Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad kommer efter coronakrisen?

Nok mest sandsynligt mere liberalisme, forhåbentligt ikke socialisme og forhåbentligt meget mere konservatisme.

Den sjælsrystende coronakrise vil fortsætte en rum tid endnu, ingen ved hvor længe, men på et eller andet tidspunkt er også den værste sundhedskrise i vores hidtidige liv fortid.

Derpå begynder hverdagen igen på normal vis, eller gør den egentlig det? Efter den sorte døds hærgen i midten af 1300-tallet vendte livet alt andet end ”normalt” tilbage til europæerne. Tilliden til romerkirken var alvorligt svækket, og de overlevende fæstebønder kunne forlange bedre vilkår af herremændene efter loven om udbud og efterspørgsel. Den enes død, den andens brød i bogstavelig forstand.

2020 er ikke 1300-tallet, men en eksistentiel trussel som en hærgende pandemi er for den menneskelige sjæl og det menneskelige sind langt hen ad vejen at sammenligne med pesten for snart 700 år siden.

Jeg kan umiddelbart se tre hovedveje for mig i tiden efter denne krise. Alle de tre hovedveje har et antal biveje, som det menneskelige tog kan køre ad eller lade være. For forenklingens skyld kan vi kalde de tre hovedveje for liberalismens, socialismens og konservatismens.

Indtil krisens sande omfang gik op for os, havde vi kørt ad liberalismens hovedvej siden 1989, hvor Berlinmuren faldt. EF blev til EU, USA dannede Nafta, den nordamerikanske frihandelsorganisation mellem USA, Mexico og Canada, og Kina begyndte at komme op i omdrejninger for at blive en økonomisk kæmpe. Grænserne mellem staterne blev systematisk nedbrudt, mest udpræget i EU med Schengen-samarbejdet, men også USA’s sydgrænse stod i praksis åben for millioner af illegale indvandrere fra Latinamerika sammen med den store legale indvandring, der demografisk omdanner USA.

Intet synes at kunne standse dette tog, og de, der råbte vagt i gevær, blev fortalt, at det ikke var ønskeligt og i øvrigt ikke kunne lade sig gøre. Symbolsk og reelt så vi det herhjemme i 2015, hvor daværende justitsminister Søren Pind udtalte til befolkningen, at ingen magt kunne stoppe titusinder af asylsøgere, der vandrede på motorvejene.

De seneste få ugers udvikling har vist, at det i en krisesituation ikke passer, at grænser ikke kan lukkes. Det kunne de, og det blev de. Flere lande som Grækenland og Holland har meddelt, at de ikke modtager asylsøgere for nærværende. Almindelige rejsende fra Tyskland bliver afvist ved den danske grænse.

Vil denne straksopbremsning af globaliseringen blive rullet tilbage, når coronakrisen er lagt bag os? Det er en mulighed. Måske vi allerede om nogle måneder kan sige til os selv, at krisen var et yderst ubehageligt kapitel, men dog et kapitel, der står i parentes i den store fortælling om den globale landsby, som langt de fleste mennesker siges at have gavn af? Måske.

En anden mulighed ser vi ansatser til allerede. Symbolet her kunne være forfatter Carsten Jensen, der forberedte sig på at udlede yderligere store mængder CO2, mens han sad i lufthavnen i Los Angeles. Her fandt han tid til at skrive en kronik, som stod at læse i denne avis den 13. marts. Coronakrisen.

Carsten Jensen priser i kronikken den stærke stat, der efter krisens ophør skal fortsætte med at være stærk for at standse klimaforandringerne. Det fremgår ikke hos Carsten Jensen, med hvilke midler dette skal ske andet end ved den stærke stat.

Det er selvfølgelig det andet scenarie, det socialistiske, jeg sigter til her. Danskerne og borgerne i de øvrige rige lande skal tvinges betydeligt ned i levestandard for at leve op til målet om reduktion af CO2-udslip med 70 pct. og mere senere. Koste hvad det koste vil, om det så skal ske ved autoritære metoder.

