Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Engelsk filosof: Krisen er et vendepunkt i historien

Liberalismen og socialismen har aldrig været svaret og da slet ikke nu.

Den engelske filosof John Gray er et særdeles interessant bekendtskab. Han er meget svær at sætte i bås politisk. Somme tider lyder han konservativ, andre gange som en slags socialdemokrat. Han har udgivet en stribe bøger, hvoraf blandt andre ”False Dawn: The Delusions Of Global Capitalism” fra 2009 kan anbefales.

Den 21. april bragte Kristeligt Dagblad et længere essay af John Gray under overskriften ”Derfor er denne krise et vendepunkt i historien”. Artiklen er meget beklageligt bag betalingsmur. Den fortjener ellers at blive kendt af en bred kreds. I det følgende vil jeg derfor bringe udvalgte citater fra artiklen og løbende kommentere dem.

»Trods al dens snak om frihed og valg var liberalismen i virkeligheden et forsøg på at opløse de traditionelle kilder til social samhørighed og politisk legitimitet og erstatte dem med et løfte om stigende materiel levestandard.«

»De traditionelle kilder« i forhold til det sociale og politiske. Jeg kan kun misunde John Gray den fremragende formulering. Ved at arbejde hen imod maksimal grænseløshed har både venstreorienterede som såkaldt højreorienterede regeringer groft svigtet de respektive folks tillid. Resultatet har været EU og masseindvandring for Vesteuropas vedkommende. Begge dele skal rulles tilbage fremover, må konklusionen være.

»Hårdere grænser vil være en varig bestanddel af det globale landskab … Livsnødvendige beslutninger tages allerede hos nationalstaterne.«

Det er jo simpelthen en nøgtern konstatering af, hvad der kommer til at ske fremover. Fremtiden er altid usikker, men det ligger ikke ligefrem i kortene, at vi vender tilbage til den grænseløse globalisering som f.eks. at udskibe vitale produkter som vaccine.

»EU har reageret på krisen ved at afsløre sin grundlæggende svaghed. Få idéer foragtes så kraftigt af de mere fornemt tænkende som suveræniteten … Uanset om det er liberalt eller socialistisk, hader det progressive sind tanken om national identitet af et ondt hjerte.«

»Det progressive sind«, en herlig måde at udtrykke det på. Den såkaldt fremskridtsvenlige kunne lære af C.S. Lewis, der sagde, at den sandt progressive ind imellem er den, der vender om ad en forkert vej for at gå tilbage for at finde den rigtige. En kombination af det reaktionære og progressive.

»Men de, der tror, at personlig autonomi er det mest grundlæggende menneskelige behov, afslører deres uvidenhed om psykologi — ikke mindst deres egen. For stort set alle er sikkerhed og tilhørsforhold lige så vigtige og ofte mere. Liberalismen var i realiteten en systematisk fornægtelse af denne kendsgerning.«

Som nationalkonservativ klapper jeg i mine hænder af en sådan formulering. Sikkerhed fra onder, der kan forhindres, ikke mindst masseindvandring, og tilhørsforhold, som er baseret på et etnokulturelt tilhørsforhold, som Generation Identitær så fint har formuleret det. Ikke etnisk i en absolutistisk betydning, men som et forhold, der er indlysende og ikke kan fornægtes. Plads i et begrænset omfang til den anden, men netop og altid i begrænset omfang.

Danske politikere kunne virkelig lære noget af at læse John Gray.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.