuropa for en nominelt borgerlig avis, Berlingske, mens man selv er ude på yderste venstre flanke i værdipolitikken?

Men spændende og opløftende at se, at en fransk politiker fra et af de etablerede partier har gennemskuet den rædselsrede af venstreekstremisme, som Vesteuropa sidder midt i.

Må vi snarest høre noget fra de danske mediers side om angrebet på kirken i Wien, og må vi især høre fra flere og flere politikere fra de etablerede partier, der kan gennemskue, hvad vi må gøre i de kommende år for at redde Vesteuropas lande.

Imens kan Martin Tønner fra Berlingske sætte sig i skammekrogen med en narrehat på.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.