<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Race og etnicitet er blevet Gud for Demokraterne i USA

Valget af en sort kvinde som Demokraternes vicepræsidentkandidat var forudsigeligt.

Præsidentvalg i USA er historisk blevet afgjort af en kombination af regionale, klassemæssige og kristne årsager (protestanter vs. katolikker). Det har været stort set slut i nogle år og er blevet yderligere bekræftet af Joe Bidens udnævnelse af Kamala Harris som vicepræsidentkandidat for Demokraterne.

Det er sandt, at Kamala Harris’ afstamning er blandet, men hun identificerer sig som sort amerikaner, og det må være afgørende her. Barack Obama identificerede sig også som sort, skønt han havde en hvid mor. Sådan er det. Joe Biden har valgt en sort kvinde til sin vicepræsidentkandidat.

DR’s USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz beskriver det således:

”USA har senest været ramt af corona og præget af et opgør med landets racistiske historie, så valget af en sort kvinde sender et vigtigt signal.” 

Lillian Gjerulf Kretz er i øvrigt helt ude af stand til at forholde sig neutralt sagligt til spørgsmål fra borgerne. Læs selv hendes svar.

Tilbage til det egentlige for denne klumme. Valget af Kamala Harris viser, at Demokraterne er blevet fuldblods identitære, hvad angår minoriteterne i USA. Det vil fra nu af være utænkeligt, at, Det Demokratiske Parti til præsidentvalg fremover stiller med en hvid præsidentkandidat og en hvid vicepræsidentkandidat.

I efterhånden mange årtier er andelen af hvide vælgere gået ned og andelen af minoritetsvælgere gået op. Det har betydet, at de to partier, Demokrater og Republikanere, har set en kraftig forskydning mellem sig. Tidligere – da andelen af hvide amerikanere var 85 pct. eller mere – appellerede de to partier til amerikanerne som klasser tilsat regionalt tilhørsforhold og et vist element af protestanter eller katolikker.

Det er uigenkaldeligt slut. I linket fra Ropercenter, der har data fra 1976 og frem til 2016, kan man aflæse, hvordan Demokraterne i konstant stigende grad får deres stemmer fra minoriteter, mens Republikanerne er partiet, der stort set kun får hvide vælgere

Det betyder, at den vigtigste skillelinje i amerikansk politik i dag er forrykket fra rent politisk ideologiske forhold til mere og mere at blive et spørgsmål om etnicitet og race. Det er bare en kendsgerning.

Det betyder konkret, at Demokraterne i kraft af den demografiske udvikling hastigt bevæger sin hen imod de facto at blive det eneste parti, der kan vinde præsidentvalgene. Det behøver ikke nødvendigvis at ske denne gang, men det vil ske enten i 2024 eller senest fra 2028 og frem.

Om fire eller otte år vil Republikanerne ikke længere kunne vinde den næststørste delstat Texas, og så er Republikanerne færdige som gårdsangere

USA vi da få et reelt etpartistyre, og Demokraterne vil blive et parti, hvor identitetspolitik er Gud, og hvor politiske emner derfor ikke længere afgøres ud fra klasseinteresser, men efter hudfarve.

Dét er prisen, man betaler, når man får et multietnisk samfund. Det er en høj pris. Stigende multietnicitet er lig med i snit mere konfliktfyldte samfund, hvor der er tale om nulsumsspil, hvor den enes gevinst er den andens tab.

USA lever i interessante tider.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere