Jeg er ikke i vanen med at hædre Berlingske Tidende, men roses den, der roses bør. Berlingske har i efterhånden flere måneder bragt artikler fra mareridtet på den anden side af Øresund, hvor landet, der går under navnet Sverige, er beliggende. Her, her og her er blot tre eksempler på Berlingskes relevante journalistik.
Essensen af Berlingskes artikler er nogenlunde denne:
I Sverige har banderne overtaget større boligområder i en lang række byer og forstæder. Det svenske retssystem ”straffer” selv overlagt mord med kun maksimalt fire års fængsel, hvis morderen er under 18 år. Vordende kriminelle tigger om at få lov at slå nogen ihjel for at kunne blive fuldgyldigt medlem af en bande. Bander i Sverige betyder i alle kendte tilfælde medlemmer med etniske rødder i Stormellemøsten og Afrika.
Således er de faktiske forhold i jernindustrien. Sverige er på lange stræk blevet et lovløst samfund, hvor kriminelle arabere, afghanere, pakistanere, somaliere, eritreere og andet godtfolk gør stort set, hvad de vil. Langt under halvdelen af bandemordene fører til domfældelse.
Det står efter Berlingskes artikler lysende klart, at de kriminelle fra den tredje verden finder det svenske juridiske system latterligt, hverken mere eller mindre. Det sås efter dansk rets behandling af et dobbelt bandedrab i Herlev forøvet af ”svenskere” (som Berlingske idiotisk kalder personer fra den tredje verden), hvor en 17-årig begyndte at tude, da det gik op for ham, at han ikke ville få maksimalt fire års fængsel, men i stedet fik 20 år.
Og hermed er vi nået til den egentlige lekture i dette indlæg. Venstrefløjen i især de skandinaviske lande har aldrig forstået, hvorfor et samfund må straffe, og venstrefløjen har lige så lidt begrebet, hvorfor et samfund må straffe hårdt i bestemte tilfælde.
Venstrefløjen tror, at mennesket er godt på bunden, og at kun det onde miljø har skadet især de socialt ringest stillede. Hvis bare vi fastsætter milde straffe, et særligt opbevaringssted til unge kriminelle og et passende antal fornøjelige tilbud til personer, der bryder loven, vil de unge indse, at de hellere vil være gode, socialistiske samfundsborgere.
Sådan er det selvfølgelig ikke. Det fortæller både biologi og kultur og miljø. En del mennesker har ubehagelige anlæg, der gør dem ude af stand til at føle medfølelse med deres medborgere. Denne ufølsomhed – grader af psykopati – gør dem mere end i stand til at begå voldsom vold og voldtægt mod mennesker, som er lette ofre.
Sådan har det altid været og vil vedblive at være. Inden venstrefløjstænkning tog endeligt over for snart 60 år siden i den vestlige verden, vidste man godt, at visse personer helst skal lukkes bag lås og slå så længe som muligt. Det er ikke svært at forstå.
Vi skal derfor vende tilbage til, at de virkeligt afstumpede typer får meget lange fængselsstraffe. Har man som 20-årig for tredje gang begået alvorlig vold, bør det betyde en dom på f.eks. 10 eller 15 års fængsel.
Den vestlige verdens venstrefløjstankegang har nået et punkt, hvor noget andet må ske. Det andet er en tilbagevenden til et konservativt syn på mennesket, hvor vi skærmer de lovlydige mod forbryderne ved at idømme groft kriminelle meget lange fængselsstraffe.
Når vi har indset dén sandhed, kan vi tage politisk fat på at hjemsende hovedparten af de personer, der har rødder i den tredje verden. Enten fordi de er kriminelle, eller fordi de lægger samfundet til last, eller fordi de vil noget helt andet end europæere.
Det er ikke svært at indse, at venstrefløjen synger på sidste ideologiske vers.
