Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Don’t mention the war

Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange.

Påskedagene står for døren, og alle arrangementer er aflyst. Tv, film, dvd, Netflix, og hvad der ellers er, har kronede dage. Jeg er med på vognen og har derfor omsider fået bestilt BBC’s bedste komedieserie nogensinde, ”Fawlty Towers”. Den skulle gerne være her i begyndelsen af næste uge, således at min fødselsdag, som i forvejen ligger på en katastrofal dato, den 9. april, bliver lidt mere festlig end ellers.

”Halløj på Badehotellet” er det største nogensinde inden for engelsk komik, og eftersom engelsk komik er større end al anden komik, giver det sig selv, hvor vi befinder os, nemlig på førstepladsen.

John Cleese sagde vist engang, at hvis noget lykkedes ham og de andre i England, vidste de, at det også ville få succes i Danmark. Jeg glæder mig over de mange fælles gener, som danskere og angelsaksere har, ikke så underligt, når nu så mange jyder var med til at tage til England, efter at romerne trak deres tropper tilbage i årene op imod år 410.

Fælles humor er en god ting, og om føje dage vil jeg for 117. gang gense ”Halløj på Badehotellet”. Der er 12 afsnit i alt, og her følger min personlige top-3. Man er velkommen til at gøre indsigelser.

Den tredjebedste: ”The Hotel Inspectors”

Et studie i uforskammethed over for gæsterne og et derpå følgende desperat forsøg på at regne ud, hvem der mon skal anmelde Fawlty Towers og dets uforlignelige service, gør dette afsnit til et af de største. Scenen, hvor Basil Fawlty holder sælgeren af skeer så hårdt om munden, at han kvæles og besvimer, er en klassiker.

Den næstbedste: ”The Builders”

O’Reilly er næppe den bedste tømrer på denne side af Atlanten, men han er »cheapish«, forsvarer Basil Fawlty sin beslutning om at hyre denne umulius sig med over for Sybil Fawlty. Det går galt på alle måder. Vidunderscenen er den, hvor Basil Fawlty går i panik, og da Polly beder ham om at tage sig sammen, svarer, at »what else is there to do?«.

Den bedste: ”The Germans”

Det kan ikke være andre. Alt går mere end galt, og da Basil Fawlty prøver at muntre de tyske gæster op ved at gå ”The Silly Walk”, som minder en smule om strækmarch, ved vi, at vi har en vinder og en verdensrekord.

Man kan selvfølgelig diskutere rækkefølgen af storhed, men ikke storheden i ”Halløj på Badehotellet”. Man kan for resten heller ikke seriøst diskutere, hvilket afsnit der er nummer et.

Jeg glæder mig som et lille barn til at gense afsnittene i fuld længde om få dage. Jeg venter utålmodigt ved postkassen senest på tirsdag og onsdag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO2-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere
Af Marie Høgh
29.05.20, 13:30
Selv folk, jeg troede var borgerlige helt ind i knoglerne, er blevet småsocialdemokratiske af coronakrisen. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.05.20, 23:10
En demokratisk nation har krav på svar og gennemsigtighed. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere