Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

DR’s falske nyhed – had til Trump tilsat en fed DR-løgn om amerikansk politis »racisme og vold« mod sorte

Når DR ikke hviler på propagandalaurbærbladene i julen, gør vi andre det heller ikke.

Hvis ikke DR’s mange manipulerende indslag og artikler var så alvorlige, kunne man nøjes med at slå en rustik latter op, når man støder på fænomenet igen-igen. Denne gang er det ovenikøbet værre end manipulation, det er falske nyheder. Vi lægger ud med den pinlige titel hos DR:

»Med en fuckfinger til Trump har Megan Rapinoe hamret hul i muren mellem sport og politik

Megan Rapinoe er ifølge artiklen verdens bedste kvindelige fodboldspiller og politisk aktiv på den yderste identitetspolitiske venstrefløj, lige noget for DR, som helt af sig selv opsummerer noget af Megan Rapinoes politiske ageren sådan her:

»Rapinoe er lesbisk og har i flere år åbent kritiseret den måde, minoriteter bliver behandlet i USA«.

Og videre:

"I 2016 knælede hun under den amerikanske nationalsang før en landskamp i sympati med den amerikanske fodboldspiller Colin Kaepernicks protest mod politiets systematiske racisme og vold mod sorte."

Aha, DR, det skulle således være en kendsgerning, den med »politiets systematiske racisme og vold mod sorte«?

Der er bare lige det ved det, at det ikke passer, som tilgængelige data viser.

For det første er sorte amerikanere voldsomt overkriminelle i forhold til alle andre grupper i USA. Det er ikke en påstand, men en kendsgerning. For eksempel blev der i 2018 anmeldt 187.123 tilfælde af vold, hvor gerningsmanden blev udpeget til at være sort. For hvide – og her er latinoer inkluderet – var der tale om 199.533 anmeldelser. Der er blot den lille forskel, at sorte udgør ca. 13 pct. af USA’s befolkning, mens hvide (hvor latinoer er medtalt) udgør ca. 77 pct.

Hov, og så har vi også fået aflivet myten om, at politiet i USA standser sorte langt mere end berettiget ud fra deres kriminalitet. Når man spørger ofrene, identificerer de nemlig deres gerningsmænd ret præcist, i forhold til hvem politiet kommer i kontakt med. Det kan man i øvrigt læse meget mere om her.

Og så lige den med at politifolk skulle være mere skydeglade, når der er tale om sorte end om hvide. Det passer heller ikke, og det har ikke passet i årtier. I et stort studie, ca. fem år gammelt, kom det frem, at politifolk tøver længere tid med at skyde formodede sorte kriminelle end hvide ditto, fordi politifolkene frygter for konsekvenserne fra identitetspolitiske ekstremister.

På kort form: DR har videregivet falske nyheder, ikke manipulerede eller tvivlsomme, men falske. Tallene dokumenterer det.

Det kunne godt være, at DR skyndsomst skulle få rettet et og andet i bemeldte propagandaartikel.

Opdatering

Jeg kan se, at der er blevet lagt links ud i kommentarer, der bl.a. viser, at sorte amerikanere oftere bliver standset af politiet end andre, også når man ser på antal domme efterfølgende. Ja, selvfølgelig, havde jeg nær sagt. Sådan vil det altid være for repræsentanterne fra en gruppe, som i snit er langt mere kriminelle. Sandsynligheden for at finde frem til ulovligheder er selvsagt større blandt medlemmer af en gruppe, der i snit begår flere ulovligheder end andre grupper. Vi har for en halvandet år siden haft den samme diskussion herhjemme, fordi bestemte indvandrergrupper oftere standses af politiet i forhold til antal domfældelser, fordi politiet selvsagt betydeligt oftere stopper unge indvandrere, end de stopper unge danskere. Det samme med sorte i USA. Politiet kunne med rette beskyldes for ikke at udføre deres arbejde ordentligt, hvis ikke de gjorde dette.

Det helt afgørende i USA er, at sorte bliver dømt for ca. lige så mange kriminelle forhold, som ofrene udpeger som sorte. Ingen har et stærkere incitament til, at gerningsmændene findes og dømmes end deres ofre, hvorfor sådanne statistikker må anses for særdeles pålidelige.

Bundlinjen er derfor fortsat, at sorte amerikanere ikke diskrimineres urimeligt. De diskrimineres kun, fordi de som gruppe oftere begår kriminalitet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.