<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

50-60 truende personer, der vil have adgang til hospitalet efter en ulykke hører ingen steder hjemme

Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark.

Først et fiktivt eksempel: Tre etnisk danske unge mænd kører vildt i et byområde, formentlig et godt stykke over det dobbelte af de tilladte 50-60 km i timen. Det ender helt galt, idet bilen forulykker, og den ene dræbes øjeblikkeligt, den anden dør kort efter, mens den tredje er svært tilskadekommen.

Politi og redningsfolk er hurtigt på stedet og kører de tre unge mænd på Odense Universitetshospital inden for ti minutter. Det er allerede en tragedie af de helt store, og normalt ville de pårørende til de unge mænd få adgang til hospitalet med det samme. Det ville – igen normalt – dreje sig om måske fem-seks personer, måske op til ti af de nærmeste pårørende.

Denne gang går det imidlertid helt galt i denne fiktive historie. I stedet for et mindre antal pårørende dukker mellem 50 og 60 etniske danskere op ved hospitalet og forlanger at få adgang med det samme. Mange af de næsten tre snese personer opfører sig stærkt truende over for personalet.

Politiet forstår alvoren og kommer talstærkt til stede. Alle døre aflåses, og politi iført skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler bevogter kritiske indgange. Kun på denne måde kan ragnarok inde på hospitalet afværges.

Nå, den fiktive historie er netop fiktiv. Der har, så vidt vides, aldrig været et tilfælde, hvor etnisk danske pårørende ønsker at storme hospitalet efter en trafikulykke. Hvorfor dog så besvære sig med at tænke sådan en vanvittig tanke?

Fordi det er blevet ganske normalt i Danmark – i særlig grad i Odense – at personer med baggrund i den tredje verden opfører sig på denne måde efter f.eks. bandeskyderier og trafikulykker. Det seneste eksempel er få dage gammelt

Vagtchef ved Fyns Politi udtalte således til Fyens Stiftstidende: ”Hver eneste gang, nogen bliver indbragt til sygehuset, hvor vi er involveret, så laver vi en risikovurdering. Hvis vi skønner, der kan opstår problemer dels for dem, der bliver indbragt, men i særdeleshed også for personalet på sygehuset, så etablerer vi det, der hedder en skalsikring.”

Ifølge avisen var der tale om 50-60 personer, der ønskede at komme ind på hospitalet. Vagtchefen ville ikke bekræfte antallet og sagde i stedet: "Jeg har bare fået at vide, at der kom rigtig mange derud. Og det er vi nødt til at have styr på, for sygehuspersonalet skal kunne arbejde.”

Ja, det lyder fornuftigt. Personalet på sygehuset ville nok gerne betakke sig for at få en 50-60 hjælpere.

Dette er ikke nyt. Det skete også i 2012 efter et bandeskyderi. Således ifølge Jydske Vestkysten for otte år siden: "Mellem 60 til 70 mænd trængte mandag nat ind på skadestuen på Odense Universitetshospital, truede personale og lavede hærværk. Betjente måtte trække pistoler for at skabe ro.” 

Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre mente dengang i 2012, at de 60-70 mænd havde lært volden i Danmark. Det kunne ikke have noget at gøre med deres etniske og kulturelle baggrund

Både i december 2019 og juni 2020 skete noget tilsvarende på Odense Hospital, her og her. Vi taler således om et fænomen, der synes at ville ske igen og igen, sandsynligvis med kortere og kortere intervaller imellem.

Hvem skal vi lytte til? Måske Zenia Stampe, der i 2012 bl.a. udtalte: "Løsningen er jo ikke at sige til folk, der er født og opvokset i Danmark: 'Skrid hjem, hvor I kommer fra'.” 

Der findes heldigvis en anden løsning, som endda kan anvendes uden at bruge det grimme ord ”skrid”.

Den løsning hedder omfattende hjemsendelser på retsstatens og Grundlovens grund af mange hundredetusinder af utilpassede med rødder i den tredje verden. F.eks. dem, der er så utilpassede, at de gerne vil hjælpe læger og sygeplejersker med deres arbejde, eller som alternativt – efter et bandeskyderi – simpelthen ønsker at gøre arbejdet helt færdigt.

Danske politikere bærer på et tonstungt ansvar ved at lade dette fortsætte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere