Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Benægterne af den store udskiftning er antividenskabelige

En ideologi på linje med kommunisme må forklare denne benægtelse.

Matematiske modeller over den befolkningsmæssige udvikling i lande i Vesteuropa er næppe populære i de cirkler, der fastholder, at teorien om befolkningsudskiftning af de etniske vesteuropæere er en konspirationsteori. De politisk korrekte er dem, der tror på sammensværgelser, når de ser dunkle, onde kræfter af højreorienterede konstatere, at vesteuropæerne er ved at blive udskiftet med mennesker fra den tredje verden. De politisk korrekte er benægtere af virkeligheden, som den ser ud i disse år.

I et matematisk funderet studie har finske Kyösti Tarvainen, ansat ved Aalto Universitet, bl.a. undersøgt, hvordan befolkningsudviklingen vil forløbe mellem 2018 og år 2058, hvis niveauerne for indvandring i 2018 i Sverige, Danmark, Norge og Finland fortsætter. Bemærk at Kyösti Tarvainen ikke har valgt et år med ekstrem høj indvandring som i 2015 og 2016. Næ, han har valgt et år, hvor vi af vores politikere og journalister fik at vide, at der var helt styr på det med indvandringen.

Her følger resultaterne af den vigtigste af de fire figurer, som Kyösti Tarvainen har lavet på baggrund af officielle data. I tallene er der ikke taget højde for, at 3. generation og følgende generationer falder ud af statistikken. Der er heller ikke taget højde for de tilfælde, hvor f.eks. en etnisk svensk kvinde får børn med en etnisk tyrker. De reelle tal er med andre ord endnu værre, end resultaterne her viser.

Figur 2 fortæller, at etniske svenskere (alle tal er ca., da figuren ikke kan aflæses helt præcist) i 2018 udgjorde 75 pct. af befolkningen, i Norge 83 pct. i Danmark 86 pct. og i Finland 93 pct. (svensk-finner selvfølgelig med her). I år 2058 vil de tilsvarende tal hedde (baseret på fremskrivning fra 2018) 50 pct. i Sverige, i Norge 71 pct., i Danmark 72 pct. og i Finland 83 pct.

Tallene fortæller, at Sveriges politikere har været i særklasse vanvittige, at Norge og Danmark ligger næsten ens, og at Finland kom senere i gang med berigelse fra den 3. verden. Tendensen i alle fire lande er dog helt entydig: Udskiftning af de etniske nordboere.

Som Kyösti Tarvainen bl.a. skriver i artiklen:

”Årsagen til fornægtelsen af dette faktum [at der sker en befolkningsudskiftning] er helt klart ideologisk: Benægterne er tilhængere af ideen om det multikulturelle samfund. De vil derfor ikke erkende, at sandheden er, at multikulturen er en selvdestruktiv ideologi”.

Det kan man roligt sige, det med det selvdestruktive, men fortvivl ikke, thi Søren Pind, den tidligere justitsminister, skrev bl.a. således i Berlingske i går:

”Og uanset, hvad opviglere, alarmister og fanatikere påstår, så står Danmark i dag ikke svækket siden 2015 – tværtimod. Kriminaliteten falder fortsat, og økonomien vokser. Ja, der er integrationsproblemer, men ville man gøre op med projektmageriet og koncentrere sig om de enkelte problemvolder i stedet, ville vi inden alt for længe kunne løse de udfordringer, der er”.

Klart, klart, Søren Pind. Hvis man vil studere dette med kriminaliteten nærmere, kan man med fordel gå ind på hjemmesiden til den glimrende tænketank Unitos, der bl.a. har specialiseret sig i særkørsler fra Danmarks Statistik om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med danskere.

Lad os glemme Søren Pind, denne særegne personlighed. Lad os nøjes med at konstatere, at de andre kalder os konspirationsteoretikere, når vi taler om den store udskiftning. Det er dem selv, der er benægtere. De må virkelig afsky videnskab, der dokumenterer, at de er langt ude.

Det må være underligt at være modstander af de kendsgerninger, funderet på klassisk videnskab, der når frem til, at de nordiske folk og næsten alle lande i Vesteuropa vil få et flertal fra den tredje verden, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Hvorfor er det sjovt at være benægter af det indlysende?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.