<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Partierne i rød blok – inklusive De Radikale – er kommunister, hvad angår udbetalingen af feriepenge

Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre.

Det er ikke ret ofte, at jeg skriver om skatteforhold i Danmark. Læsere af denne blog ved godt, hvad der for mig er vigtigere end alt andet. I dag gør jeg en undtagelse, fordi regeringen og partierne i rød blok ser ud til at ville gennemtrumfe, at der skal betales ren topskat af hele bruttobeløbet for dem, der tjener ca. 600.000 kr. eller mere om året

JP har også skrevet om det på finans.dk

I begge artikler er der udmærkede grafikker, der viser det absurde. Hos JP kan man aflæse, at en person, der tjener 600.000 kr. om året, efter skat får udbetalt 17.400 kr., mens en person, der tjener 50.000 kr. mindre om året, får udbetalt 19.700. En person, der tjener 100.000 kr. mindre om året – altså 500.000 kr. – 19.100, også mere end de 17.400 kr.

Hos DR kan man læse, at forskellen i udbetalte kroner for en person, der tjener 600.000 kr. om året, er på netto 7.100 kr., forskellen imellem 17.400 kr. og 24.500 kr.

Det skyldes, at rød blok har besluttet, at der skal betales topskat af hele beløbet, mens indkomster under topskatteniveau (inklusive feriepengene) kun skal betale 38 pct. af det samlede beløb, mens dem, der rammes af topskatten, skal betale 15 procentpoint mere. Så vanvittigt virker det, når der ikke er fradrag og bundskat involveret.

Man kan efter behag kalde det kommunisme, eller man kan kalde det dummere, end politiet tillader. Regeringen og Folketingets partier er enige om, at man gerne vil have så mange som muligt til at hæve tre ugers feriepenge, som kan hjælpe med til at sætte gang i økonomien som følge af coronaens tab. Denne lov, hvis den går igennem, vil selvfølgelig få mange med indkomster på 600.000 kr. og mere til at undlade at hæve pengene.

Det er dog ikke det værste. Det er selvfølgelig det principielle i, at man vil lade personer, der tjener mere, få færre penge udbetalt end personer, der tjener mindre. Det ligner noget, som normalt kun kommunister eller måske jakobinere under den franske revolution ville udføre i praksis.

Al tale om, at Det Radikale Venstre er et blåt parti i økonomiske spørgsmål, må da ophøre, hvis dette vedtages. Vi kan i givet fald konstatere, at Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og De Radikale har mere til fælles med bolsjevikker end med normale mennesker.

Det er umoral på højt plan.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere