<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har Donald Trump tilstrækkeligt med spøgelsesvælgere?

Hvis han har, er både målinger og medier til grin.

Jeg er forsigtigt anlagt. Da jeg stod op kl. 2:30 natten til den 9. november 2016, forventede jeg, at Hillary Clinton ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Jeg håbede på Donald Trump, men gav snittet af meningsmålinger så meget kredit, at det ikke var sandsynligt.

Jeg har det mindst på samme måde denne gang. Joe Biden fører større over Trump, end Clinton gjorde på samme tidspunkt for fire år siden. Er det dermed ren badeferie for Biden fra nu af?

Muligvis, men ikke nødvendigvis. Jeg kan ikke gennemskue, hvor belastende materialet om Bidens søn Hunter Biden kan være, men at det muligvis kan flytte stemmer, skal man ikke være noget orakel for at indse.

Jeg hæfter mig dog mere ved to forhold. For det første har Trump hentet ind på Biden over de seneste dage i afgørende svingstater. Det viser realclearpolitics.com tydeligt. Ikke nok til at vinde, men nok til at gøre det mere spændende.

Hjemmesiden fivethirtyeight.com har Biden som klar favorit, 87 mod 12 (én uafgjort) i skrivende stund. Ifølge fivethirtyeight.com skal Trump vinde delstaterne North Carolina, Florida, Arizona og Pennsylvania (hvor han lige nu er bagud), hvis han skal gentage sejren fra 2016. Især Pennsylvania ser mere end svær ud her.

Og dermed til det andet forhold, som synes at være den vigtigste grund til at tro, at Trump har muligheder for at vinde igen. I 2016 var meningsmålingsinstitutterne generelt meget langt fra det endelige resultat i de afgørende midtvestlige stater Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.

Trafalgar Group havde som et af de eneste institutter Trump til at vinde i Pennsylvania og som det eneste overhovedet til at løbe med sejren i Michigan. Kun i Wisconsin tog alle institutter fejl af sejrherren.

Trafalgar påstår selv, at man i højere grad end andre institutter tager højde for, hvad der på engelsk hedder ”social-desirability bias”, som på dansk vel bedst kan oversættes til, at behagesyge får en del vælgere til ikke at ville svare på, hvor deres kryds vil blive sat. Hvis den ene kandidat næsten konstant udsættes for en negativ kampagne i de fleste etablerede medier, vil en del vælgere svare forkert eller slet ikke svare. Det er Trumps spøgelsesvælgere, vi her taler om.

Det er denne gruppe vælgere, også kaldet de ”generte vælgere”, der måske kan afgøre valget om knap 14 dage i Trumps favør. Spørgsmålet kan koges ned til, hvor stor denne gruppe er, og om Trafalgar er bedre til at måle dem end de andre institutter.

Jeg er som nævnt forsigtigt anlagt. Jeg hælder til, at Biden vinder den 3. november. Men jeg holder muligheden åben for, at det går som i 2016.

På bare lidt længere sigt er Republikanerne dødsdømt som et parti, der kan vinde præsidentposten. Om fire eller senest om otte år vil de tabe den næststørste delstat Texas, og så er det slut færdig med at drømme om Det Hvide Hus.

Det skal dog ikke forhindre mig i at skoggerle om morgenen den 4. november dansk tid, hvis Trump til den tid har gjort det igen. Jeg var i al ubeskedenhed den første danske debattør, der tilbage i juli 2015 tilkendegav, at jeg håbede, at Donald Trump ville blive USA’s næste præsident.

Det blev han efter valget i 2016, og sværger han eden på forfatningen den 20. januar 2021, vil jeg have svært ved at få armene ned.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.