Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor må danskere ikke sige, at vores etnicitet er væsentlig for os, når såkaldt oprindelige folk må?

Officiel dansk rapport fra 2008: Et folk kan objektivt måles ud fra et fælles sprog, historie, etnicitet, kultur, religion og et afgrænset geografisk område. Selv politikere fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten skrev under på rapporten.

En læser af denne blog har fundet et særdeles interessant dokument fra af gemmerne, nemlig

”Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland” fra april 2008, altså et nutidsdokument

Dokumentet er bl.a. underskrevet af daværende folketingsmedlemmer Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre og Line Barfod fra Enhedslisten. I den lange rapport står der noget meget vigtigt på side 28 under overskriften ”Et folk i folkeretlig henseende”.

Der lægges ud med at fastslå følgende:

”Også Udenrigsministeriet har behandlet spørgsmålet i notat af 8. november 2004 om, hvorvidt det grønlandske folk er et folk i folkeretlig henseende15. Udenrigsministeriet anfører, at selvom der ikke ud fra folkeretten kan gives en entydig definition af et ”folk”, så kan der dog udledes visse grundlæggende principper, der kan hjælpe med afgrænsningen.”

Derpå følger det afgørende afsnit:

”Et folk kan således defineres som en gruppe personer, der på baggrund af objektive og subjektive kriterier besidder karakteristika, der tydeligt adskiller dem fra andre folk. Blandt kriterier af objektiv karakter kan nævnes et fælles sprog, historie, etnicitet, kultur og religion. Endvidere skal der være tale om, at folket har et særligt tilhørsforhold til et bestemt afgrænset geografisk område. Blandt kriterier af subjektiv karakter kan nævnes en følelse af social sammenhørighed, fælles skæbne og en fælles kollektiv identitet.”

Hvis det grønlandske folk – hvad jeg er helt enig i – er et folk i folkeretlig forstand, må det danske folk også være det. Lad os først se på de fem objektive kriterier:

  1. Danskerne har indiskutabelt et fælles sprog. Det har forandret sig med årene, men man skal mere end 500 år tilbage, før det for almindeligt oplyste borgere bliver meget vanskeligt at læse, og selv tilbage i middelalderen er det muligt uden de store anstrengelser. Udefrakommende kan sjældent lære det danske sprog til perfektion uden accent.
  2. Danskerne deler en mere en 1.500 år lang historie. De ældste dele af Danevirke er dateret til præcis år 500, og i flere hundrede år før det er danerne og andre germanske stammer fra dette område nævnt i kilderne. Kun ved at have aner langt tilbage i danmarkshistorien kan man for alvor værdsætte dette lange tidsspand.
  3. Danskerne har en fælles etnicitet, gys, men det siger rapporten udtrykkeligt om grønlænderne, hvorfor det også må gælde for danskerne. Etnicitet kan med nutidens teknik måles og vejes, og studier (her og her) viser, at fælles etnicitet giver stabile tillidsfulde samfund, mens multietniske samfund er konfliktfyldte.
  4. Den fælles religion har i næsten 500 år været den protestantiske kristendom, før det den romersk-katolske og endnu før det den hedenske tro og muligvis andre. Selv i dag er mere end 85 pct. af etniske danskere medlemmer af den danske folkekirke
  5. Det afgrænsede geografiske område er sandt nok blevet noget mindre, end det har været, idet tabet af Sydslesvig/den sydlige del af Sønderjylland samt Skåne, Halland og Blekinge har reduceret Danmark til dets nuværende territorium. Det ændrer dog ikke ved, at allerede Saxo skelnede skarpt mellem det egentlige Danmark og de lande, som de danske konger havde underlagt sig som en del af et imperium.

Så er der de subjektive karakteristika som social sammenhørighed, fælles skæbne og en fælles kollektiv identitet. For alle tre gælder, at de spiller en stor rolle for langt de fleste etniske danskere. Det er ikke mindst det, der har skabt det danske tillidssamfund.

Så langt så godt. Hvorfor er det kun såkaldte oprindelige folk som grønlænderne og andre små etniske grupper, der med i øvrigt fuld ret kan sige, at de er et folk med etnicitet som en meget væsentlig komponent?

Hvorfor kan danskerne ikke sige det samme højt, tale om bl.a. deres etnicitet som noget, der har afgørende betydning for, at Danmark er et godt land for etniske danskere?

Fordi den værdipolitiske venstrefløj har vundet så massivt, at man skulle tro, at det var løgn. Selv langt, langt ind i de borgerliges rækker taler man i dag venstrefløjens sprog, der propaganderer, at etnicitet er ganske uden betydning.

Det er etnicitet ikke, uden betydning. Der er gode grunde til, at Somalia, Bangladesh og Bolivia er blevet, som de lande nu engang er, og der er gode ikke mindst etniske grunde til, at Danmark er blevet, hvad Danmark er.

Alt dette kan sættes uigenkaldeligt over styr gennem hovedløs indvandring fra den tredje verden, og det er vore politikere i fuld gang med.

Og det på trods af, at der eksisterer objektive kriterier for, hvad der udgør et folk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.