<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvornår er det berettiget #MeToo - og hvornår er det grasserende identitetspolitik?

Grænserne for upassende adfærd er flydende og bliver lynhurtigt kapret af den yderste venstrefløj.

Man tør roligt sige, at coronaen netop nu overskygges af debatten om mænds uterlighed overfor kvinder. Det er som udgangspunkt fint nok, at det diskuteres, om i dette tilfælde kvinder bliver behandlet ordentligt af mandlige kolleger og chefer.

Folketingsmedlem for Liberal Alliance, Henrik Dahl, har haft adskillige kloge betragtninger på facebook om disse forhold, og han gjorde særligt indtryk på mig ved at berette om sine knap to år hos DR i årene 1988-90 med en række groteske eksempler på, hvad han selv kalder ”røvhulskultur”. Denne røvhulskultur gav sig konkret udslag i, at overordnede i DR nærmest konsekvent talte nedladende til underordnede. Derudover var vitterlig sexchikane mildest talt ikke ukendt.

Jeg har selv arbejdet som håndværker for ca. 30 år siden, og dengang var det ikke nødvendigvis nemt at være kvinde i en skurvogn. Der var så heller ikke ret mange kvinder, men det er ved at ændre sig. Allerede i 2002 kunne man se, at flere kvinder end mænd ønskede at uddanne sig til bygningsmaler.

Det begrænser sig ikke til de faglærte fag. I år, 2020, var 71 pct. af de optagne på Københavns Universitet på medicinstudiet kvinder.

Det kan godt være, at de 71 pct. kvinder bliver udsat for sexchikane af de 29 pct. mænd, men af en eller anden grund tvivler jeg på det, bedømt alene ud fra den kraftige overrepræsentation af kvinder på et særdeles prestigefyldt studie med efterfølgende (fortjent) høj indtjening.

Jeg skal forsøge at lande denne diskussion på en rimelig måde, mit udgangspunkt som nationalkonservativ taget i betragtning. Det nationalkonservative er på den blandede hylde af ideologier, som skøre vesterlændinge tager til sig i disse år, den langt mest fornuftige position, hvis man ønsker, som jeg gør, at kombinere det individuelle med det kollektive.

Hvad angår de to køns forhold til hinanden, kan jeg opsummere det nogenlunde således efter denne parentes:

(Der eksisterer og vil altid eksistere visse biologiske forskelle mellem mænd og kvinder i gennemnit. Hvis ikke man forstår den videnskabelige brug af begrebet i gennemsnit, bør man snarest skrive et læserbrev til dagbladet Politiken).

Mænds og kvinders forhold bør altid og uden undtagelse præges af den størst mulige form for lighed mellem de to køn. Når det er fastslået, kan vi sige, at mænd – i det mindste indtil videre – i højere grad end kvinder indtager chefstillinger, og at nogle af disse mænd vil forsøge at få seksuelle ydelser fra yngre kvindelige ansatte til gengæld for forfremmelse. Prostitution med et andet ord.

Mænds lyst er sandsynligvis – Jeg er ikke sikker, derfor ”sandsynligvis” – større end kvinders i snit, men det ændrer ikke ved, at ”røvhulskulturen”, inklusive den seksuelle del af den, bør stoppe.

Problemet opstår først, når dagsordenen overtages af venstreekstremister, og det gør den altid – altid – fordi den yderste venstrefløj i skikkelse af Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF til enhver tid vil have dette til at blive et opgør mellem mænd og kvinder. Den seneste heksejagt mod Jeppe Kofod illustrerer det.

Jeg bilder mig ikke noget ind. Det identitetspolitiske overdrev vil fortsætte en rum tid endnu. I 50 år har venstrefløjen sat dagsordenen. Venstrefløjen tog selvfølgelig fundamentalt fejl, som enhver socialist har gjort det gennem tiden.

Syg, kunstig ligestilling har aldrig været målet for menneskelig stræben. Naturlig lighed mellem kønnene er derimod en smuk og opnåelig tanke omsat til handling i et samfund, hvor næsten alle er af europæisk herkomst.

Så enkelt er det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
21.10.20, 01:02
Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere