Det er prisværdigt, at Berlingske har haft indtil flere artikler om resultaterne af Danmarks Statistiks årlige rapport ”Indvandrere i Danmark” – denne gang fulgt af året 2019.
En interessant artikel hedder ”Da de stormede ind på uddannelserne, var de billedet på en vellykket integration – nu tegner der sig et »problematisk« billede” (desværre bag betalingsmur).
Artiklen forsøger at undersøge det ”mysterium”, at ikkevestlige efterkommerkvinder tager kompetencegivende uddannelser på linje med danske mænd, men i betydeligt højere grad ikke arbejder som 30-årige (side 48-49 i ”Indvandrere i Danmark 2019”). De har for øvrigt som ikkevestlige efterkommermænd også betragteligt lavere indkomst i snit (side 84-85).
Berlingske forsøger sig med nogle virkeligt originale bud som især diskrimination på arbejdsmarkedet. De slemme arbejdsgivere skulle altså undgå en god profit ved ikke at bryde sig om at ansætte mennesker med fremmedklingende navne. Det er naturligvis noget nonsens.
Forklaringen er den enkle, at på de to niveauer, hvor der foreligger karaktergennemsnit, der sammenligner danskere med ikkevestlige, er konklusionen entydig: Hvad enten det er i grundskolen eller i gymnasiet, ligger både ikkevestlige indvandrere og efterkommeres karaktergennemsnit langt efter det danske niveau (side 75-76).
Selv ikkevestlige efterkommeres børn klarer sig meget ringe sammenlignet med danske børn (side 150-152).
Det er i øvrigt værd at bemærke, at forskellene er der i alle fag i grundskolen, men er størst i matematik ved begge prøver for drengene og næst- og tredjestørst i matematik for pigerne. Så meget for den gamle skrøne om, at de ikkevestlige skulle klare sig bedre i et abstrakt fag som matematik. Det forholder sig stort set omvendt.
Jeg har tidligere forsøgt at finde karakterer for erhvervsskolerne og de videregående uddannelser, men de findes ikke i samlet form nogen af stederne. Det er ærgerligt, men ikke afgørende for at slå følgende fast:
Jo højere karakterer man får i grundskolen og i gymnasiet, jo større er sandsynligheden for, at man ikke bliver arbejdsløs (her) og (her).
Det er virkelig ikke særlig mærkeligt, at det forholder sig sådan. Der findes sjovt nok en afgørende grund til, at man får karakterer i grundskolens ældste klasser, i gymnasiet og på de kompetencegivende uddannelser. Den grund er, at karakterer bedre end noget andet forudsiger, hvordan man vil klare sig i voksenlivet. På individniveau kan og er der selvsagt undtagelser, men på gruppeniveau er det en stensikker kendsgerning.
Mærkeligt, at Berlingske ikke selv kunne regne dette indlysende ud. Alle her nævnte tal er offentligt tilgængelige. Journalisterne må have haft travlt den dag.
