<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor give Bolton en platform?

Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor?

Donald Trump har, skal guderne vide, begået så mange fejl, at det er svært at tælle dem. Det ændrer bare ikke ved, at hans sunde fornuft med en mur mod Mexico, hjemtagelse af produktionsjobs fra især Kina og en neddrosling af USA’s dybt skadelige udenrigspolitik var sællerter for den hvide arbejderklasse i USA og for resten også burde være det for de sorte og latinoerne.

Donald Trump er ikke nogen stor statsmand. Det påstår heller ikke jeg, der som den første danske debattør begyndte at støtte hans politik i juli 2015, og som fortsat håber, at han kan gøre det vanskelige at vende dårlige målinger og slå Joe Biden.

Blot én af Donald Trumps dårlige beslutninger var at udnævne John Bolton til national sikkerhedsrådgiver, hvor han sad fra 2018 til 2019. Heldigvis blev han fjernet igen fra posten, og det er der meget gode grunde til.

I et telegram fra Ritzau hedder det bl.a. følgende: ”Bolton: Får Trump en ny periode kan Nato falde fra hinanden…Jeg mener, at de skader, som Trump har forvoldt både i USA og internationalt kan rettes op, hvis præsidenten taber det kommende valg.” 

Selv den værdipolitiske stærkt venstreorienterede britiske avis The Guardian kalder John Bolton en krigshetzer

Det gør The Guardian helt ret i. John Bolton er typen, der elsker militære interventioner i tredjeverdenslande, hvor USA intet fornuftigt kan foretage sig. Det er fint beskrevet i debatbogen fra i år, They're Not Listening.  

Er der nogen, der med hånden på hjertet kan påstå, at USA’s krige i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har været succesfulde? Jeg kan gå med til, at man måtte slå ned på Islamisk Stat i Syrien og det nordlige Irak, men forudsætningen for, at det overhovedet kom så vidt, var lige præcis USA’s krige i nævnte lande.

Det er blevet bedst formuleret af tidligere skribent ved National Review, Steve Sailor, der i midten af nullerne døbte USA’s politik for ”Invade the World, Invite the World”. Utallige krige, militærbaser med meget mere kombineret med masseindvandring til USA

Ja, jeg går ind for NATO, den først og fremmest vestlige forsvarsalliance. Tyrkiet måtte gerne få løbepas, og så kunne man som en gestus spørge Israel, om de ville være villige til at tage pladsen. Så ville man da få et medlemsland, der ved, hvad national overlevelse drejer sig om.

Det er helt sort, at Ritzau i telegrammet indirekte slår et slag for krigsmageren John Bolton, mens Donald Trumps (og Barrack Obama før ham) helt rimelige ønske om, at NATO-lande skal bruge mindst to pct. af deres BNP på forsvaret, skal gøres til nar og grin.

Weekendavisens Anna LIbak er i øvrigt inde på præcis det samme i dagens avis

Det er som sagt helt væk det her. Kan der for søren ikke dannes fælles fodslag mellem nationalkonservative og venstrefløjen om, at USA ikke skal lege krigsmager i den tredje verden?

Men aviser som Berlingske og Jyllands-Posten, der bringer telegrammet fra Ritzau, synes åbenbart, at det er sjovere at genere Donald Trump end at anerkende, at militær intervention i vildt fremmede lande må være undtagelsen og ikke normen.

Redigeret 7.8. 19.56

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere