Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke kun en sundhedskrise, vi står i

Rystende at læse om visse menneskers opførsel under den værste krise i vor tid.

Det bliver mere og mere rystende, hvad man kan læse om mennesker fra den tredje verden og visse af deres repræsentanters opførsel under den værste sundhedskrise i vores levetid.

I Frankrig er det nu kommet frem, at en fransk topembedsmand/viceminister (det er uklart ud fra kilderne, hjælp gerne) har udtalt, at fransk politi og militær ikke vil håndhæve forbuddet mod at forsamles for mange mennesker af hensyn til smittefaren. Det er ikke i de dele af Frankrig, hvor der bor etniske franskmænd, næ, det er i forstæderne til de store byer, hvor der bor flere fra Stormellemøsten og Afrika, end der bor etniske franskmænd.

De franske myndigheder frygter alvorlige optøjer, hvis udgangsforbuddet skal håndhæves. Den franske stats tvangsmagt ser ud til at være sat ud af kraft.

Herhjemme eftersøges araberen Jasser Yasser Ibrahim, efter at han flygtede på vej til sin varetægtsfængsling. Jasser Yasser Ibrahim blev varetægtsfængslet så længe, fordi der skete følgende, da han blev standset af politiet, hvorpå dette skete ifølge Østjyllands Politi: ”Natten til søndag kl. 03.32 foretog en patrulje i Aarhus en rutinekontrol af en bil, som 20-årige Jasser Yasser Ibrahim sad som passager i. I den forbindelse opstod der nogle uenigheder mellem politibetjentene og Jasser Yasser Ibrahim, da han, imod politiets anvisninger, steg ud af bilen, hvilket førte til, at han råbte ”corona”, hvorefter han på kort afstand først hostede mod den ene betjents hoved og derefter vendte sig rundt og hostede mod den anden betjent.”

Politiet kalder det selv bl.a. ”tankeløst”. Det er det i den grad ikke. Det er en psykopat, der gør sådan.

Jeg har for få dage siden berettet om de begyndende tegn på, at den franske stat har mistet magten over eget territorium.

Eller hvad med den her video fra youtube, hvor to unge arabere, der stadig har bopæl i Sverige, morer sig med at gå rundt og hoste, mens de siger til de etniske svenskere, at de har corona?

Kunne det være en idé, at danske journalister hoppede ind i en bil og kørte rundt i de danske ghettoer og ser, om forsamlingsforbuddet på mere end ti personer bliver overholdt? Bare så vi kan blive lidt informerede?

Alvorlige krisetider er fremkaldervæske i højeste grad. Må jeg forsigtigt afrunde med at skrive, at jeg ikke tror, at det nemt glemmes af mange danskere og vesteuropæere, hvordan en del repræsentanter med oprindelse i den tredje verden opførte sig, mens denne krise stod på?

Imens jeg skriver dette, fortsætter youtubeklippet, hvor de to arabere morer sig umådeligt over, at de har hostet lige foran etniske svenskere, mens de fortæller dem, at de har corona.

Youtube har i skrivende stund slået kommentarerne fra. Det kan man muligvis godt forstå.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO2-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere
Af Marie Høgh
29.05.20, 13:30
Selv folk, jeg troede var borgerlige helt ind i knoglerne, er blevet småsocialdemokratiske af coronakrisen. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.05.20, 23:10
En demokratisk nation har krav på svar og gennemsigtighed. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere