Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal hurtigt tilbage til markedsøkonomien efter krisen – ellers ender det i fattigdom

Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed.

Mit seneste blogindlæg har afstedkommet en interessant diskussion. Det er forbløffende nok således, at min påstand om, at kun en grundlæggende form for markedsøkonomi fører frem, hvis man ønsker velstående samfund, er blevet antastet af kommentatorer, der mener at vide, at det ikke kan påvises, at markedsøkonomien fungerer bedre end planøkonomien.

Det var præcis, hvorfor jeg skrev indlægget, fordi jeg netop havde opsnappet, at coronakrisen synes at være lejligheden for nykommunisterne til at slå til lyd for indførelse af mere planøkonomi. Det er forudsigeligt, at disse skingre nykommunister vil råbe op. Det er netop derfor, at jeg i går advarede.

Den anden mærkelige gruppe af kritikere finder alle mulige undtagelser til markedsøkonomien. Ja, naturligvis er der undtagelser til den eneste fungerende form for økonomi, men det var der ikke plads til at redegøre for i går. Mit første indlæg handlede alene om det principielle forhold mellem markedsøkonomi og planøkonomi.

Lad os se på markedsøkonomiens svagheder, som selvfølgelig er der. Det ville være mærkeligt andet i en uperfekt verden, en verden af syndere.

Markedsøkonomien skal tjene menneskene, de mange mennesker, ikke omvendt. Markedsøkonomien er ikke Gud, men et redskab, som vi betjener os af, fordi vi ved, at det alt andet lige gavner os alle.

Det er dog ikke i alle områder af økonomien, at markedsøkonomien bør sætte den eneste dagsorden. Her følger en kort liste over, hvor markedsøkonomien ikke bør være enerådende:

  1. Afgørende midler til brug for et lands forsvar og/eller sundhed bør altid i videst mulig udstrækning være under kontrol af regeringen i det pågældende land. Det med sundheden turde være blevet indlysende. Jeg er ingen undtagelse, når jeg først for ganske nylig er blevet pinefuldt opmærksom på det.
  2. Protektionistiske skridt imod lande, der handler åbenlyst unfair i forhold til os selv. Færre kinesiske skodprodukter, hvis resultatet er, at Kina tiltager sig uretmæssige fordele, mens vores egne lavtuddannede er arbejdsløse.

Tilføj gerne flere ting til listen, hvis jeg har overset noget.

Hele øvelsen har været at sige, at markedsøkonomi som system er enhver anden økonomisk grundordning langt overlegen. Det er hår i suppen at udsige de mærkværdigheder, der kan ske i både en markedsøkonomi og en planøkonomi. Det ændrer ikke en bønne ved slutresultatet. Mener man noget andet, bør man have sine skolepenge tilbage.

Om vi så bliver bombet tilbage til den førindustrielle tidsalder – det gør vi ikke, men jeg bruger det som illustrativt eksempel – vil det stadig være markedsøkonomien, der er overlegen, fordi den mest retfærdigt afgør den økonomiske transaktion mellem køber og sælger.

Det har været lidt vildt at læse kommentarerne til mit indlæg fra i går, fordi ikke så få simpelthen ikke synes at forstå, hvad det her drejer sig om.

Det er afgørende, at vi efter coronakrisen skynder os tilbage til en økonomi, der er grundlæggende markedsbåren. Ellers ender vi i permanent fattigdom.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}