Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor støtter jeg Generation Identitær

Etnicitet spiller en stor rolle i et samfund. Bare ærgerligt, at kun meget få danskere og europæere forstår det, når nu det er så velunderbygget.

Jeg deltog for nylig i en debat på facebook, hvor en deltager i den offentlige debat harcelerede over, at Dansk Samling, som jeg er formand for, udsendte en pressemeddelelse, hvor vi gav vores støtte til Generation Identitær. I pressemeddelelsen skrev vi bl.a.:

”Gennem sine fredelige aktioner får Generation Identitær fremført sine politiske krav om, at Europa skal standse masseindvandringen og påbegynde omfattende remigration (tilbagevandring) af millioner af utilpassede…Derfor er det vigtigt at engagere sig i ikke-voldelig aktivisme, som de gør i Generation Identitær, i politiske partier, fx Dansk Samling, eller på andre måder.”

Jeg har længe støttet Generation Identitær, som har som kernepunkt, at de taler om det ”etnokulturelle”. Det beskriver de identitære bl.a. således på deres hjemmeside:

”Vores fælles etnokulturelle identitet er skabt af den udvikling som vi deler med vores forfædre, som fx vores fælles historie, slægt og sproget vi taler. Det betyder at vi alle, selv med vores store forskelle, er en del af den samme historie, udvikling og tradition, som udgør en fælles referenceramme. En referenceramme som for os både er europæisk, men også særligt dansk.”

Jeg er i høj grad enig, men vil selvfølgelig også her beskrive, hvordan jeg personligt ser på spørgsmålet om etnicitet i forhold til kultur. Det gør jeg nu:

At dansk kultur er særegen, er for mig at se så banalt, at jeg ikke burde være nødt til at skrive det, men det er jeg, fordi jeg lever i vanvittige tider, hvor det indlysende bliver benægtet, og hvor det uacceptable ses som den naturlige orden.

Der er en meget enkel grund til, at Danmark ser ud, som Danmark gør (eller gjorde), at Sverige ser ud, som Sverige gør (eller gjorde), at Polen ser ud, som Polen gør (og stadig gør), og også i at Somalia, Pakistan, Syrien, Irak og Marokko ser ud, som de lande nu engang gør.

Og nej, det er ikke Vorherre, der kastede en særlig forbandelse over de sidst nævnte lande, og det er heller ikke Vorherre, der kastede et særligt nådens lys over de først nævnte lande.

Lande ser ud, som lande gør, på grund af de mennesker, der bebor dem, ikke på grund af guddommelig indgriben.

Så langt rækker min etniske tankegang snildt uden omveje. Der må være nogle forskelle mellem etniske danskere og etniske somaliere, blot som eksempel, der gør, at de to lande, Danmark og Somalia, har udviklet sig endog meget forskelligt. Jeg kunne have nævnt andre kontraster, men min pointe er vist rimeligt klar.

Har jeg da forskningsmæssigt belæg for mine – ifølge mine fjender – uhyrlige udsagn om, at de etniske grupper i snit skaber meget forskellige samfund? Og har jeg især medhold i forskningen, når jeg advarer mod et stedse mere multietnisk samfund, fordi mere multietniske samfund skaber mere konfliktfyldte samfund end overvejende monoetniske?

Ja, naturligvis har jeg det, og det ved mine modstandere også godt, og de hader mig så meget mere, fordi jeg kan belægge mine påstande med hårde data. Intet generer ideologiske fanatikere mere, end når deres rationelle fjender går i gang med at pille deres pseudoargumentation fra hinanden. Så det gør jeg nu.

Tilbage i 2007 udgav den verdensberømte (og ret venstreorienterede) sociolog Robert Putnam en rapport med titlen ”E Pluribus Unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century The 2006 Johan Skytte Prize Lecture”.

Robert Putnam havde undersøgt forholdet mellem tillid og multietnicitet, og konklusionen var helt klar. Den væsentligste faktor for, om tilliden i et område i USA faldt, var en højere grad af multietnicitet, både i forhold til mennesker med anden etnisk baggrund og også i forhold til andre fra ens egen etniske gruppe.

I 2014 kom forskere til præcis det samme resultat i Vancouver området i Canada. Vancouver er såkaldt hyperdivers, og prisen er lavere tillid mellem mennesker.

I 2012 undersøgte den finske sociolog Tatu Vanhanen emnet særdeles grundigt ved at se på graden af konflikt mellem grupper i 176 (sic!) lande. Indkomst, generel udvikling og graden af demokrati (eller mangel på samme) kunne kun forklare mellem 6 og 16 pct. af årsagerne til konflikt. Graden af heterogenitet – multietnicitet – kunne forklare 66 pct. (igen sic!) af årsagerne til konflikt.

Den kinesisk-amerikanske professor Amy Chua (det er hende, der blev kendt som ”Tigermom”) skriver i bogen Political Tribes - Group Instinct and the Fate of Nations blandt meget andet interessant, at forskning viser, at spædbørn allerede i tre-fire måneders alderen foretrækker at se ansigter, der har spædbarnets egen etnicitet. Dette gælder uanset etnisk gruppe. Ret vildt når man betænker, at børn i den alder i sagens natur ikke kan tænke abstrakt.

Den venstreorienterede professor Eric Kaufmann har jeg skrevet om tidligere. I en ny interessant artikel slår Eric Kaufmann fast, at data fra brexit-afstemningen i Storbritannien i 2016 godtgør, at de gamle klasseskel i dag betyder mindre end holdningen til indvandring.

Skulle jeg på baggrund af den overvældende mængde data, der fortæller, at multietnicitet oftere end nogen anden faktor skaber konfliktfyldte samfund, lade være med at mene, at etnicitet betyder noget, faktisk virkeligt meget?

Selvfølgelig skal jeg skrive om denne kendsgerning. Jeg ved ikke, hvad mine politiske modstandere søger efter, men sandheden er det ikke.

Og til slut, som jeg har skrevet så ofte før: Man skal aldrig blive fanatisk, og man skal altid bedømme individer, som det de er, nemlig unikke individer. Det er lige så indlysende, at der er plads til et begrænset antal og en begrænset andel af ”den anden” i ethvert samfund, også det danske.

Men at etnicitet er forbandet vigtigt, er bare sådan, det er. Det faktum går ikke væk, fordi man benægter det. Tværtimod har fornægtelse af kendsgerninger det med at gå sådan, at kendsgerningerne vender tilbage i dæmonisk form.

Derfor støtter Dansk Samling og jeg Generation Identitær.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.