Man bør ikke le af dette scenarie. Det er ikke ganske urealistisk, om end mindre sandsynligt end det første, som var status quo. Men det skal ikke undervurderes, og det skyldes menneskets iboende higen efter magt, magt til at kontrollere udviklingen, magt over andre menneskers skæbne. Det spiller en sekundær rolle, om målet er rigtigt, når blot man ideologisk er overbevist om det. Man vil på vejen til målet ikke sky nogen midler for at nå det eller tro, at man kan nå det. Det burde ikke være nødvendigt at minde om, at Europas historie er fyldt med tanker og efterfølgende regimer, der trodsede enhver forestilling om medmenneskelighed, fordi regimets mænd var overbevist om, at de havde historien på deres side.

Spøg ikke med, hvad magt er. Magt er et afrodisiakum, et tilfredsstillelsesmiddel på linje med sex, hvis ikke endnu voldsommere. Historisk har de to ting, magt og sex, i øvrigt fulgtes tæt ad med Hitler som en mærkværdig undtagelse.

I det tredje og sidste scenarie er magt også i centrum, men denne gang på en anden måde, på den konservative måde. EU udstiller i øjeblikket kun sin egen hjælpeløshed, fordi EU lige præcis ikke er en stat, men en overstatslig organisation, der alene har beslutningsmyndighed, fordi medlemsstaterne giver EU magt. Den nuværende krise har nådesløst afsløret, at EU’s ”magt” kun er til låns. Magten hos EU vil altid stå i gåseøjne, fordi EU er en tom skal, helt på linje med FN, som også kun eksisterer i kraft af stater, der til enhver tid kan trække sig tilbage og således udvande og udhule den overnationale magt.

Det gælder USA og Kina og alle andre stater, der kan hævde et territorium, at de, når krisen rammer, viser deres suverænitet. Liberalismens kodeks om de åbne grænsers uafvendelighed er sat effektivt skakmat.

Efter krisen kunne der ske det, at de nationale, politiske eliter ser flere fordele end ulemper ved at fastholde og endda yderligere tilbagetage den tidligere afgivne magt til overnationale institutioner. Og hvorfor nu det? Det vil hurtigt komme til at koste i velstand på grund af mindre handel. I stedet for den større handel mellem lande, som ellers helt sikkert har været med til at gøre en lang række varer billigere.

Men hvad hvis læren af coronakrisen bliver, at selv tabet af en vis velstand er et rimeligt bytte for genvindingen af kontrol med eget territoriums skæbne? Hvis befolkningerne i de enkelte lande er velvilligt indstillede over for betydelig kontrol med de statslige grænser, og politikerne – der ønsker den attråede magt – fornemmer dette, er vejen til en tilbagevenden til suveræne nationalstater ikke lang.

Er denne konservative vej så uden problemer? Bestemt ikke. I en afart af den bliver staten autoritær, fordi lederne er sikre på at vide bedst på folkets vegne. Og som i den socialistiske variant er det simpelthen nemmere at træffe beslutningerne uden al for megen demokratisk indblanding.

Det ændrer ikke ved, at det allerede inden coronakrisens omfang stod os klart, at der var en stærk bevægelse af konservativ art, der protesterede mod, hvad man ser som skyggesiderne af globaliseringen. Denne bevægelse – som oftest går under den flydende betegnelse populisme – knytter an til stærke instinkter i den menneskelige psyke og biologi og handler om behovet for sikkerhed, overskuelighed og genkendelighed.

Jeg spår selv, at det første scenarie, status quo, efter krisen er det mest sandsynlige på kort og mellemlangt sigt. Liberalismen vil nok fortsætte en tid endnu. Det andet scenarie, det socialistisk autoritære, er det mindst sandsynlige, men skal ikke undervurderes. Det alternative konservative scenarie placerer sig et eller andet sted i midten, men vil, selv hvis det taber i denne omgang, stå med stærke kort på hånden i årene, der kommer.

Som det hedder i den kinesiske forbandelse: Må du leve i interessante tider. Det gør vi så.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}