Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det konservative menneskesyn træder i karakter ved kriser som denne

Mennesket er ikke, som socialismen og liberalismen forudsætter. Mennesket er – med tapre undtagelser – som det konservative og kristne menneskesyn tilsiger.

Regeringen regerer ved undtagelsestilstanden, og det vil den gøre i et godt stykke tid fremover. Det kan ingen mors sjæl gøre noget ved, og hvad regeringen foretager sig af indgreb i frihedsrettighederne, er sandsynligvis – skønt ingen kan forudsige ret meget – fornuftigt.

At sundhedsminister Magnus Heunicke virkede tydeligt magtberuset for et øjeblik siden, må vi tage med. Statsministeren er i øvrigt en smule bedre til at skjule de endorfiner, der frigives i hjernen som lykkemiddel over egen betydningsfuldhed end sin sundhedsminister. Det er der i det mindste noget statsmand over. Særligt da, at Mette Frederiksen gav Rasmus Paludan lejlighed til at stille det sidste spørgsmål. Det viste intellektuelt overskud.

Myndighedernes påbud skal følges til punkt og prikke, ingen tvivl om det. Hvad de sidste seks dage har vist, har i den anledning været interessant at følge. Alvorlige krisetider er uovertruffen fremkaldervæske til at demonstrere, hvilken af de tre klassiske politiske ideologier der rammer mest plet. Er det liberalismen, socialismen eller konservatismen?

Det tør næppe nogen socialist eller liberalist vist spørge om i denne tid. Konservatismen med sit skeptiske menneskesyn vinder hver gang, hvor der er noget på spil for alvor.

Liberalisme og socialisme er i virkeligheden tvillingeideologier, hvad angår synet på mennesket. Lad os kalde dem tveæggede tvillinger, fordi de skilles, når det kommer til spørgsmålet, om mennesket trives bedst ved egen kraft eller i kollektivet.

Lad os kalde dem enæggede, når det drejer sig om troen på, at mennesket er godt helt nede på bunden af sin sorte sjæl. Mennesket skal bare lige have de rette betingelser, som individ eller kollektiv alt efter liberalisme eller socialisme.

Ind fra højre træder den konservative tankegang, i den vestlige verden forankret i kristendommen, der siger, at vi ikke kan stole på menneskets fornuft. I kristendommen hedder det at være en synder. I mere pragmatisk forstand er det, at nogle mennesker handler heroisk i kritiske situationer, mens andre er uslinge.

De heroiske i den nuværende situation er selvfølgelig først og fremmest enhver form for sundhedspersonale, hvad enten det er læger, sygeplejersker eller plejepersonale. Det er også politifolk, ikke mindst dem, som af den udøvende magt i skikkelse af Mattias Tesfaye er blevet pålagt at køre såkaldte asylsøgere til Sandholmlejren, op til 330 km, hvis de er vadet ind over grænsen ved Sønderjylland. En besk tak til Mattias Tesfaye for helt unødvendigt at udsætte danske politifolk for smittefare.

De ikke specielt heroiske er sådan nogen som undertegnede. Jeg passer mine ting, så godt jeg kan, og jeg følger ubetinget myndighedernes ordrer. Jeg køber ind en enkelt gang om dagen, fordi jeg ikke hamstrer, og i denne tid er Fakta min yndlingsbutik, fordi der i forvejen ikke er mange mennesker. Derudover går jeg kun udenfor, hvis det er strengt nødvendigt.

Så er der pøblen tilbage. Det er dem, der hamstrer fødevarer, som er ligeglade med at holde afstand i supermarkederne, og som i det hele taget ser stort på de påbud, der er udstedt.

Det er disse kendsgerninger, der demonstrerer, at konservatismens menneskesyn er langt tættere på virkeligheden, end socialismens og liberalismens er.

Mennesket er ikke, som socialismen og liberalismen forudsætter. Mennesket er – med de strålende tapre undtagelser – som det konservative menneskesyn tilsiger.

Det var bare det, jeg ville slå fast.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.04.20, 20:43
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
03.04.20, 22:40
Mens vi står syngende sammen, holder vi eksplicit og med åbne øjne andre udenfor. Vi hylder vores fællesskab med den ene hånd, mens vi med den anden holder andre ude. Og det giver mig sgu en smule kvalme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.04.20, 21:58
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.04.20, 15:26
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.04.20, 15:03
Økonomisk vækst er ikke det eneste omdrejningspunkt for udvikling. Vi kunne også erkende, at vores forbrug skal reduceres, så vi kan blive ved med at leve et godt liv. Læs mere
Af Marie Høgh
03.04.20, 14:00
Mens vi går rundt i vores karantænetilstand og venter på, at det her går over, er der mange, der grubler over, om coronakrisen vil ændre os og vores adfærd. Om vi bliver bedre mennesker af at have stået denne krise igennem. Næppe, er svaret. Læs mere
Af Martin Ågerup
03.04.20, 12:35
Regeringen bør fremlægge en transparent og regelbaseret exit-strategi fra det nedlukkede Danmark. Læs mere