Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Generation Identitær præsenterer: Udvandring er vejen frem

Generation Identitær er aldrig fanatiske, de er realistiske og har nu præsenteret et gennemarbejdet forslag til remigration.

Jeg har i efterhånden nogle år åbent støttet ungdomsbevægelsen Generation Identitær, der arbejder for, at Danmark og Europa kan beholde sin egenart, hvilket er ensbetydende med, at det altovervejende flertal i Danmark og de vesteuropæiske lande skal være indbyggere med rødder i Europa.

Generation Identitær arbejder for dette mål gennem fredelig politisk aktivisme, hvor man f.eks. hænger bannere op med nej til bønnekald eller opfordring til, at politikerne vedtager tiltag, der for første gang i mere end 50 år skal mindske antal og andel i Danmark af personer med baggrund i den ikkevestlige verden.

Generation Identitær er ikke fanatiske. På linje med undertegnede understreger organisationen, at der naturligvis er plads til et begrænset antal mennesker i Danmark med rødder i den tredje verden. Det er også sådan, at personer uden for Europa kan komme til at holde så meget af dette lille land og dets folk, at de vil være for danskere at regne, om end den sikreste vej til anerkendelse af dette går over giftermål med en etnisk dansker, hvorpå børnene – opdraget i dansk tradition – selvsagt er for danskere at regne.

Generation Identitær er aldrig fanatiske, de er realistiske.

Nu har Generation Identitær så barslet med 30 konkrete forslag til en remigrationspolitik, en udvandringspolitik med andre ord. Det er egentlig imod ånden i Generation Identitær at komme med disse forslag, da organisationen selv skriver, at den er såkaldt metapolitisk, hvilket vil sige, at man arbejder for at ændre dele af tankesættet i det politiske system snarere end at bidrage med konkrete politiske forslag. Det er godt og rigtigt, at nogle arbejder på denne mere overordnede måde.

Det er dog også vigtigt at blive konkret, og det er, hvad Generation Identitær er i deres nylige 30 forslag til, hvordan man kan omlægge den danske udlændingepolitik for at få den til at flugte med danskernes langsigtede interesser.

Jeg vil nu se nærmere på syv af de 30 forslag. Jeg har udvalgt dem, fordi jeg ser dem som de væsentligste, og man får tilgive mig, hvis jeg har vurderet forkert. Nævn det da gerne i kommentarerne.

1+2: ”Et 10-års moratorium for tildeling af nye statsborgerskaber” og ”Prøveperiode for nye statsborgerskaber på 10 år”

De to forslag hænger sammen og er virkeligt gode. Der må være en længere pause for tildeling af statsborgerskaber, og i en periode på ti år må man acceptere dobbelt statsborgerskab, så det ved kriminalitet af en vis størrelse kan være muligt at fratage statsborgerskabet, uden at vedkommende bliver statsløs. Forslag nummer 2 vil i sig selv nedbringe kriminaliteten.

9: ”Oprettelsen af en Remigrationsstyrelse”

Det er mere signalet end den praktiske betydning, der får mig til at fremhæve dette forslag. Der skal jo netop finde en mentalitetsændring sted. Det store flertal herhjemme skal tænke på udlændingepolitikken som noget, der de næste mange år skal handle om, at der skal være færre som antal og andel i Danmark med rødder i den tredje verden. Man kan for min skyld kalde det symbolpolitik, men det vil i så fald være et meget stærkt symbol at sende.

10: ”Initiativet med at migranter får tilbudt penge for at vende tilbage deres hjemlande fortsætter og tilføres flere midler”

Dette forslag er mit eget hjertebarn, og jeg har skrevet om det mange gange, f.eks. her:

Mennesker på min fløj må bort fra den tanke, at vi ikke skal betale os ud af det her for en stor dels vedkommende. Forslaget skal naturligvis ikke gælde for f.eks. kriminelle, der har haft kort ophold i Danmark. Det skal gælde, som jeg ser det, for ikkestatsborgere med længerevarende ophold i Danmark, der bliver bedt om at rejse, og det skal være den helt store gulerod for dem, der vil frasige sig deres danske statsborgerskab mod at generhverve deres oprindelige og til gengæld udrejse af Danmark med nul mulighed for fortrydelsesret.

Jeg gør lige lidt ekstra ud af dette gode forslag, og lad mig bruge den nuværende coronakrise som eksempel:

Finansministeriets bedste bud på den økonomiske pris for coronaen er lige nu, at Danmark vil opleve en minusvækst i 2020 på 5.3 pct., et voldsomt tilbageslag, en anelse højere end det skrækkelige år 2009, hvor den fulde effekt af finanskrisen viste sig (desværre bag betalingsmur).

Det er dog også sådan, at Finansministeriets prognose for 2021 fortæller om en vækst på normalt ekstremt høje 4 pct. (meget højt for en udviklet økonomi som den danske) og altså en markant genvinding af det tabte i år. Vi får se, om det holder stik, men det giver god mening, at et dygtigt folk som det danske ret hurtigt indhenter det tabte, når krisen er overstået.

Min pointe er denne: Når vi som folk meget hurtigt kan genvinde det tabte efter den alvorligste sundhedskrise i vores levetid, kan vi også bruge mange hundreder af milliarder på ydelser i forbindelse med hjemsendelser. For det første sparer vi med det samme de store udgifter til overførsler til de mange ikkevestlige uden for arbejdsmarkedet, og for det andet tjener vi de afgivne midler ind igen i løbet af en kortere årrække. Vi har slet ikke råd til at lade være.

13. Stop for asyl”

Jamen, det bliver ikke mere indlysende. Danmark ratificerede FN’s flygtningekonvention i 1952, en fin gestus, men nu følger det afgørende: Indtil 1983, året for den liberale udlændingelov, fortolkede Danmark flygtningekonventionen således, at den gav staten ret til at yde asyl, men ikke den asylsøgende ret til at det. En helt afgørende forskel. Vi skal tilbage til den gamle fortolkning.

29 + 30. ”Fremme af dansk identitet i skolerne” og ”Etablering af et ministerium til fremme af dansk identitet”

Lyder det indoktrinerende? Næ. Hvis man mener det, er man formentlig fortsat fanget i den fælde, som vi har været i siden 1960’erne, hvor – med et bredt begreb – kulturmarxisterne satte sig på undervisningen, kulturlivet, medierne, folkekirken, højskolerne og alle øvrige kulturbærende institutioner i Danmark. Alt dette har selvfølgelig sat sig i det politiske system. Politiske beslutninger følger af det kulturelle klima, ikke omvendt.

Efter denne overtagelse har fulgt en massiv holdningspåvirkning af både børn og voksne, der har haft til hensigt at fremstille Danmark som et tilfældigt sted, som alle kunne komme til og blive ligesom os. Det er på høje tid, at der igen som en selvfølge undervises i danske traditioner og historie.

Jeg har kun den største ros at uddele til Generation Identitær for deres 30 konkrete forslag, hvoraf jeg har nævnt syv her. Disse 30 forslag er en fremragende køreplan for genoplivningen af det Danmark, som de allerfleste af os holder så meget af.

For øvrigt har vi ikke noget valg. Vi har kun en hjemstavn på denne jord, langt de fleste af os, og den hedder Danmark.

Tak herfra til Generation Identitær.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere