Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Avisen The Guardian, den ydre venstrefløj, holder ikke pause under krisen – det er de hvides skyld

Man bliver lidt træt, men ikke særligt overrasket.

Man fik naivt den tanke, at stærkt venstreorienterede medier som britiske The Guardian ville holde en smule lav profil med deres whitebashing, mens coronakrisen står på. Vi andre får ellers ofte nok at vide, at det der med udlændingepolitik skal pakkes væk, helst for stedse.

Sådan er det med udlændingepolitik, men selvfølgelig ikke med elitehvides had til alle andre hvide. Det kunne vi godt have sagt os selv.

Den britiske avis The Guardian kan bedst beskrives som en blanding af de danske dagblade Politiken og Information. Hov, glemte jeg at sige, at der skal ganges med en faktor tre-fire stykker? The Guardian er legepladsen for stærkt venstreorienterede journalister, der som politiske kommissærer anno Sovjetrusland 1917 udspyr deres galde over for majoritetssamfundet af hvide europæere, hvad enten det er her eller i USA.

I en grotesk propagandaartikel forsøger The Guardian at piske en stemning op imod hvide amerikanere. Alene titlen siger det hele:

”“Det er et emne om raceretfærdighed”: Sorte amerikanere dør i højere grad af covid-19 [corona]”

Vi tager et par eksempler fra den nykommunistiske artikel med særlig hang til had mod hvide:

“Guvernør JP Pritkzer fra Illinois anerkendte racismens rolle i delstatens reaktion på coronakrisen [min fremhævelse]…Det er svært at gøre op med tiår, måske århundreder af ulighed, hvad angår sundhed.”

“Vi ved, at sorte amerikanere er særligt sårbare. Dette er et socialt, økonomisk og racemæssigt emne”.

I den relativt lange artikel er der ingen andre forklaringer end de venstreorienterede. Det er socialt, socialt, socialt, og så er det racisme, racisme, racisme, og det er de hvide, der er bagmændene. Her er det vist for en gangs skyld ok at skrive bagmændene, thi først og fremmest angelsaksisk hvide mænd er racister i USA. Derpå kommer alle de andre hvide mænd skarpt forfulgt af de hvide kvinder.

Og så er der nogle strålende undtagelser såsom journalisterne på The Guardian og lignende medier. Hvad enten de har mere eller mindre pigmentering, kan disse journalister enes om, at den strukturelle, institutionelle og således allestedsværende racisme skyldes de hvide.

På den baggrund – som aldrig må antastes – er det muligt at producere affaldsjournalistik som bemeldte artikel i The Guardian.

Jeg regnede heller ikke med, at de politisk korrekte, vor tids kommunister, kunne tie stille ret længe under denne krise.

Jamen, så lad os da lege. Jeg er klar.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.