<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

New York Symfoniorkester presses til at forlade blindtestning af nye musikere for at få andelen af sorte og latinoer i vejret

Det er et nyklassisk eksempel på antihvid racisme og for resten også antiasiatisk ditto.

I 1970 var under 6 pct. af musikerne ved New York Symfoniorkester kvinder. Symfoniorkesteret er USA’s ældste, fra 1842, og er et af de mest prestigefyldte orkestre i verden.

Den meget lave kvindeandel fik sat kræfter i gang, der endte med en særdeles fair løsning, der ville eliminere nepotisme og vennetjenester. I stedet for, at prøver blev afholdt med ansøgeren fuldt synlig, blev der opsat en skærm foran den håbefulde ansøger, hvorefter bedømmerne alene havde musikken at gå efter.

Systemet var en succes, ser det ud til, hvad angår talentfulde af begge køns muligheder. I dag er en tredjedel af orkesteret kvinder, og man må forvente, at det udelukkende er de dygtigste, der er blevet medlemmer af det beundrede orkester.

Nå nej, i New York by er hele 29,1 pct. af befolkningen latinoer, mens sorte amerikanere udgør 24,3 pct.

Men i New York Symfoniorkester er latinoer og sorte kun repræsenteret ved henholdsvis 1,8 og 2,5 pct. af musikerne.

Det går jo selvsagt ikke. Avisen New York Times skriver indigneret, at dette rod med blindtestning må stoppe nu. Avisen kan ganske vist ikke kalde den 50-årige procedure med en skærm foran ansøgerne for racistisk. Det kan være, at avisen gør det i morgen.

I stedet får New York Times nogle politisk korrekte musikere til at udtale det fuldkomne nonsens, at der nærmest ikke er kvalitetsmæssig forskel på de bedste og de næstbedste. Lad os tage et fiktivt eksempel efter fjernelsen af skærmen, hvorved man kan se, fra hvilken etnisk gruppe/race ansøgeren kommer fra:

New York Symfoniorkester har brug for 10 nye musikere. Der kommer 200 ansøgninger til de eftertragtede job. Sandsynligheden med skærm taler for, at højst én latino eller én sort lander på en af de øverste pladser, der giver adgang til orkesteret. De øvrige ni pladser vil statistisk set blive besat af hvide og asiater, nok flere asiater end hvide. Det hele foregår meritokratisk, belønning efter fortjeneste. Hvad vil man mere end det?

Næ nej, sådan spiller klaveret ikke længere. Nu dekreteres det, at f.eks. nummer 53, 87, 143 og 184 (to sorte og to latinoer) af de 200 ansøgere er rigeligt gode, og de ansættes så på bekostning af de hvide og asiater, der blev nummer 5, 6, 9 og 10. Det kan enhver da forstå, ikke sandt?

Der vil blive tale om systematisk antihvid og antiasiatisk racisme, hvor hvide og asiater bliver negativt diskrimineret, og hvor sorte og latinoer vil blive positivt diskrimineret og vil blive ansat i New York Symfoniorkester på trods af, at de ikke tilhørte de bedste.

Det er vist anledningen til her til slut at gentage, hvad jeg har skrevet efterhånden mange gange før:

Hvis politisk korrekte hvide og repræsentanter for minoriteterne insisterer på at spille identitetskortet i alle tænkelige og utænkelige situationer, vil det få én stensikker konsekvens, som er hvid identitetspolitik.

Det er meget let at forstå, hvis man gider at tænke sig om.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere