<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Enhedslistens Rune Lund manipulerer meget groft om den ikkevestlige indvandrings økonomiske konsekvenser – groft nok til at vi reelt taler om falske nyheder

Det er forbløffende, så nemt det er at pille den yderste venstrefløjs argumentation ned.

Rune Lund er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Rune Lund synes at tro, at han kan gendrive den kendsgerning, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere er en voldsom økonomisk byrde for dansk økonomi.

Det kan Rune Lund ikke. Rune Lund kan kun manipulere ved at fremhæve stort set irrelevante oplysninger og undlade at fortælle om de retvisende forhold. Rune Lund er således en demagog, en folkeforfører, eller rettere et meget ringe forsøg på samme.

Rune Lund skriver bl.a. i sit indlæg hos JP, at den ikkevestlige indvandring i 2017 kun kostede seks milliarder og ikke de 33 milliarder, som Finansministeriet regnede sig frem til.

Denne usandhed når Rune Lund frem til ved at påstå, at udgifter til ”kystsikring, braklægning, kongehuset, forsvaret, og man kunne blive ved…” bliver talt med i de 33 milliarder. Rune Lund tror at dække sig ind ved at linke til svar fra Finansministeriet og til en artikel fra dagbladet Information (desværre bag betalingsmur).

Det uhyre pinlige for Rune Lund er, at både Finansministeriets svar og artiklen i Information skræller Rune Lunds manipulerende påstande fra hinanden. Lad os gennemgå dem en for en.

Finansministeriet svarede den 2. september 2020 bl.a. Rune Lund således:

”En opgørelse af nettobidraget, der ikke medregner ”kollektivt forbrug” og ”øvrige udgifter”, der udgjorde henholdsvis 155 mia. kr. og 170 mia. kr. i 2017, svarende til ca. 30 pct. af de samlede offentlige udgifter, er ”ikke retvisende” [min fremhævelse].”

Nej, det er det nemlig ikke, og det fortæller f.eks. Poul Schou, chefkonsulent i Det Økonomiske Råd, om i følgende tekststykke fra Information:

”»Finansministeriets beregning er nærmest en langtidsbetragtning, for den handler om borgere, der har været her i rigtig mange år. Både indtægter og udgifter følger udviklingen i befolkningen. Når befolkningen stiger, uanset om det er flere børn eller flere indvandrere, så stiger vores velstand, og så har de offentlige udgifter også en tendens til at stige. Så i det lange løb er der en sammenhæng.« - Kan man som Rune Lund bare lade være at regne dem med? »Det ville ikke være rigtigt,« siger Poul Schou.”

Hovsa! Rune Lund står politisk afklædt tilbage, irettesat i den selvsamme artikel, som han linkede til. Jeg kan heller ikke frasige mig min belastning over skatten til kystsikring i Vestjylland, fordi jeg bor på Sjælland. Det er nemt at se Rune Lunds grove fordrejning af de virkelige forhold.

Dermed er vi nået til Rune Lunds anden grove manipulation. Rune Lund skriver således hos JP:

”Når man ser, hvordan unge mennesker med ikkevestlig baggrund stormer frem på uddannelserne, er det fuldkommen absurd at tro, at ikke flere vil komme i arbejde fremover. Jeg har bedt Finansministeren om at lave sit regnestykke uden denne urealistiske antagelse.”

Vi tager lige denne påstand om, at de ikkevestlige er i nærheden af at klare sig lige så godt som danskere i rask rækkefølge. Kilderne er Danmarks Statistiks årlige publikation, sidst ”Indvandrere i Danmark 2019” og dokumentationen hos tænketanken Unitos, hvor et særudtræk hos Danmarks Statistik viste efterkommernes karakterer i gymnasiet, her og her.

Karaktererne for ikkevestlige efterkommere er langt lavere end for danskere (side 75-78). Det gælder også i tredje generation, børn af ikkevestlige efterkommere (side 150-152). Hos Unitos kan man læse, at karaktererne på gymnasiale uddannelser er langt lavere for ikkevestlige efterkommere end for danskere. Det samlede uddannelsesniveau for ikkevestlige efterkommere er samlet set langt lavere, idet efterkommermænd halter langt bagefter (side 65). Og endelig er beskæftigelsesniveauet for alle ikkevestlige efterkommere (på nær for kvindelige vietnamesiske efterkommere) markant lavere end for danskere (side 48-49).

Rune Lund fra Enhedslisten har begået et bedrøveligt indlæg. Ved at begå manipulation, især gennem afgørende udeladelser, har Rune Lund forsøgt at skrive en historie om ikkevestlige indvandrere og efterkommere som neutrale eller en gevinst for dansk økonomi.

Jeg har tilbagevist mange indlæg om den ikkevestlige indvandrings lønsomhed gennem snart mange år. Det er hver eneste gang nemt at forklare det pludder, som denne gang Rune Lund fra Enhedslisten betjener sig af.

Det er pinligt ud over alle grænser, at en Rune Lund og andre forsøger at beskrive Danmarks værste eksperiment nogensinde som noget positivt eller blot neutralt.

Må Rune Lund og Enhedslisten ikke hvile i fred.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere
Af Harun Demirtas
03.12.20, 14:13
Der er altid en økonomisk krise, når vi forhandler overenskomster. Nu må det være nok. Læs mere
Af Søren Gade
03.12.20, 13:00
En konference om Europas fremtid risikerer at blive et skalkeskjul for de kræfter i Europa, som ønsker større centralisering og mere magt til EU.  Læs mere
Af Gitte Seeberg
03.12.20, 10:44
I denne vanskelige tid har vi ikke brug for at grave grøfterne dybere, end de allerede er. Læs mere
Af Isabella Arendt
03.12.20, 10:05
Det kan vække undren, at regeringen tredobler generationsskifteskatten, når vores naboer i Norge og Sverige med stor succes har afskaffet den, og derved understøtter mange af de virksomheder, der er livsblodet for et bredt og mangfoldigt erhvervsliv. Læs mere
Af Henrik Højlund
02.12.20, 20:20
En af Hongkongs markante demokratiforkæmpere, Ted Hui, er i Danmark for tiden. Men den danske regering vil ikke mødes med ham. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
02.12.20, 17:39
Danmark er nu under observation af EU-Kommissionen pga. regeringens lemfældige forhold til retsstatsprincippet – det er simpelthen så flovt. Læs mere