<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor hårdt skal et samfund straffe de kriminelle?

Relativt mildt i et monoetnisk samfund – hårdere og hårdere i takt med multietnificeringen.

Jeg er ikke i vanen med at hædre Berlingske Tidende, men roses den, der roses bør. Berlingske har i efterhånden flere måneder bragt artikler fra mareridtet på den anden side af Øresund, hvor landet, der går under navnet Sverige, er beliggende. Herher og her er blot tre eksempler på Berlingskes relevante journalistik.          

Essensen af Berlingskes artikler er nogenlunde denne:

I Sverige har banderne overtaget større boligområder i en lang række byer og forstæder. Det svenske retssystem ”straffer” selv overlagt mord med kun maksimalt fire års fængsel, hvis morderen er under 18 år. Vordende kriminelle tigger om at få lov at slå nogen ihjel for at kunne blive fuldgyldigt medlem af en bande. Bander i Sverige betyder i alle kendte tilfælde medlemmer med etniske rødder i Stormellemøsten og Afrika.

Således er de faktiske forhold i jernindustrien. Sverige er på lange stræk blevet et lovløst samfund, hvor kriminelle arabere, afghanere, pakistanere, somaliere, eritreere og andet godtfolk gør stort set, hvad de vil. Langt under halvdelen af bandemordene fører til domfældelse

Det står efter Berlingskes artikler lysende klart, at de kriminelle fra den tredje verden finder det svenske juridiske system latterligt, hverken mere eller mindre. Det sås efter dansk rets behandling af et dobbelt bandedrab i Herlev forøvet af ”svenskere” (som Berlingske idiotisk kalder personer fra den tredje verden), hvor en 17-årig begyndte at tude, da det gik op for ham, at han ikke ville få maksimalt fire års fængsel, men i stedet fik 20 år

Og hermed er vi nået til den egentlige lekture i dette indlæg. Venstrefløjen i især de skandinaviske lande har aldrig forstået, hvorfor et samfund må straffe, og venstrefløjen har lige så lidt begrebet, hvorfor et samfund må straffe hårdt i bestemte tilfælde.

Venstrefløjen tror, at mennesket er godt på bunden, og at kun det onde miljø har skadet især de socialt ringest stillede. Hvis bare vi fastsætter milde straffe, et særligt opbevaringssted til unge kriminelle og et passende antal fornøjelige tilbud til personer, der bryder loven, vil de unge indse, at de hellere vil være gode, socialistiske samfundsborgere.

Sådan er det selvfølgelig ikke. Det fortæller både biologi og kultur og miljø. En del mennesker har ubehagelige anlæg, der gør dem ude af stand til at føle medfølelse med deres medborgere. Denne ufølsomhed – grader af psykopati – gør dem mere end i stand til at begå voldsom vold og voldtægt mod mennesker, som er lette ofre.

Sådan har det altid været og vil vedblive at være. Inden venstrefløjstænkning tog endeligt over for snart 60 år siden i den vestlige verden, vidste man godt, at visse personer helst skal lukkes bag lås og slå så længe som muligt. Det er ikke svært at forstå.

Vi skal derfor vende tilbage til, at de virkeligt afstumpede typer får meget lange fængselsstraffe. Har man som 20-årig for tredje gang begået alvorlig vold, bør det betyde en dom på f.eks. 10 eller 15 års fængsel.

Den vestlige verdens venstrefløjstankegang har nået et punkt, hvor noget andet må ske. Det andet er en tilbagevenden til et konservativt syn på mennesket, hvor vi skærmer de lovlydige mod forbryderne ved at idømme groft kriminelle meget lange fængselsstraffe.

Når vi har indset dén sandhed, kan vi tage politisk fat på at hjemsende hovedparten af de personer, der har rødder i den tredje verden. Enten fordi de er kriminelle, eller fordi de lægger samfundet til last, eller fordi de vil noget helt andet end europæere.

Det er ikke svært at indse, at venstrefløjen synger på sidste ideologiske vers.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.21, 17:00
Til gengæld siger Joe Biden intet om at øge sikkerheden ved grænsen til Mexico. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.01.21, 10:00
Arla & Co. trænger til et frikvarter fra tidsånden. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.01.21, 12:39
Når Trump ikke længere er præsident i USA står de samme mennesker klar til at bane vejen for en ny af Trumps kaliber. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere