Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nu begynder den sande historie om George Floyd at træde frem

En ulykkelig død og højst sandsynligt en uacceptabel handling fra politimandens side, men George Floyd var på stoffer og havde fem tidligere domme.

Hvad siger man til følgende handling? Man deltager i et hjemmerøveri mod bl.a. en sort gravid kvinde, og man peger med en pistol mod den sorte kvindes mave.

Eller hvad med denne her? En obduktion af en afdød viser, at han havde både fentanyl og metamfetamin i blodet. Fentanyl er et stof, der er stærkt smertestillende, ca. 100 gange stærkere end morfin. Metamfetamin er tre til fem gange så kraftigt som almindelig amfetamin.

Man har vist gættet det. Obduktionen af George Floyd viste, at han havde både fentanyl og metamfetamin i blodet, da han døde. Det var også ham, der i 2007 holdt en pistol mod en gravid sort kvindes mave. Han nåede i øvrigt at få fem fængselsdomme, i 1998, 2002, 2004, 2005 og 2007.

Alt dette har den sorte amerikanske kvinde Candace Owens dokumenteret på Youtube i en godt 18 minutter lang optagelse.

JP har på det mere overordnede plan meget prisværdigt i en længere artikel fra i dag bl.a. undersøgt, i hvor høj grad sorte begår kriminalitet (desværre bag betalingsmur). Det vigtige afsnit lyder således:

»Afroamerikanere figurerer langt hyppigere i kriminalitetsstatistikkerne, både som gerningsmænd og ofre, end deres andel af befolkningen skulle tilsige. Der er i høj grad sorte, der slår sorte ihjel: I 70 pct. af de sager, hvor gerningsmanden var sort, var offeret også sort, viser tal fra Justitsministeriet

Hvis vi forsigtigt, meget forsigtigt, skal genskabe et billede af, hvad der skete den skæbnesvangre dag, da George Floyd afgik ved døden, kunne det være som følger:

Politiet i Minneapolis bliver tilkaldt, fordi George Floyd har forsøgt at betale med en tilsyneladende falsk 20-dollarseddel. Han modsætter sig anholdelse og er i situationen både voldsomt hyperaktiv på grund af metamfetaminen og verdens herre på grund af fentanylen. Samtidig er han atletisk bygget og meget stærk. Det har ikke været morsomt at forsøge at anholde ham.

Alt tyder indtil videre på, at politimanden burde have forsøgt næsten alt andet end at sætte sit knæ på George Floyds hals i næsten ni minutter. Det må den kommende retssag vise.

Efterhånden står det dog også klart, at George Floyd ikke har fortjent at gøres til martyr, som Candace Owens siger. Dette skal ses i kombination med, at sorte amerikanere som gruppe betragtet langt oftere end andre grupper kommer i konflikt med loven og derfor også i konflikter, der tragisk ender dødeligt.

Det ville være oplysende for også danske borgere, hvis disse kendsgerninger – både de konkrete og de generelle – af medierne blev trukket frem i lyset noget oftere.

Alternativet er at finde sine nyhedskilder andre steder end hos de etablerede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere