Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forsker udstiller sin tåkrummende politiske korrekthed

Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er vred over, at Mette Frederiksen har medgivet, at indvandringen er medvirkende til vækst i antisemitismen herhjemme. Det må man ikke sige i det politisk korrekte miljø.

Statsminister Mette Frederiksen tonede temmelig rent flag for et par dage siden, da hun i et interview med Politiken udtalte, at antisemitismen er i vækst på grund af indvandringen, ligesom venstrefløjen også medtages på grund af dens grænseløse had til Israel.

Det er fint med de rette ord, selv om man kunne ønske sig, at statsministeren kunne finde ud af at sætte handling bag det talte ved standsning af yderligere ikkevestlig indvandring og påbegyndelse af omfattende hjemsendelser.

Nå, men tilbage til det med den åbenlyse antisemitisme hos virkeligt mange fra Stormellemøsten og ikke så få fra venstrefløjen. Antisemitisme findes selvsagt også på den yderste højrefløj, og den er der lige siden krigens tid blevet taget behørigt afstand fra.

Religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, blev som så mange andre på den ydre og yderste venstrefløj meget vred over statsministerens udtalelser, og Brian Arly Jacobsen henviste derfor på twitter til et indlæg, han havde skrevet på religion.dk 5. december 2019.

Artiklen fra religion.dk er en fest, og man bør ikke snyde sig selv for denne godbid. I en dansk undersøgelse fra 2017 havde 55 ud af 3.362 adspurgte svaret, at de ikke ønskede at have en jøde til nabo. Det svarer til 1,6 pct.

Dette ekstremt lave tal – det er yderst sjældent til aldrig forekommende, at tallene i den type af undersøgelser er nede under 2 pct. – bruger Brian Arly Jacobsen til at udbrede sig om, at lavt uddannede vælgere, der stemmer i blå blok, er mere antisemitiske end vælgere, der stemmer i rød blok. Det gør han på baggrund af 55 personer (sic!), et tal så lavt, at man skal være særdeles forsigtig med at fortolke noget som helst. Det gør Brian Arly Jacobsen lystigt alligevel. Det er tåkrummende og diskvalificerende for en person, der vil kaldes forsker.

Hvad Brian Arly Jacobsen ikke nævner med ét ord, er den ekstremt høje grad af antisemitisme blandt herboende muslimer og muslimer i andre lande i Europa. Disse tal passer åbenbart ikke godt til Brian Arly Jacobsens fortælling.

I en stor undersøgelse fra 2014 kunne den hollandske professor Ruud Koopmans konkludere, at 48 pct. af tyrkere og marokkanere i første generation i bl.a. Holland og Tyskland mente, at man ikke kunne stole på jøder. Tallet var 39 pct. i anden generation. 9 pct. af europæerne mente det samme (side 16).

Undersøgelser fra både 2009 og 2017 viser, at en voldsomt større andel af muslimer i Europa har antisemitiske synspunkter, her og her.

Men Brian Arly Jacobsen tæsker altså rundt i, hvor de 55 danskere – 1,6 pct. af de adspurgte – der ikke ønsker jøder som naboer, ligger politisk. Det kan man vist kalde en proportionsforvrængning for nu at sige det pænt.

På den anden side er det forventeligt. Dansk islamforskning har i årtier mestendels ligget under en dyne af politisk korrekthed. Brian Arly Jacobsen lever sådan set bare op til en tradition i dansk forskning – eller hvad vi nu skal kalde den slags – hvor især humanvidenskaberne er degenereret til en art beskæftigelsesterapi for udygtige mennesker, der aldrig ville være kommet i nærheden af en fast stilling på et universitet i 1950’erne.

Indtil videre må vi se det fra den humoristiske side. Ellers er det ikke til at holde ud. Og underholdningsværdien ved at læse en Brian Arly Jacobsen er faktisk ganske betydelig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.