Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Leeds United – den største fodboldklub i historien

Jeg fortsætter med mine nørdede indlæg. I alvorlige krisetider giver det god mening, synes jeg.

I det Herrens år 1976 var jeg solgt til den engelske storklub Leeds United, herefter bare Leeds.

Det skyldtes dengang min bedste kammerat i folkeskolen Poul, som havde holdt med denne magiske klub i nogle år i forvejen.

Leeds var en af de helt store engelske og også europæiske klubber i tiåret mellem ca. 1965 og 1975. Leeds var også den næsten evige toer. Fem gange på ti år blev de nummer to i den bedste engelske liga, kun to gange vandt de den. Deres mest tragiske nederlag var i 1975 mod Bayern Munchen i det, der i dag svarer til finalen i Champions League.

Man kan ikke just kalde mig opportunist, idet jeg begyndte at være fan af Leeds nærmest samtidig med, at klubben gik ind i en svaghedsperiode, der kulminerede i nedrykning nogle år senere.

En ny kortvarig storhedstid oprandt i sæsonen 1991/92, hvor Leeds sensationelt vandt mesterskabet foran Manchester United med en ny målmand ved navn Peter Schmeichel.

Det gik hurtigt ned ad bakke igen og så den rigtige vej i slutningen af 1990’erne. Højdepunktet var semifinalen mod Valencia i Champions League (som Leeds tabte) i 2001.

Derpå blev det slemt, meget slemt. I 2005 rykkede Leeds ud af Premier League, og siden da har det været en sørgelig historie for en gammel storklub, der har vundet tre mesterskaber, og som jeg har givet mit klubfodboldhjerte til siden 1976, da jeg var 12 år gammel.

Leeds spillede sågar tre sæsoner i League One, den tredjebedste række, men endelig ser lykken og dygtigheden ud til at vende. Sidste sæson mistede Leeds skrækkeligt det hele til sidst. Denne sæson ser endnu bedre ud, idet Leeds efter 37 ud af 46 planlagte kampe ligger nummer et, syv points foran nummer tre. Kun nummer et og to rykker automatisk op.

Alt dette er forandret på grund af coronakrisen, naturligvis. Seneste melding er dog venlig set fra Leeds’ standpunkt.

Al verdens forfærdelighed til trods håber jeg fortsat på, at Leeds United, den største engelske klub nogensinde, omsider igen er at finde i den bedste engelske række fra næste sæson.

Det er noget mærkeligt noget med tilhørsforhold til en fodboldklub. Jeg fik det selvfølgelig til en engelsk klub, fordi jeg er barn af 1970’erne, hvor engelske tipskampe (det kaldte vi dem) og senere Sportslørdag rullede hen over den sort-hvide skærm lørdag eftermiddag.

Du vælger ikke selv klubben, klubben vælger dig. Jeg har holdt med Leeds i 44 år, i tykt og især i tyndt, og det bliver ikke anderledes, så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår.

Det var bare det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere